ANNONCE

torsdag den 25. juli 2013

UØNSKEDE GÆSTER

snegle, dræbersnegleI HAVEN

Hvad byder du mon uønskede gæster? Kaffe?

TEKST & FOTO: LONE









Har du køkken- eller prydhave kæmper du måske også med uønskede gæster. Det kan være dræbersneglene, der hærger haven? Ja, også de små snegle med hus, som ellers er både ganske søde og dekorative, kan gøre stor skade på få nætter.

For slet ikke at tale om vinbjergsneglene. Kæmperne der flere steder får kælenavne og bliver holdt som husdyr. De kan også nå at æde sig igennem både spinaten, salaten og sågar en hel tagetesplante. 

MASSEVIS AF RÅD
Derfor kommer vi havefolk med alverdens råd og gode idéer mod snegle:
  • Snegleposer med øl i
  • Luk øjnene og klip, klip, klip
  • Sneglegift (Ferramol som er godkendt til økologisk havebrug)
  • Kaffegrums
  • Sneglehegn
  • Og meget, meget mere

Men hvad er det egentlig der virker?
Og hvad gør du?

Lad os meget gerne høre dine erfaringer, og også gerne lidt om, hvor hårdt plaget din have er i år - uanset om den er stor eller lille, ligger i byen eller på landet. Bare kom med dine hjertesuk og dine erfaringer.

snegle, dræbersnegle
Den her fik lov til at kravle videre....

10 kommentarer:

  1. Uha, et tema der virkelig kan skabe ophidset stemning er jeg sikker på, for her er meningerne delte.

    Men det skal ikke hindre mig i at dele mine egne erfaringer med snegle i haven.

    Jeg har nogle få vinbjergsnegle, en del kældersnegle (de lange leopardplettede) og så har jeg rigtig, rigtig mange af de små søde med hus i haven og dem gør jeg absolut ingen verdens ting ved. De får lov at være der, for jeg synes vi skal huske at de ikke blot er frygtelige skadedyr, men faktisk bidrager til havens kredsløb. Mit allerbedste snegletip er faktisk at være lidt af et rodehoved! Efterlad små bunker af ukrudt og afklip rundt omkring i haven, så sneglene har dødt plantemateriale at fornøje sig med - det er altid her jeg finder de fleste snegle. Jeg har køkkenhave, med mange planter som sneglene er glade for, bl.a. salat. Men jeg har ALDRIG - og jeg mener virkelig aldrig - fundet en snegl i mit salatbed. Måske fordi jeg dyrker i højbede. Sneglene kan sagtens komme derop hvis de vil, men det vil de altså tilsyneladende ikke - eller også er det fordi der er så mange andre lækre sager de kan indtage.
    I prydbedene har jeg også mange sneglefavoritter - bl.a. hosta og dahlia, men heller ikke her oplever jeg problemer med sneglene. Der kan da være taget et lille hjørne hist og pist, men ikke noget jeg kan hidse mig op over og igen; hvis jeg sørger for at efterlade dødt materiale er det min klare erfaring at det er her de søger hen.

    En sjælden gang i mellem kan jeg støde på en iberisk skovsnegl (også kendt som dræbersnegl, men det synes jeg er et lidt overdrevet udtryk) i haven og den overlever til gengæld ikke længere tid end det tager for mig at finde beskærersaksen frem.........det krævede virkelig overvindelse de første gange jeg skulle klippe sådan en fætter over, men nu gør jeg det bare og finder det væsentlig mere 'humant' end alle mulige andre aflivningsmetoder. Ofte lader jeg 'liget' ligge og tjekker en time senere om der er dukket flere syndere op. Men det har jeg nu kun oplevet en enkelt gang, så som hovedregel ryger de i skraldespanden.

    I de seneste uger har jeg ikke set ret mange snegle, men lur mig - de er der og lige nu holder de sikkert fest på min våde havegang. :o)Og det må de gerne, bare de opfører sig ordentligt og lader være med at kravle ind under min sko når jeg går der - for jeg HADER virkelig at komme til at træde på dem........

    SvarSlet
  2. Det er jo et problem man kan angribe fra mange forskellige synsvinkler!

    Min kan jo gøre mange ting med gift, fælder, mekanisk udryddelse (saks!!!!), leve med det eller vælge at have gode allierede.

    Fordi det passer bedst med min natur, har jeg valgt den sidste løsning! Jeg sørger for vand og mad vinteren igennem til solsorte og drosler. Pindsvinet har adgang til en kvasbunke, hvor den kan overvintre og få sine (meget nuttede!) unger og har adgang til mad og vand i haven. På et tidspunkt boede her også en tudse, men den er vist død eller flyttet.

    Det ved jeg godt er en løsning, som ikke alle finder tiltrækkende. Kvasbunker er rod, og pindsvinet skider på terrassen og har forøvrigt lopper. Solsorten æder bærrene i køkenhaven og tudser er "ulækre". Men for mig fungerer det! Jeg har meget få snegle og solsortesang og i skumringen kommer pindsvinet tøffende forbi.

    Så min løsning er at inkludere naturen i stedet for at ekskludere den. Det er en daglig glæde, at se de mange der trives og også sætter pris på haven: Humlebierne, sommerfuglene, pindsvinet, mejserne og det bette egern.

    -og jeg hader også lyden af et sneglehus, der knuses under mine sko!

    MvH

    Birgitte

    SvarSlet
  3. Tjaa lever med dem, sådan da. jeg har opgivet tagetes, og har geoginer i krukker. Men der var en der gav mig det tip at drysse kaffegrums omkring geoginerne i haven, så det bliver prøvet i år, med rimelig sucess, det har jo osse været tørt i år.
    Og jeg "dyrker" osse skjulesteder til nyttedyrene, men når de ibiriske labender når frem til matriklen, så kan det være der kommer andre boller på suppen, det kommer and på skaderne, tror jeg.
    Vi fik sølle 5mm regn, har fået at vide de fik 20 i sønderjylland
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  4. Ak, jeg synes at min køkkenhave bliver ædt op i år - også de blomster, Georginer, Tobaksplante og Løvemund jeg har i køkkenhavebedene. Jeg har aldrig set andre snegle i haven end de små grå og så dem med hus på, så jeg tror det må være de små grå.... og uhhh hvor er jeg træt af dem, men jeg har opgivet at komme dem til livs, men jeg vil komme tilbage hertil, og se, om der er gode råd at hente (kaffegrums får dem bare til at blive mere vågne, tror jeg)

    SvarSlet
  5. Vi har ikke så mange dræbersnegle i år. Sidste år tog vi 3-400 pr aften, det var forfærdeligt. Jeg har et tidseljern, det er let at gå rundt med, når jeg ser en snegl stikker jeg jernet igennem den, let og uden besvær, sneglen dør øjeblikkelig og jeg har ingen hæmninger hvad det angår. Jeg bruger også ferramol og strør ud til dem. Sidste år brugte jeg ølfælder, men det er noget ulækkert synes jeg.
    Jeg har netop klippet en del hvide liljer ned i et stenbed, for her havde sneglene med hus på hærget dem, så de var ikke kønne mere. Vinbjergsnegle har jeg nogen stykker af, men dem ser vi ikke meget til i denne tørke.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  6. Jeg har en lille byhave med omkring 50 vinbjergsnegle (talte dem engang for et par år siden), der der majestætisk glider rundt i vådt vejr. Hvad de lever af, ved jeg ikke - men jeg har set dem spise mælkebøtteblade. Jeg har også to højbede, og det har kun været en enkelt gang, jeg har "fanget" en vinbjergsnegl i at rasere mine bladselleri. Den fik skældud og blev sat tilbage i et blomsterbed, og den har ikke turdet vise sig i køkkenhaven igen. Jeg tror som Trine, at det måske har noget med højbede at gøre. Dog - de små snegle med stribet hus er der en del af også i højbedene, men indtil videre har de ikke lavet megen skade.

    Jeg samler nogen gange de små stribede fætre ind, når jeg er i gang med at rense bede, hvis jeg synes, der er mange. De ryger ud i bedene omkring en parkeringsplads udenfor vores hus. Hvorfor? Tja, en del fugle har dem på menuen, og de omsætter plantemateriale mv., så de skal også være her. Men jeg lader som regel en overkommelig del blive i haven, så solsortene ikke forgriber sig på mine kælesnegle.

    SvarSlet
  7. Vi har i mange år haft rigtig mange snegle i haven og som andre været træt af at vade i dem.
    I foråret fik vi udsat pindsvin i haven og lavet et bo/hus hvor pindsvinene kan overnatte. Pindsvin kan håndtere alle snegle også dræbersnegle. Nu er snegletrykket ikke generende mere.

    SvarSlet
  8. Vi har haven fuld af snegle. Nogen af dem er jeg gode venner med, nogen af dem lever jeg med, og så er der dem, jeg omgående "halshugger"
    Vi har vinbjergsnegle - og de får lov at være - nogen gange flytter jeg lidt på dem, så de ikke ender med at blive mast af børnecykler eller græsslåmaskiner.
    De små snegle med hus på har vi voldsomt mange af i år - dem lever jeg med, selv om de godt nok har spist en del staudeblade...
    De grå kældersnegle har jeg lige læst kan finde på at spise dræbersneglene - så de er hermed fredet i min have, de spiser nemlig heller ikke friske planter.
    Og så er der dræbersneglene - som vi heldigvis ikke har så mange af i år som tidligere - men det har også været en kamp! De bliver altså hakket over, så snart jeg ser dem.
    Og pindsvinet har vi set en enkelt gang - det skider dog jævnligt i haven, så jeg satser på, at det husker at spise lidt snegle på sin vej... ligesom fuglene forhåbentlig også snupper et par stykker nu og da.
    Gift bruger jeg ikke - for det går ud over alt for mange uskyldige inklusiv pindsvinet.

    SvarSlet
  9. Er egentlig ret tolerant og har et gavmildt væsen: deler gerne med andre! På den anden side vil jeg ikke røvrendes...og det synes jeg "mine" snegle gør! Der er masser af grønt at tage af - hvorfor skal de så absolut gnave skuddene af mine dahlia? Eller fuldstændigt pelse mine riddersporer, så der kun har stået tynde pinde gennem sommeren? Eller gnaske i mine kostbare 50 cm med radiser? (Ja, min have er MEGET lille).

    Så tolerancen er slut - nu er det krig! Vi har fugle, tudser og såmænd også muldvarpe, men de kan ikke hamle op med de slimede kryp. Det jeg har oplevet med bedst effekt, har været sneglekorn (Ferramol). Men man skal være tidligt ude - tidligt på sæsonen. Og tidligt ude når det har regnet. Og så i øvrigt under alle omstændigheder give et drys hver 14. dag. Holdt en pause i forsommeren, da jeg syntes at vi havde nået en fin balance - nogle snegle er ok. Men som sagt brød de fredsaftalen, så nu står den på korn igen. Og saks og støvletramp når vi møder et levende eksemplar!

    SvarSlet
  10. NU må det vist være på tide, at HAVEFOLKET selv bidrager med et bud på, hvordan vi har det med snegle. Personligt, er jeg af den grundlæggende indstilling, at der skal være plads til alle på Guds grønne jord. Jeg er også vild med tanken om padder og pindsvin og andre, der nyder sneglene og dermed holder min lille plet sneglefri og i naturlig balance, men ind til videre er nyttedyrene ikke indfundet sig - og det til trods for flere pytter og vandhuller, kvasbunker og min økologisk drevne og bæredygtige have. Jg VILLE gerne have "plads til alle",


    MEN:

    De iberiske skovsnegle, dræbersneglene, kan altså hverken forstå en fin hentydning eller et direkte vink med en vognstang (har egentlig ved nærmere eftertanke aldrig prøvet, men I ved, hvad jeg mener).

    Det har faktisk aldrig rigtigt generet mig, skønt min egen plet på jorden ligger ikke forfærdeligt langt væk fra skov og sø. Det er fordi jeg jo er hønemor, og fritgående havehøns støvsuger haven for alt, hvad der bare ligner snegleæg og andet gøgl. Altså ind til i oktober sidste år, hvor Mikkel ræv kom på listefødder gennem ligusteren og nakkede samtlige tøser en nat, hvor deres mor havde glemt at lukke dem ind. :-( Det kan ske. NU har vi nye, men da der skal ske en "event" i haven om en uges tid, er teenagerne ind til videre forment adgang.

    Dette forår og sommer har derfor været stærkt præget af snegle, store velnærede og glade orange snegle, der majestætisk (!) gled rundt og mæskede sig af mine hjemmefremdrevne staudebørn, vidunderlige fredgivende hosta osv osv.

    Inde i mig selv fandt jeg nu en harme, der ikke helt var til at håndtere - nogen måtte det gå ud over - og efter en kort drøftelse med mig selv, blev vi enige om, at det mest etiske var at ombringe dem, der forårsagede skaderne.

    Jeg havde allerede prøvet strategien med at kyle dem over hækken. Ikke ind til naboerne forstås - nej fred være med dem - nej ud på min sovebysslumrende villavejs asfalt. Så måtte de selv om hvilken vej de sneglede sig - og så måtte jeg tage konsekvenserne. Den metode anvender jeg til vinbjeregsneglene, de har alle deres eget (korte) navn skrevet på huset (deres) og når jeg så genser dem får de en sludder og en mild reprimande. Derefter ryger de ind i et buskads, hvor de vist har en slags opslagstavle, hvor der står, hvilken vej til salat, palmekål osv. Og så ses vi igen om et par dage.

    De orange sibiriske, derimod har vist noget a la en swingerklub eller noget, for de kommer mere end mangefold retur til udklækningsstedet med alle deres børn, kusiner, tanter og granfætre. (JA - og det er bl.a. DERFOR jeg haaaaader dem).

    SÅ DERFOR:

    På min mange meget-tidligt-morgen-vandringer eller ditto-sene nattevandringer går jeg rundt med en afdanket lille børnespand i metal og en skovl. Indsamler med stramme nedadvendte læber og lukket mund. Ned i bunden af spanden med dem. IKKE røre! ikke nikkenej!

    Når de så optimistisk søger op ad (har de gyrokugle installeret i maven?), får de et puf med skovlen ind til jeg er færdig med dagens runde.

    DEREFTER:

    Ind og koge vand. Puf puf, ned med jer og undskyld. På med det kogende vand (spanden står i vasken, mit øjemål har forudberegnet hvor der skal hældes.). Øjnene knibes hårdt i, der hældes. Tilbage med vandkogeren - med højre hånds lange- og tommelfinger holder jeg i spandens hank mens jeg vakler ud til toilettet, hvori, jeg hælder "grøden" (bward bwadr)og skyller ud mens jeg stadig gør mig selv den tjeneste IKKE at kikke.

    Ja, det var så dagens bekendelse. Pyhhhhh, hvor det lettede!

    SvarSlet

ANNONCE