Lone Vitus, bedre kendt som Lone Landmand, er mejeriingeniør og agrarøkonom. Hun bor på en gård i Jylland, og vi har stillet 5 hurtige spørgsmål til hende. Læs her hvad hun svarer.


INTRO: LENE, TEKST: LONE VITUS, FOTO: LONE VITUS & SØREN KVIST

Lone Landmand & Søren Sørøver bor på den gamle firelængede Brandbygegaard – tæt ved Horsens fjord. Gårdens bygninger er fra 1867, men gårdens navn og en del af dens historie kan findes omtalt i skriftlige kilder tilbage fra år 1426. Som Lone skriver: “Et sted med sjæl og et sted man føler, man hører til. Derfor bor vi her – det kunne bare ikke være anderledes.”

Hvad er det ved naturen, der gør, at du har viet dit liv til den?
Måske er det det naturen gør ved mig, der gør, at jeg hører til sammen med den. Ikke bare i den. Faktisk heller ikke sådan at jeg har viet mit liv til den, som spørgsmålet lyder. Det er nok en fornemmelse det med at høre til mellem planter, vilde og tamme dyr, jord, blæst, regn og sol. Nogle mennesker kan føle den slags, andre kan ikke. Ligesom nogle mennesker har det særligt med tal, musik, sprog eller billeder. En form for forståelse, der ikke kan forklares med ord. Jeg er her bare som en del af det hele og det er – som jeg opfatter sagerne – netop hvad naturen er. Det hele. Alt andet er kommet til gennem tiden. Huse, fabrikker, veje, byer, infrastruktur i øvrigt, alt det vi forbinder med civilisation og ordnede forhold. Alt det som er den virkelige verden i den offentlige bevidsthed, men som er nul og niks uden naturen. Fungerer naturen ikke, drives den ud, hvor de komplicerede systemer og sammenhænge, den består af kollapser, da er alt andet ligegyldigt. Ikke for at skræmme – blot for at minde om, hvad der egentligt betyder noget.

Her på Brandbygegaard er jeg tæt på både kontrolleret og ukontrolleret natur. Min køkkenhave er begge dele, uanset hvor meget jeg prøver at følge med ukrudtet. De øvrige 26 hektar omkring gården er lagt ud til vild natur. Til dyrelivet i området. Der er eng, skov, udyrket mark og en sø på vej.

Hvor søger du inspiration til planlægning af årets køkkenhave?

Frøene til årets køkkenhave finder jeg på nettet – i flere forskellige webforretninger. Jeg gennemgår simpelthen alt hvad de har og lægger optimistisk alt spændende og uundværligt i kurven.

Og selvfølgelig lykkes det hele ikke gennem sæsonen. Varme, kulde, regn og tørke sørger for et udskilningsløb, og kunsten er at glæde sig over det der kommer. Og undlade at tage det personligt, når insekter, muldvarpe eller andet tager deres del. Så det gør jeg – får mest muligt ud af det der lykkes og glemmer alt om de frø, der gik til undervejs. Prøver igen næste år.

Køkkenhaven er stor – ca. 1000 m2 og gårdens drivhus er ca. 100 m2. Begge steder giver afgrøder til selvforsyning og til vores cafékøkken. Tanken bag køkkenet er at lave mad af det der er, ganske enkelt, så frøindkøbet er styret af trangen til at dyrke alt.

 

Har du en egentlig prydhave? Hvorfor/hvorfor ikke?

Der er ikke en egentlig prydhave på gården. Jeg synes, at grøntsager er noget af det mest pyntelige i et stykke jord. Og så blander jeg blomster ind i rækkerne, så der kommer flere farver i køkkenhaven. I sommerhalvåret er her en del mere udendørs arbejde, end Søren Sørøver og jeg helt kan følge med til, og derfor må vi prioritere vores tid hver eneste dag. At passe blomsterbede er ikke en luksus, vi kan tillade os endnu, men det kan være, tiden til det kommer.Roser har vi. Overalt på gården plantet hist og pist. Gamle franske og engelske buskroser, der kan passe sig selv. Dem holder jeg meget af.

Hvordan ser du vilkårene for økologiske selvforsynere i fremtiden?

Hvis man har et stykke jord, bare et lille stykke jord at disponere over, bør man unde sig selv glæden ved råvarer af egen avl. Intet er bedre. For ens begejstring, for ens krop og for kloden. Alt tæller, ingen indsats er for lille, og intet udbytte er ligegyldigt.Jeg tror, at der går en rum tid endnu. Lang tid faktisk. Og så tror jeg, at man vil se tilbage på denne periode, der måske i alt kommer til at strække sig over 150 år, og græmme sig. Man vil undre sig over, at mennesket gennem flere generationer, i noget de selv opfattede som en oplyst periode, fandt sig i, at den næring de fyldte i deres kroppe indeholdt bevidst tilsatte kemikalier, rester af sprøjtegifte, rester og blandinger af forskellige medicintyper samt råvarer, der som udgangspunkt var fattige på næringsstoffer, vitaminer og mineraler, fordi de var dyrket eller avlet industrielt med henblik på det størst mulige økonomiske overskud for levnedsmiddelindustrien herunder landbruget.

Når den bevidsthed indfinder sig, bliver økologisk både selv- og forsyning en stor ting. Indtil da er det et ubegribeligt gode, der er de af os med have forundt.

 

Hvad er det næste projekt I kaster jer over?

Det næste betydelige haveprojekt på gården startes op dette efterår. Først skal vi have indhegnet en hektar af marken nærmest vinmarken. Den skal indhegnes, for ellers vil rådyr og harer spise vores nye tiltag.Dernæst påbegyndes et større plantearbejde – 2500 æbletræer af forskellige sorter er planen – til en lille økologisk æbleplantage. Æblerne skal forarbejdes i vores vineri – til æblemost, æblecider og mousserende æblevine fremstillet efter champagnemetoden.

Hvis du vil læse mere om Lone Landmand har hun også en blog – Beretninger fra et autentisk landbrug – som du finder her.