En af de store glæder ved at dyrke sin have er, at man kan klippe og tage ind til buketter og dekorationer.


TEKST & FOTO: LENE MØNTEGAARD

Jeg er blevet mere og mere vild med blåt, og hvad er mere nærliggende end at plukke løs af de blå og blålilla skønheder i haven og bruge dem til en dekoration – gerne i en rustik trækasse.

DU SKAL BRUGE:
Trækasse eller anden beholder
Grøn oasis
Efeublade
Blå blomster
Grønne blomster
Blomstersaks

Hvis du bruger en trækasse, der ikke kan tåle vand, skal du fore kassen med en plastikpose, inden du lægger din oasis derned. Kom vand på, og lad den trække til den er helt gennemvædet. I mellemtiden kan du fjerne alle blade på stænglerne, så blomsterne er klar til brug.

SÅDAN GØR DU:
Når din oasis er klar, starter du med at sætte efeublade  – eller andre store blade – langs kanten. Jeg har derefter sat de grønne skærme af sankthansurt, jævnt fordelt. Fordel de forskellige blå blomster jævnt, indtil kassen er helt fyldt.

Jeg har bl.a. brugt dusksalvie, ærenpris, geranium, verbena, kæmpeverbena og lavendler.