ANNONCE

tirsdag den 27. august 2013

OM AT PLUKKE URTER I DEN VILDE NATUR

urter
URTER

Du skal vide hvad du gør inden du plukker løs og tilbereder en lækker salat af "nordiske urter". Vi giver her nogle tips til, hvordan du plukker på en sikker måde.

TEKST & FOTO: MARIANNE






urter
Det "Nye nordiske køkken" er jo oldgammelt. Den allerførste beskrivelse af en urt, der blev sanket er vikingernes brug af kvan - altså Angelik - engleplanten. Den blev indført fra Færøerne. Senere blev kålhaverne og hestebønnerne "hver (hus)mands eje". 

Man hentede urter i naturen, såede dem mere systematisk i nærheden af bygderne og dyrkede dem så. 

Endnu senere blev munkenes haver grundlaget for en viden, som de både indsamlede, anvendte og dokumenterede. Alt sammen til gavn for medicinforskningen, og den dag i dag er der mange urters virkning, der indgår i moderne medicin. 

Det siger ikke så lidt om den respekt, man skal have for urternes kraft. Når det så er sagt, så er det bare om at komme ud i Guds frie natur. Der er guld at hente derude!


Rundt omkring - ude i naturen udenfor gårdene, i den vilde udyrkede natur - har der altid vokset en masse urter. Mange af dem kender det moderne menneske overhovedet ikke- eller næsten ikke. Ikke før "Det ny nordiske køkken" kom og introducerede strandkål, ramsløg, havtorn og andre urter i de spændende retter.

Og så er det jo, at vi vil selv. Vi vil UD med kurven og klippe, grave, sanke og samle. Hente vilde urter i den fri natur! Og det skal du da også bare gøre, men der er altså visse forholdsregler, der er værd at kende. Læs om dem her:

VÆR HELT SIKKER
Først og fremmest er det usigeligt nemt at tage fejl af vild gulerod og en dødelig giftig skarntyde. Og jeg kan da lige minde om, at nyere forskning peger på, at den ægyptiske kejserinde Kleopatra begik selvmord med en gift, der indeholdt netop skarntyde, stormhat og opium. Bare for at sætte tingene lidt i relief. Derfor er det afgørende, at du lærer planten godt at kende, og er HELT sikker på, at det er den vilde gulerod du står foran, før du plukker den og laver salat til ungerne af den derhjemme!

urter


MEDBRING DERFOR:

En flora, dvs. en bog, der i både billeder og tekst viser dig, dels hvordan urten ser ud, dels hvor man oftest kan finde den, samt om der er andre ting, du skal være opmærksom på. Der findes også alle mulige apps, men dem vil jeg afholde mig fra at anbefale her, da jeg selv har lidt vanskeligt ved at stå med mobilen ude i naturen. Måske er det min alder, der gør det, men jeg kan ikke helt forene det (eller gider at fumle med briller for at læse hvad der står) og så naturnærhed og -fordybelse. Næh, giv mig en bog! Men har du gode forslag til apps, der fungerer for dig, så sig endelig til! Vi havefolk er jo forskellige!

MEDBRING OGSÅ:
Du kan nøjes med en plastikpose, men det er nu hyggeligere og mere overskueligt med en kurv. I kurven er det hensigtsmæssigt at have:
  • en saks
  • en rulle fryseposer
  • en samling elastikker
  • en permanent tusch - eller en kuglepen, der dur
  • evt. vand til dig selv, et kompas og en Benadryl (det er en allergipille til hvis du nu skulle være allergisk overfor nogle urter) 
Du må godt synes jeg er overforsigtig, men efter mere end 40 år med urternes selskab og anvendelse, ved jeg godt, hvad jeg taler om. Og har man først haft kurveblomstallergi/udslæt over hele kroppen, som ganske få mennesker kan få, så er en hurtigvirkende allergipille altså en udmærket ting, så man ikke får ødelagt sin tur.

Til gengæld kan jeg fortælle, at der jo er en hel masse urter, der egentlig vokser vildt, men som vi indtager til daglig i vores køkkener uden så meget som at blinke med øjnene: Salvie, rosmarin, oregano, persille, purløg, bønner, kål, gulerod, kamille osv osv.

INDSAMLING - HVORNÅR?
Ja, at sanke - det er det, man gør, når man går rundt og samler urter. Indsamle, sanke og høste er det samme. Og hvornår gør du det? Ja, du kan jo gøre det fra marts til november afhængigt af, om du går efter noget bestemt. Gør du det, så er det smart at vide nogenlunde hvor og hvornår, du kan finde de urter, du gerne vil have med dig hjem. Og her kommer både internettet og din flora dig til hjælp.

Så er der vejrlig og andet, som er værd at tage med i betragtning. De urtekyndige sanker oftest ved nymåne - fuldmåne eller sortmåne. Hvornår, hvorfor og sådan, kan jeg altid vende tilbage til, hvis der skulle være interesse for det. Om det er i krebsens vendekreds eller i stenbukkens tegn, det er jeg ikke helt stærk i, men det kan være at andre er det.

SAML IND I TØRVEJR
Men ellers er det godt at være opmærksom på, om det lige har regnet eller om det er på et tidspunkt, hvor duggen er faldet tungt! Det er nemlig ikke særlig gode tidspunkter. Planternes æteriske olier bliver bundet og kan ikke frigives, og så er det at fidusen lidt går fløjten. Derfor: I morgengry efter at duggen er fordampet og i let overskyet vejr - det er det allerbedste tidspunkt at samle urter. Det må gerne blæse, men det er ikke nødvendigt. Du kan også sagtens indsamle i solskin om eftermiddagen, det er der intet til hinder for.

urter
INDSAMLING - HVOR?
Det giver næsten sig selv. Langs trafikerede veje, hvor der er forurening, eller hvor planter og træer i forvejen ser visne ud - eller i nærheden af industrigrunde - der er det ikke en god idé at samle urter. Så et stykke væk fra alfarvej skal du. Det er også det hyggeligste!

INDSAMLING - HVORDAN?
Ja, først og fremmest skal du sørge for at efterlade nogle planter til naturens egen opretholdelse. De skal kunne frøså sig. Du må altså sanke i respekt for naturen og lade være med at hamstre - uanset hvor sjælden en urt du finder. Læg hver enkelt urt i din plastikpose og blæs evt. luft i og slå en elastik om eller knude på. Så holder urterne sig til du kommer hjem. Derefter kan du tørre dem. Hæng dem op et luftigt, tørt sted i skyggenTjek også lige om det er fredede urter du står overfor. Det er jo vigtigt at urter får overlevelsesmuligheder, og der er ærligt talt ikke noget ved at have dårlig karma med hjem i form af dårlig samvittighed. Det kan jo ikke nytte, at du er årsag til at urten forsvinder fra den vokseplads den havde, da du fandt den, vel? Se her på Naturstyrelsens hjemmeside, hvilke planter, der er fredede. Og herhvilke planter, der er giftige. Der er også billeder til her - det er nu en gang nemmere at forholde sig til.

Så er det selvfølgelig også vigtigt, at du ikke flår og river i urten, eller belaster den og naturen på anden måde. Læs her på Naturstyrelsens hjemmeside hvad du må og skal undgå. Jeg kan fortælle dig, at du i statsskovene må færdes på stier til fods og cykel og indsamle fra jorden, samt fra træer over 10 meter, i hvad der svarer til det du kan have i en hat. Altså sådan en stor høj hat. Det svarer lidt til en plastikpose pr. person. I ungskov skal du træde varsomt og lade den vokse til. I privat skov, strand og eng skal du spørge ejeren først. Og maskiner og motorer skal du naturligvis lade blive hjemme. En formidling af lovteksten finder du her.


Rigtig god indsamling! 






3 kommentarer:

  1. godt skrevet.... dette indlæg burde være et kapitel i "havebiblen"

    SvarSlet
  2. Ih, hvor er det godt, du synes (og siger) det, Tim! "Havebiblen". ? Har du sådan en?

    SvarSlet
  3. Fine og gode råd. Dertil ville jeg gerne sige, at man også bør tænke på dyrene og ikke ribbe buske og træer for f.eks. brombær, rønnebær og nødder osv. Det er jo dem, fugle og andre skal leve af i efterårs- og vintermånederne.

    Helle

    SvarSlet

ANNONCE