ANNONCE

tirsdag den 13. august 2013

PÅ INDKØB I SOMMERLANDET

UDFLUGTER

Det er det mest utrolige man kan købe på sin tur rundt i det danske sommerland. Vi har været på tur i "Danmarks købmandshandel".

TEKST: MARIANNE & LENE
FOTO: LONE & LENE





Når man kører tur i det danske sommerland støder man mange steder på små eller store boder langs veje og stræder. Nogle sælger "bare" kartofler og jordbær, mens andre har et større sortiment. Ind imellem kan man også være heldig at støde på en bod med buketter og potter med stauder.



Det er sådan en hyggelig tanke, at der er nogen, der har stået og anrettet alle deres afgrøder og overskud. Mange steder ser det hjemligt ud på den "lege købmandsagtige måde", og man kommer i tanker om alle de gange, man som barn har prøvet at sælge en gammel dukkehårbørste til flinke, voksne forbipasserende.

Ofte er der bare en lille cigarkasse eller et syltetøjsglas til at lægge pengene i, så husk at have småpenge med. Måske støder du på lækre grøntsager til aftensmaden eller andre sjove ting du bare må eje, og det vil da være ærgerligt at gå glip af en god handel, fordi du kun har sedler i pungen!

Vi har fundet søpindsvin, honning, fuglehuse, brænde, overskudsplanter, buketter med nogle af havens blomster, hjemmehæklede dækkeservietter og malede sten. Ja, der er jo et hav af helt fantastiske boder, vi bare ikke har set. Men det har du måske

Hvad er mon det sjoveste indkøb du har gjort i sommerlandet?

5 kommentarer:

  1. jeg fik 2 stk storkenæb med hjem fra Bornholm :) til 30 kr. stykket ;)

    SvarSlet
  2. Mit bedste køb var en stentøjsvase formet som en fisk, som jeg købte hos min "æggepusher". Nysgerrig, som jeg er, googlede jeg den og fandt ud af, at det er en fin bornholmsk keramiker der har lavet den. Men OK! Jeg måtte også gi' en hel femmer for den :-)

    SvarSlet
  3. Tror ikke der er en bod i miles omkreds der ikke er blevet tørlagt for ærter af mig og mine unger - Det er da sommer ;0)

    SvarSlet
  4. Så utrolig sjarmerende - det må visst snart bli Danmarksferie igjen på denne familien.

    SvarSlet
  5. Jeg har slæbt mange sjove ting hjem fra diverse boder - og storskraldsbunker, men især mine to fletstole i drivhuset er jeg glad for. Købt for en slik og har givet fuld valuta for pengene i form af mange skønne nydetimer.......

    SvarSlet

ANNONCE