The Abby Aldrich Rockefeller Sculpture Garden i NYC har været igennem flere forandringer over tiden, men fremstår i dag som en inspirerende skulpturhave, og er ét ud af mange rum i det verdenskendte museum MoMA.


TEKST & FOTO: LONE
I 1939 blev første udgave af uderummet ved New Yorks “Museum of Modern Art” tegnet over natten af arkitekt John McAndrew, blot få uger før åbning af museet. Haven blev tegnet som en skulpturhave, der var omkranset af træhegn og dækket af småsten. I dag – mere end 70 år og flere omlægninger senere – finder vi her i hjertet af MoMA en højst moderne have, der – som dengang – danner scene for et udvalg af museets mange skulpturer.
UNDER FORANDRING
Den nuværende have er tegnet i 1953 af Philip Johnson og dedikeret til én af grundlæggerne af museet, Abby Aldrich Rockefeller. Hendes byhus stod oprindeligt på netop museets adresse, 11 West 53rd Street, NYC.I 1984 blev haven reduceret i størrelse, da museet på det tidspunkt blev udvidet, men i 2004 blev haven genskabt, da museet blev ombygget under rådgivning af arkitekt Yoshio Taniguchi. Arkitekten sikrede ved rekonstruktionen igen en sammenhæng mellem ude og inde, og haven fungerer nu som den oprindeligt var tænkt – som et centralt rum i museet.

NOGLE TRIN NED

Belægningerne består af gråt marmor og er opbygget så det primære skulpturområde ligger nogle trin lavere end den, udenfor museet, beliggende vej – for dermed at forstærke rumoplevelsen.
KONTRASTERNES HAVE
Haven er inddelt i fire mindre rum af reflekterende bassiner. De stærke linier, der optegnes af kontraster mellem de mørke bassiner og den lyse marmor, samt de asymmetriske skulpturrum gør, at haven den dag i dag stadigvæk fremstår som et meget moderne haverum.SIMPLE PLANTEVALG
De forholdsvis simple plantevalg, som birk og bøg, sikrer til stadighed at fokus er på havens skulpturer fremfor beplantningerne og er netop et bevidst valg i hele designet.



Haven, der ofte – og ikke uden grund – omtales som et af de smukkeste steder i New York er med sine inspirerende og stilsikre linier helt bestemt et besøg værd. 

Kilde: MoMA.org