Et sted mellem Ålbæk og Sindal i det nordenfjordske ligger der en have på omkring 20 tdr. land, som ejeren Vagn selv har lavet. Altså sådan HELT fra bunden af. Vil du med en tur hen over gårdspladsen og se et lille udpluk af haven? Gør dig rede til et sensommerflor!


TEKST OG FOTO: MARIANNE

Vagn er egentlig dyrlæge, men blev allergisk over for dyr. I sin fritid var han havemenneske, og allerede for 30 år siden begyndte han at anlægge haven. Han såede sine egne træer; lind, ahorn, birk, gran – ja, der var nærmest ikke det han ikke såede. Så gik han i gang med at formere sine egne rhododendron og azalea og så selvfølgelig stauderne. Det kunne man jo lige så godt, nu man var i gang.

Vagn bor alene og arbejder i ny og næ med sit hovederhverv på en besætning. Men haven fylder det allermeste af hans liv, og der er da heller ikke den maskine han ikke bruger. Bag en af længerne står brænde opmagasineret og han skover hele året. Noget af brændet går til bedkanter i den enorme have, andet varmer stuerne op i det nordenfjordske. Endnu andre – stammer så tykke, at jeg ikke kan nå rundt om dem, bliver brugt som bænke og borde.

staudebede
Floks, kæmpeverbena, violfrøstjerne, purpursolhat, gyldenris og rudbeckia står i enorme mængder, og det er altså utroligt, hvad det gør ved et bed! Sådan at stikke hovedet ind i et solhattehav! Det bliver man helt “høj” af – på den sunde måde vel at mærke!

 

solhat

Vagn deltager i ny og næ på et plantemarked, og det er hyggeligt at snakke med andre med samme hobby. En enkelt gang eller to har han åben have, og han elsker at fortælle på sin stille, sindige måde.

Og der er altså mange historier i ham, når man først har fået “skoet hesten” og traver rundt og nyder alle de vidunderlige syn. For det er rundt om hvert et hjørne, der er et nyt dejligt vy.

Et fladt foto vil aldrig kunne afspejle den oplevelse det er at stå under træernes beskyttende, skyggende kroner og mærke det hele vibrere af liv.

solhat

Lige meget hvor man drejer sig hen er det et betagende syn. Haven har et varierende forløb med halvbuede hække, der hver især skaber rum og opdeling. I det der engang var en dressurbane er der nu bede, og mon ikke det er forklaringen på at planterne lige netop der vokser godt i den jord?

vand i haven

 

rudbeckia

Et sted har Vagn lavet et langt bed kun med nøkketunge. Deres blade er helt specielle – rødbrune på bagsiden – og lædertykke matgrønne på overfladen. De leger med nuancerne på kanten til den himmelblå, hvor en blodrød ahorn på 30-40 meter vokser. Den er naturligvis også hjemmegjort for en menneskealder siden. Imponerende på sin egen diskrete og indtagende måde! Lige som ejeren selv.

rudbeckia

 

nøkketunge

Vagn har også et drivhus. Ikke et særligt stort et, men et som han udnytter året rundt. Her formerer han alt, fra stedsegrønne (taks, buksbom, surbundsbuske m.v.) til alverdens stauder og altså også skærmliljer, agapanthus. Og de er lige værd at dvæle lidt ved. Han formerer dem nemlig frem til blomst på kun to år.

sensommerhave

Vi måtte have det gentaget, da han fortalte det. Ikke fordi vi er tungnemme eller ikke troede på det. Det var blot så overraskende en information, at vi alligevel lige ville være sikre på at vi havde hørt rigtigt. Sådan noget tager normalt 4-6 år. Vi vandrer så op til stuehuset og kigger på de helt og aldeles overvældende blå bede med en blomstring ud over det sædvanlige – selv for en frodig skærmlilje. Planterne er plantet indenfor en stramt klippet buksbomhæk (selvfølgelig også hjemmelavet), og de står der hele året.

skærmlilje

Åben mund – hagen ned på brystet. “Hvaaaaad siger du”? Han smiler et stille uudgrundeligt smil. Jooo, den er nu god nok. Dem der lavede jeg for to år siden. Og så lægger jeg bare en balle rockwool over dem, så klarer de fint vinteren”. Vi klør os smilende i håret: “Åååu-key -ser man det!” Så blev vi så kloge! Det skal da prøves! Men de får en del gødning ikke sandt, Vagn? Jo, det gør de jo. Og så er den ikke længere.

HAVEFOLKET besøger Vagns have igen til foråret. For den blomsterpragt der kan komme ud af adskillige azalea og rhododendronbede på hver 60-80 m2 – det er immervæk en del. Og det vil vi jo ikke gå glip af!

Sensommeren længe leve! 
Og tak til Vagn for både kaffe, kage og havevandring!

skærmlilje