De smager som det rene slik – blåbær – og vidste man ikke af det, skulle man ikke tro at de små saftige sager er sprængfyldt med gode ting.


TEKST & FOTO: KARINA

Blåbær hører, sammen med blandt andet rødbedeacaibærradiserrosenkål, hvidløg og persille, under betegnelsen SUPERFOOD. Alle indeholder hver deres portion af gavnlige sager, og særligt bemærket har blåbærret gjort sig, da det har vist sig at være særligt rigt på antioxidanter, som siges at skulle mindske diverse hjerte/karsygdomme og ældningstegn. Dertil tyder forskellige forskningsforsøg også på at de små bær skulle virke slankende, være godt for synet, forbedre korttidshukommelsen og meget meget mere.

Har du ikke blåbær i haven, skulle du få det. De er nemlig fuldt hårdføre. Lige meget, om det er den almindelige eller den amerikanske blåbær, er den en surbundsplante og skal af samme årsag have “sure fødder”/sur jord om rødderne.

Derudover findes der, så vidt vides, ikke selvbestøvende blåbær på markedet. Så hvis du vil have bær, skal du skaffe to forskellige sorter for befrugtning. På din indkøbsliste skal der så indtil videre stå: 2 stk. blåbær af forskellig sort og dertil en pose sphagnum – eller to – hvis du vil være rigtig rar ved dine nye planter.

Det bedste plantetidspunkt er nu, altså i efteråret, så det er bare med at komme af sted.

Og husk nu at give planterne godt med vand, både nu og fremover, for de tåler nemlig ikke udtørring.

Sluttelig kan det i øvrigt også lige oplyses, at blåbærbuskene får de mest fantastiske røde høstfarver, som altså heller ikke er at kimse af.