ANNONCE

lørdag den 14. september 2013

BROMBÆR - FRODIG BUSK MED RIV I

brombærPLANTEPORTRÆT

De er noget så vidunderlige at lave syltetøj af, men pokkers besværlige at have i en have. Vi kigger nærmere på brombærret.

TEKST & FOTO: MARIANNE






Som Camilla Plum nu kan sige det: "Man tager lige telefonen, og når man er kommet ud igen er de vokset 2-3 meter". Det er selvfølgelig en lille bitte smule overdrevet, men de vokser som ... ukrudt. Og er der først en rod, skal man slå 8 kors for sig og forgifte dem forsigtigt væk med en pensel, for selv et meget lille stykke af roden er livskraftigt nok til at skabe grobund for en ny plante. Der altså bliver 8 meter i løbet af en sommer og vokser i alle mulige og umulige retninger. I min have har vi opgivet at få alt op. Vi hæmmer brombærrene, når vi ser de alenlange ranker, og klipper dem ned - for de slår rod, hvis de rammer jorden og så fortsætter de over stok og sten. 

brombærInd i mellem er der en ranke her og der, der alligevel overlever gennem hele sommeren, og når vi først står med de vidunderlige kulsorte bær, der bare falder ned i hånden, når man rører ved dem (og derved afslører at de er plukkemodne og søde og smagfulde) er vi jo glade! 

De er helt bedårende i buketter, særligt når der er både grønne, rødmende og sorte bær på ranken. Og deres blade kan sagtens tørres (ligesom med hindbær- og solbærblade) og anvendes som te. Den bringer smagen af sommer ind i stuen, når regnen slår mod ruden og vi sidder ved pejsen og lægger havebogen eller strikketøjet (eller begge dele) fra os og inhalerer duften, lige inden vi sætter læberne til.

RIV MED RIV PÅ
Og så river de jo! Noget så infamt. Det er på med de lange rosenhandsker, eller brug de tykke læderpolstrede murerhandsker, når du skal klippe ned og klippe op og smide ud. Og klip op med det samme. Får de lov til at ligge og visne og tørre ind, er de dobbelt så ubehagelige at komme i nærheden af. Ned i en papirspose kommer de SLET ikke, det koster for meget blod, sved og især tårer! Vi bruger den store, grønne affaldscontainer på hjul. Tidspunktet, hvorpå, de skal beskæres - ja, det er hele året. Men vil du lige have glæde af dine brombær først, så klip dem ned umiddelbart efter du har høstet af dem. Jeg selv klipper ned til en halv meters penge, men som sagt lader jeg dels grene blive sidderne (og det er 2. årsskudene, der bærer frugt), dels tager jeg dem brutalt helt nede ved jorden, når de står i vejen. At grave dem op og blive dem kvit på den måde, er - hvis de har stået længe i haven - på det nærmeste omsonst.

Selvfølgelig er der udviklet brombær uden torne. Men dels smager de langt mere syrligt, dels fryser de efter sigende hurtigere væk om vinteren. Og så har de en meget grim vane med at selvså sig, og har de først gjort det er du lige vidt, for så får du dem med riv i igen.

brombærSå vores råd vil være: Ønsker du dig hjemmelavet brombærsyltetøj, må du enten kende "dine lus på gangen", dvs. vide nøjagtigt hvor du i naturen kan finde dem vildtvoksende, holde stramt på hemmeligheden og så høste nøjagtig når tid er, hvilket jo strækker sig over en periode på 2-3 uger. Du kan også alliere dig med en eller anden farmor, der sætter en ære i at aflevere et par glas eller 10, og endelig kan du plante dem op ad en mur og espaliere dem. Får de lov til at vokse frit, så giv dem minimum 10 m2 og byg et stativ á la et bønnestativ og lad dem danne krat.

FÅr du lige netop lyst til at lave brombærsyltetøj (eller marmelade), så har vi fundet en opskrift fra Hjerteforeningen, som både er delikat og lidt anderledes. Det er nemlig så skønt ikke at ligne alle de andre. Og det er lige netop det, brombær ikke gør!



brombær
FAKTA

NAVN: Rubus fruticosus
DANSK NAVN: Brombær 
LYSFORHOLD: Sol/halvskygge 
HÅRDFØR: Fuldt hårdfør
JORDBUND: Almindelig havejord
VÆKST: Busket med lange, rankede skud
STØRRELSE: Ca. 3 × 3 meter i højde og bredde, hvor enkelte skud kan nemt blive meget længere
BLOMSTRING: Juli
ANVENDELSE: Til madlavning
  







7 kommentarer:

  1. Var afsted i dag, i skoven, efter de første bristefærdige og fristende sorte bær. Manden og jeg travede ud af fugtige skovstier, med blikket søgende ind i krattet og med næsen fuld af skovens dufte der lover efterår. Vi var heldige. Vore små spande blev snart fyldt op og vore fingeren blev plettede af den lilla saft. Lykken står den kække bi så i tilgift fik vi en kurv smukke vilde æbler med hjem.
    På køkkenborden står der nu 7 fine glas fyldt med marmelade; Brombær og et strejf rom.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu løber mine tænder i vand. Brombærmamelade - ja alt med brombær er noget af min absolutte yndlingsspise om efteråret. Det smager også himmelsk som kompot til vildt!

      Slet
  2. Vi har en brombær i baghaven, den er GIGANTISK og heldigvis uden torne. Den giver og giver og giver. Jeg klipper den sjældent. Det er den mest taknemmelige plante jeg har købt tror jeg.
    Vi laver brombærmarmelade imorgen. Glæder mig allerede.

    SvarSlet
    Svar
    1. God fornøjelse Eva, måske er det den, Birgitte nævner i kommentaren nedenfor?

      Slet
  3. At den brombær der er uden torne også er uden smag er ikke helt sandt. Jeg har en, (ikke Thornfree, som giver smukke store bær, som er hårde og med meget lidt smag), som udover at give fantastiske bær, har et meget smukt løv, med meget fligede blade, de ligner næsten vinblade. Fandt den lige på Google, den hedder åbenbart Thornless Evergreen. Den kan ses her: http://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/frugttraeer_og_buske/baer_druer_og_figen/408.html

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih tak, Birgitte. Den kunne det da klart være, man skulle overveje!

      Slet
    2. Jeg er meget glad for min! Udover de dejlige bær og det smukke løv, får den også meget smukke høstfarver, så den er bestemt en overvejelse værd :-)

      Slet

ANNONCE