At vande, er det ikke bare at hælde fra vandkanden eller at sprøjte lidt med haveslangen? Det kan der da ikke være så mange ben i! Nej, det er der heller ikke – og alligevel. Du kan faktisk både komme til at drukne dine dyrt indkøbte (eller hjemmefremstillede) planter, eller lære dem dårlige vaner.


TEKST OG FOTO: MARIANNE

Det er ment som en morsomhed, når Pippi Langstrømpe sjosker rundt i gummistøvler, sydvest og paraply og vander i regnvejr i haven omkring Villa Villekulla. Men der er en masse rigtigt i det.  For ofte – særligt i de varme og tørre perioder – er en regnbyge slet ikke nok. Den væder måske jorden 3-5 cm ned, og det er jo kun lige nok til at få ukrudtet til at gro. Og det er jo som regel ikke lige det, vi ønsker.

I denne artikel ser vi på, hvilke gode vandevaner, der vil få dine planter til at holde længe – og blive det du forventer af dem – frodige.

Om du vander med vandkande, flaske, vandslange eller automatiske vandere og dyser og alt muligt smart, er sådan set underordnet – set fra en plantes synsvinkel. Blot du er nænsom og husker, at den påvirkes af den måde du gør det på! Og det er det, vi skal se på i denne artikel.

Planter er ikke så kræsne, de behøver ikke drikkevand, men drikker også gerne vand med jord, fluer, blade og planterester i – rigtigt gerne faktisk. Derfor – altså både af bæredygtige og af økonomiske grunde – opsamler jeg regnvand, både i tønder og i baljer. Det er så herligt nemt blot at sænke vandkanden ned i vandet og hale den op igen. Måske pøse lidt gødning i form af hønsemøgvand eller brændenældevand i. Men vandslangen kommer også i brug, da det er så praktisk med den der pistol, hvor man kan dreje og give planterne alle mulige forskellige slags brusebad. Godt at være bademester.

Det er år og dag siden at vippevanderen har været fremme. Selv i en sommer som denne har græsplænerne fået lov til at gulne og tørre ind. Græsset kom jo fint alligevel da regnen endelig kom, og står nu endnu grønnere end grønt.

Hvad mon en plante ville vælge, hvis den blev spurgt: “Hvordan vil du gerne vandes?”.

NYPLANTEDE PLANTER
En nyplantet plante skal bruge mange kræfter på at etablere sig. Det vil sige at rødderne skal finde hen, hvor der er vandreserver, de kan suge af. Det skal de have hjælp til i starten, inden deres rødder har fundet “melodien”, og derfor skal du være ekstra flittig med vandingen. På solrige og varme eller blæsende dage skal der vandes dagligt – måske flere gange dagligt, hvis de står i fuld sol. Ellers skal de tilses meget jævnligt.

Det kan være en god idé også at lægge en siveslange, som er sådan en skumgummipolstret slange med en masse mikroskopiske huller i. Hvis man ikke lige synes det er pænt eller at det ikke virker efter hensigten, så kan du bruge en utæt spand eller gammel hullet vandkande. Stil den tæt op ad planten og lad den tømme sig selv langsomt. Du kan også bruge jorddækning, der forhindrer fordampningen i at ske alt for hurtigt i de solrige eller blæsende dage.

En anden mulighed er at stikke en “sutteflaske” i jorden i nærheden af rodsystemet. En sutteflaske – nej, come nu on! Jo jo. Det er en 2 liters sodavandsflaske uden bund, hvor du har stukket hul i låget, så vandet kan sive ud. På hovedet med den og ned i jorden. Vand fra bunden – altså det, der nu er toppen, fordi den står på hovedet. Ikke ret dekorativt, indrømmet, men billigere og nemmere bliver det ikke. Og det virker, blot du husker at fylde flasken jævnligt.

PAS PÅ PLANTENS RØDDER
Som du nok kan gætte ud fra de beskrevne metoder, er det vigtigt ikke at vande direkte mod plantens rødder. Jeg ser ofte folk stå og vande direkte ned mod plantens rodhals, dvs. det stykke af planten lige ved jordoverfladen, der er mellem rødder og stængler/grene på planten. Det kan de IKKE lide, især ikke hvis vi har lidt travlt og der derfor er højt tryk på vandet. Jo højere tryk på vandet, desto hårdere stråle. Skriiig og Uhhhh-nej ville de sige, planterne, hvis de havde en stemme!








JÆVNLIG VANDING AF BEDENE
Der er diskussioner omkring det bedste vandingstidspunkt. De fleste er enige om, at vanding midt på dagen i fuld sol er et NO GO! Her er fordampningen alt for stor og planten når slet ikke at optage vandet. Desuden bliver jorden stenhård, når vandet er tørret ind, og det gør det svært for planten at få ilt eller at optage det vand, der måtte komme bagefter, fordi det løber fra.

Nogle sværger til aftenvanding, andre til den tidlige morgenvanding. Og det er jo vigtigt at tilpasse det til de vaner, man selv trives bedst med som havemenneske. Det er det mest langtidsholdbare, og værd at notere sig! Hvis der er plads bag ørerne for det, der allerede står der. Men spurgte du planterne, ville de sige: Gør det tidligt om morgenen.

Det er der flere fordele ved:

  • Vandet når at synke ned til rødderne og planten optager vandet i fred og ro inden dagen starter med sol og blæst og andet, der udtørrer.
  • Planterne står ikke hele natten med “kolde fødder”. Særligt i ydermånederne marts/april/maj, hvor der kan være frost om natten, er det uhensigtsmæssigt for en plante i vækst at fryse voldsomt i rodsystemet.
  • Dræbersneglene får ikke hele natten til at mæske sig i dine bede, men blot nogle timer, hvor du så kan gå rundt og indsamle dem for at gøre det af med dem.

HELLERE SJÆLDENT OG MEGET – END OFTE OG LIDT
Planter gør det, der er nemmest for dem. Deres rødder søger derhen, hvor vandreserverne er. Og hvis du vander ofte og lidt, så bliver vandet i den øverste del af jorden, hvorfor rødderne vil søge opad og ikke nedad. Det gør at planten bliver langt mere udsat for udtørring i varme og tørre perioder, al den stund, at jordoverfladen tørrer ud oppefra først, når det blæser og solen skinner.

DROP SJATVANDING
Sjatvanding er derfor at lære dine planter en dårlig vane. I stedet skal du sætte vandingen til og lade den stå i lang tid. Og hvad er lang tid? Det kan være en time, hvis det er en vippevander og hvis jorden er tør. Det kan også være mere eller mindre. Tjek evt. hvor dybt du når ned – enten ved at stille en regnvandsopsamler, så den opsamler under vandingen. Eller ved at grave et hul og se, hvor langt nede jorden er vædet. Med tiden får man en fornemmelse af, hvor meget vand der skal til. Det hele er jo også afhængigt af vejr, vind, temperatur samt plantens individuelle vandbehov.

SKADESTUEBALJER
Potter udtørrer meget hurtigere end planter, der er plantet i jorden, så de selv kan finde vand. Potterne udgør jo et lille lukket “staudebed”, og står de i solen går det nogle gange rigtig hurtigt. Vanding 2 gange dagligt i sommermåneder med solrigt vejr og varme temperaturer er slet ikke usædvanligt! Men nogle gange glipper det.

Og så er det godt at have en skadestue. Det er en balje, som du kan fylde med vand og så “drukne” planterne i max. 20 min. så al luft er fortrængt fra rødderne. Så skal planterne op og stå og dryppe af. Det er ikke nødvendigt at “drukne” hele planten, hvis den har et fint, udviklet rodsystem. De kan derfor godt blot stå med et par cm vand op om potten igen i ca. 20 minutter, så de kan få suget væde til sig. Det foregår allerbedst i skyggen.