De står på hylderne i køkkenet, og om det er den sydamerikanske gumboe, den indiske dahl eller den marrokanske tagine, så bruger vi dem – krydderierne. Men hvilke planter kommer de egentligt fra og kan man selv dyrke dem?


TEKST & FOTO: KARINA
Hvad er et køkken uden krydderier – hvad er tilværelsen? Ikke meget vel? Af krydderier findes der mange, og selvom mange af disse ikke er nævnt, er de så sandelig ikke glemt. Ligesom der må findes en grænse for hvor meget man “krydrer gryden” (og tilværelsen), har jeg også begrænset mig. Her er nogle af mine favoritter.

 
 
 

 

















NIGELLA
Nigella kaldes også for jomfru i det grønne og på latin Nigella sativa. Planten er etårig og er forholdsvis let at dyrke. Blomsterne er – afhængigt af sort – blå eller hvide og frøene sorte og aflange. Frøene fra den spanske nigella kan man, så vidt vides, ikke spise – måske er de tilmed giftige? Ikke desto mindre ser sativa ud på nogenlunde samme måde, altså den du godt kan spise fra. Klik på linket hvis du vil se hvordan sådan en nigella tager sig ud i form.Frøene høstes i sensommeren og bruges traditionelt som topping på bagværk, men som drys over salaten er de også skønne. De smager lidt som duften af skrællerne fra en spidset blyant, altså lidt barket og syrlig.

CHILI 
Chilifrugtens varierede smag og styrke er mest til stede i frisk tilstand, men som tørrede kan de også gøre glæde. Når man tørrer chili, er det vigtigt at det foregår et sted hvor der ikke er for megen fugt. Processen må ikke være for langvarig, da det kan betyde at chilifrugterne rådner i stedet for at tørre. Til husbehov kan man tørre sin chili ved at trække frugterne på snor – og så er det både hyggeligt, kønt og nemt! Det eneste man skal huske er at snoren ikke må gå igennem selve frugten. For at undgå dette finder jeg det nemmest at binde snoren omkring hver enkelt stilk eller trække en nål og tråd gennem stilkens fedeste del.Når frugterne er tørre – det er de når skindet føles hårdt og uelastisk – kan du kværne dem ligesom du lyster. Du kan selvfølgelig også vælge at lade dem sidde på chiliguirlanden og bruge dem i hel tilstand.  Har du lyst til at vide mere om chili, så læs vores store Chilitema ved at klikke på linket.

BIRKES
Birkes kender vi alle. Det er det lille frø der sidder tilbage i tænderne efter en morgen i bagerbrødets tegn. Birkesfrøene høstes fra opiumvalmuen, Papaver somniferum. De små kuglerunde frø befinder sig inde i de smukke, blågrønne hylstre, der sidder tilbage efter blomstring. I køkkenet anvendes de mest af alt i bagværk, men som sprødt drys over f.eks laks eller kylling er de også helt fortræffelige.

Papaver somniferum er etårig, men hvis du lader de fine kapsler stå som vinterhavepryd, kan du være forvisset om at de vil dukke op igen næste år – de sår sig nemlig glædeligt. Valmuerne kommer i forskellige farver, fra lilla og hvid til rosa eller orange.
KARDEMOMME
Vi har tidligere i HAVEFOLKET skrevet om den skønne kardemomme hvor du kan lære mere om pasning og pleje af planten. Kardemommeplanten hedder Elettaria cardamomum på latin og stammer fra troperne. Derfor skal du, hvis du ønsker at ervherve dig et eksemplar, holde den som stueplante. Herhjemme bruges kardemomme oftest i bagværk, og er for mange et rigtigt julekrydderi.Krydderiet høstes fra de ovale kapsler som indeholder små sorte frø. Du får mest ud af smagen hvis du rister frøene på en tør pande inden brug – hvilket i øvrigt gør sig gældende for de fleste krydderier. Smagen er sådan lidt moskusagtig og kan bruges i gryderetter, navnlig de indiske.

FENNIKELFRØ
Fennikelfrø høstes fra bladfennikel, hvor knoldfennikel mere dyrkes for grøntsagens skyld. De små matgrønne frø smager af anis og er særligt lækre i fiskeretter, ligesom knolden også er det. Derudover kan frøene også bruges som drys over de ovnristede kartofler, i dressingen, de hjemmelavede pølser og sådan kunne jeg blive ved. Jeg er særlig vild med dem ovenpå østers á la Rockefeller, da de understreger pastissmagen og er med til at nedtone den lidt fede gruyere.Bladfennikel er en flerårig skærmplante og bliver et sted mellem halvanden til to meter høj. Blomsterne er gule og bladene lette og dildagtige. Selvom planten er flerårig er det dog ikke helt uproblematisk at lade den overvintre i haven, da den er lidt kuldesart. Heldigvis er den forholdvis let at dyrke, så hvis du har en pose frø så gem nogle af dem til det sene forår, hvor de kan sås på det blivende voksested.

KARRYKRYDDERIER
Når – eller hvis – du nu har prøvet at tørre dine egne krydderier, hvorfor så ikke også prøve at lave din egen karryblanding? Er du liebhaver af f.eks spidskommen, bukkehornsfrø, allehånde, safran, kardemomme, kanel, koriander, nelliker og gurkemeje er du allerede godt på vej. Sidstnævnte, altså gurkemeje, er det krydderi som giver karryblandingen den gule farve, hvor resten er smagsgivere. Opremsningen her er blot nogle af de traditionelle repræsentanter og naturligvist blot til inspiration, for af karryegnede krydderier findes der langt flere.Personligt syntes jeg at det er ret hyggeligt at lave min helt egen blend, og det bedste ved det hele er, at jeg på den måde kan få en karry lige efter min smag. Find dine favoritter og giv dem en på kassen med en morter og blend! Jeg kan garantere dig, at du vil kunne smage forskel på den lidt støvede udgave fra supermarkedet og din helt egen mix.

 
 

 

 

 

 

 

Næste gang vi dykker ned i krydderidåserne skal vi – blandt andet – kigge nærmere på den kostbare safran, den helt uundværlige sorte peber, den skønne kanel og meget mere.