ANNONCE

fredag den 20. september 2013

RAMMER OM HAVENS BEDE

HAVENS ELEMENTER

Der må være en kant, for ellers vokser græsset og ukrudtet uhæmmet ind og indtager dine bede. Desuden skaber kanter rammer omkring bedene og giver struktur i haven. I Lenes have er der mange forskellige slags kantninger. Jeg har taget et kig på dem for at blive inspireret.

TEKST & FOTO: MARIANNE




Naturligvis kan du vælge at lave en bred kant mellem græs og bede, så jorden blot fremstår. Det kræver, at du stikker kanter mindst 2-3 gange i sæsonen - ofte en gang om måneden. Ja, nogle gør det oven i købet oftere for at undgå, at det bliver for tungt et arbejde. Men der findes jo sjovere ting at bruge sin "halve time i haven" på. Her går vi nu en tur "langs kanten" og kigger ned. Tag med.


MED STEN
Sten kan bruges til uendeligt meget i en have. Bl.a. til at gå på - eller stille ting på. De er robuste, de er smukke, og når det regner bliver de endnu smukkere. De varmer omgivelserne og de er ultranemme at vedligeholde. Får de mos på giver det bare smuk patina. Bliver de snavsede, fejer vi blot. Disse er lagt i stenmel, så de bliver hvor de er lagt. Der skal både stampes og trampes, men det er en historie, vi vender tilbage til.



Du kan også lægge en hel sti med sten og i kanten af stien lægge højere sten. Her er pigstenene lagt videre helt hen mod fliserne. Man skal blot sørge for at det er den flade side af pigstenene, der ligger opad, så man ikke skvatter på turen rundt i haven.




Støder de op til områder, hvor du har lagt dækbark, så udgør de en naturlig afgrænsning, så barken bliver hvor den hører til. Under dækbarken er der lagt en ukrudtsdug. Det letter vedligeholdelsen betragteligt.






MED TRÆ
Her er det en lille sti, der er lagt med dækbark. Som ramme mod bedet er der lagt armledstykke, afbarkede grene. For at de bliver hvor de skal, er der slået store søm i den ene side. Den side hvor sømmene sidder bliver stukket ned i jorden. De bliver så smukke med alderen og gråner på en naturlig og flot måde. Julerose og lodden løvefod lægger sig fint ud over kanten.



En anden måde at afgrænse bedkanter på, er med en planke. Her er det i et bed med dækbark omkring hortensier. Langs kanten af bedet er der stukket græs væk og så er der stillet et bræt på højkant. Langs brættet er der sat "pløkker" af jernstænger, der er klippet til i passende stykker på omkring 15 cm. Der er sat en "pløk" på begge sider af planken overfor hinanden og med ca. en meter imellem.



MED JORD OG HEGN
Her er der lavet bedkant med afstukne græskanter og så et lille lavt hegn af rionet. Nettet er ca. 15 cm højt og er blevet "betrukket" med pil. Nogle af rionettets "stænger" er afklippet med boldsaks, og bruges som "ben" til at stikke ned i jorden. Du kan se teknikken i denne artikel og så kan du se, hvordan man fletter en skærm her. 



MED FLISER
Selvom der er fliser op mod en flade med dækbark, er det hensigtsmæssigt at lægge en lav kant, der holder på barken. Var det et bed med jord i, så er en flisekant jo oplagt.

1 kommentar:

  1. Det er nogle rigtig smukke kanter som Lene har, meget naturlige.
    Jeg kan også godt lide græs op til bedenes kanter og synes ikke at det er besværligt at holde ude af bedene, men jeg nyder også at gå med en spade og hakke kanter engang i mellem;o)

    SvarSlet

ANNONCE