Det kan godt tage lang tid at plukke ind til buketter, og det er en fryd. En stor nydelse, som vel egentlig oprindeligt var én af årsagerne til at jeg overhovedet fik have! For det er sådan en god syssel. Imidlertid bliver nogle buketter til i et snuptag. Se med her.


TEKST & FOTO: MARIANNE
Nogle gange bliver buketter til ved lidt af et tilfælde. Jeg går og klipper ned, og så tænker jeg – nej, de her blomster står vildt godt til hinanden. De må lige i en buket. Og så klipper jeg dem af i nogenlunde samme længde og stiller dem undervejs i en spand med vand i bunden. Så langt så godt.
Som med så meget andet i min have opstår der “halve løsninger” ret ofte. Noget bliver ikke gjort færdigt fordi jeg lige skal hvile, fordi jeg får ondt i ryggen eller andet skravl. Der skal vel egentlig købes ind til/laves aftensmad, mobilen ringer, et eller andet jeg har glemt, haster. Jeg bliver i hvert fald afbrudt. Og så er det at buketter som denne opstår.
UKENDTE GEORGINER OG LUPINEN ‘PINK JAVELIN’
Den består af sarte georginer, hvis navn står hen i det uvisse. Når de er helt sprunget ud, har de en sartgul midte. Matcher perfekt til duftlupinen ‘Pink Javelin’, som er etårig og som genblomstrer og genblomstrer hele sommeren, blot blomsten jævnligt klippes af. Det er jo fremragende, når nu man er så vild med sart rosa og gul/orange sammen.
PINK DUSKSALVIE
Desuden ser du den pink dusksalvie, som også er etårig. Disse kom ved en tilfældighed (eller vel egentlig en slags fejl) ud af et brev frø med de blå i sidste år. Jeg fik lige taget 6 frø af dem, hvoraf de 4 spirede og blev til en kæmpe “tue” af Barbiefarvede blomster. Jeg kan så godt lide de årer, som man kan se på bægerbladene, og som jo udgør det, vi kalder blomsten på dem.
SPYDVERBENA
Spydverbena, som er den sidste slags i denne “buketspand”, er en plante jeg har haft det meget ambivalent med. Jeg modnes hurtigt som havemenneske, synes jeg da selv, da jeg kun har været passioneret i sådan ca. 3 år. I de år er jeg gået fra at hade den orange farve til at elske den, og så hade den igen. Jeg kan også lide begonia og petunia nu. Det havde jeg ikke troet. Men altså: Spydverbena. Jeg syntes bare de stod der med lange stængler og så en lille fjollet kvast oppe i toppen. Som om de lagde an til en hel masse, og så alligevel fortrød. Og de var svære at få øje på i mængden af de andre planter i haven. Men prøv lige at kigge nærmere på den her. Den har så speciel en blomst, der i flok udgør det for et blomsterflor, der inviterer til at kigge nærmere på den. Og så udgør den en behagelig forskellighed fra de øvrige planter. Det har jo – ligesom i menneskelivet – sine kvaliteter.
DREJEBLOMST
Du ser også nogle drejeblomster, men de var desværre så afblomstrede, at de ligsom ikke bidrager til noget ekstraordinært i buketten. De er allerede røget i komposten – altså den med vand i, for ellers har jeg selvsåede drejeblomster i hele haven. Godt nok holder jeg af dem og tænker på Eva Evigglade – som gav mig dem – hver gang jeg ser dem. Men så søde er de heller ikke.
KIG NED
Ja, og så plejer det at være en rigtig god idé at tilsætte noget grønt af en art. Afblomstret jomfru i det grønne, særligt når de rødmer lidt i frøstanden. Eller de yndige bær på potentil. Ja, der er mange muligheder. Dem fik jeg så blot ikke lige fundet frem, fordi der som sagt lige kom noget i vejen – et eller andet der hastede eller var mere vigtigt. Selvom man ikke skulle tro det fandtes, vel?
Jeg stillede spanden på terrassegulvet, for så kunne man kigge ned i den og nyde den på den måde. Det syntes jeg selv var virkelig nytænkning! Men mine meget høje sønner syntes alligevel den var så sød, at den fik lov til at komme op på bordet. Ja, hver dag byder på en overraskelse!