Har du prøvet at gå en tur i Ribes gader og så kigge langt efter roserne inde i gårdene? Det har jeg. Danmarks ældste by har de mest bedårende haver! Følg den “røde paraply” for nu afgår der en guidet tur til én af Ribes skønneste rosenhaver.

TEKST & FOTO: MARIANNE
I sommer gik jeg mig en turisttur i Ribes gader. Jeg var sammen med en hel del af mine veninder, men jeg er altså ikke længere god til at være mange sammen – slet ikke på en gågade. Jeg forvirres let over alle de indtryk der er på en hovedgade fuld af bugnende tøjstativer, og så mister jeg overblikket over hvem der kigger på hvad. Derfor “forsvinder” mit blik ofte hen til en gadelampe eller ind ad en port, følger en grøn gren for at øjne en have. Sådan én, der ånder af fred og liv på én gang. Og dem er der altså en hel del af i Danmarks ældste by, middelalderbyen Ribe. Lad os starte her, vi besøger flere af Ribes haver i løbet af efteråret.

gårdhave

MIDDELALDERBYEN

Ribe er anlagt med en naturhavn tværs gennem byen, hvilket jo var rigtig hensigtsmæssigt for handlen i den tidlige middelalder. Ja, før endnu! Vikingerne nød også godt af at være tæt på vandvejen. Det er altså et sted fuld af tidens tand, af charme og som bærer præg af, at der har boer mennesker her siden handel blev grundlaget for et samfund. Langs gågaden Overdammen møder du derfor også mange kanaler og sluser. Og langs sluserne ligger naturligvis haver. Særligt én have fangede mit øje og jeg måtte på opdagelse. Gennem en café- og livsstilbutik med håndlavede træflag og lækre keramikskåle med personlighed, mundpustede vinglas og emaljeskilte med sigende tekster på, kringlede jeg mig ad skæve passager og gange ud i en gårdhave med servering.

gårdhave

QUEDES GÅRD
Der var hyggeligt! Et lukket gårdrum med blomsterkummer og potter alle vegne, vin der klatrede og dannede tag over de toppede pigsten. Vakkelvorne, grønmalede, slidte caféstole, bænke, parasoller og fletstole placeret rundt omkring i gården. Der var servering og en mild, formiddagsdoven stemning. Ro, døsighed og afdæmpet hygge. Atmosfære, simpelthen.

gårdhave

Videre gennem gården ligger der en åbning i muren mod en græsplæne med en oldgammel mur, der læner sig faretruende mod kanalen, kan jeg regne ud, da jeg får vendt landkortet rigtigt inde i hovedet. Det må være den have jeg så udefra. Jeg spejder efter noget, der kan indikere, at det er en privat have, men det er der ikke. Lidt spændt på om det egentlig er tilladt bare sådan at gå ind, lister jeg videre.

gårdhave

 

gårdhave

 
PÅ JAGT EFTER LYKKEN
Der er bænke placeret rundt omkring – og adskillige kæmpestore rosenbuske står i fuldt flor. De står allevegne; midt i haven, i hjørnet med stenstier omkring eller vældende overhængende hen over de gamle, skæve mure. Der er en ro, som jeg kun oplever, når jeg er steder, der har mere end 100 år på bagen. Mærkeligt nok, for jo ældre huse og sten er, jo dybere og mere afslappet bliver min vejrtrækning. Som at komme hjem. Sådan får jeg det. Og her er jeg “hjemme” i mig selv – her i en fremmed, ukendt have fuld af roser. Som i en af H.C. Andersens fortællinger om den lille Gerda, der leder efter sin elskede Kaj, og møder så mange (også haver) på sin vej i jagten efter lykken.
gårdhave
Jeg dvæler i et stykke tid, og ja, jeg ved faktisk ikke hvor længe, for indre fred er jo tidløs. Men så kommer en børnefamilie med trillende, lattermilde drenge og en far, der mosler rundt med dem. Jeg rejser mig og går rundt for at tage roserne nærmere i øjesyn. Under hver rose ligger der en sirligt mejslet og malet sten og navnene er umiskendeligt navne på historiske roser, selvom det er de engelske, jeg har bedst kendskab til.
gårdhave
gårdhave

 

Haven er tydeligvis passet, men ikke nipset og friseret med tættekam. Og det er i hvert fald ikke hver dag der bliver “deadheadet” kan jeg se, hvilket giver stedet et vidunderligt præg af stilstand og romance. Krogede, gamle frønnede træer, efeu – der  for længst har taget magten over både murværk og stensætning – og solens gyldne stråler, vibrerende ned mellem bladhang og rosenduft. Klatrende kaprifolier. Bindingsværk. Lyden af vand i baggrunden. Samtlige af de terapi- og sansehaver jeg har set, hvor dejligt helbredende de nu end er, når ikke op til anklerne af dette.

gårdhave
gårdhave

DEN RØDE PARAPLY
Jeg ser op og får øje på min “røde” virtuelle guideparaply. Æhmmmm! Guidestemmen kommer på og jeg siger følgende: “Den gård vi nu står i er Quedes gård, en gammel købmandsgård, hvis oprindelse blandt Sortebrødrene kan spores tilbage til 1580. Selve gården er fra 1790 og Ribe Kommune er ved at “genoplive” den. Den skal gøres til formidlingsplatform og museum om føje tid. Midlerne er endnu små, men der arbejdes seriøst for sagen. Gårdhaven er en 1800-tals have, der er anlagt som rosenhave med adgang til kanalen. Samtlige roser er historiske og de passes af Quedes Gårds venner – dvs. frivillige.

gårdhave

Jeg møder én af dem og vi får en snak. Hun hedder Annette og ved en masse. Særligt kender hun til haver, og da jeg fortæller, at jeg er så fascineret af gårdhaverne i Ribe, siger hun, at så skal jeg da også se en venindes gårdhave. Hun har et Bed & Breakfast i nærheden. Det er bare lige ned ad gågaden, til venstre og 20-30 meter henne og så ind ad en stor, sort port.

gårdhave

 

Ok, 1000 tak, det er da det, jeg gør, og den skal vi selvfølgelig også kigge på.
NOGET AT SE FREM TIL
Næste gang “den røde paraply” tager dig med til Ribes haver, skal du ikke blot se B & B-haven, men du bliver også taget med ind ad porten til andre dejlige haver, der bare oser af hygge, kærlighed til haven og af den særlige charme der opstår, når en gårdhave bliver indrettet efter datidens principper med nutidens behov for udeliv.

gårdhave

 

gårdhave

Men nu tager vi afsked med Quedes gård og rosenhave og giver dig et link, hvis du skulle få lyst til at læse mere om projektet med at genoprette gården og haven.

GLÆD DIG TIL: