På en dejlig havetur til Fyn var vi så heldige at få lov til at besøge Lise og Steffen, der bor i Søllested Præstegård. Følg med ud i den kæmpestore have.

TEKST & FOTO: LENE
Det er lidt af en tilsnigelse at kalde haven i Søllested Præstegård for en have, for den er med sine lidt over 6.000 m2 nærmest en park. Men lad os for nemheds skyld alligevel kalde den for en have.

Solen skinner fra en skyfri himmel den søndag formiddag i starten af juli, da vi besøger præstegården. Allerede ved ankomsten bliver vi budt velkommen med et flag, der står ved indgangen til den store, perlestensbelagte indkørsel.
Det første kig vi får, da vi går ind gennem porten til haven på venstre side af huset, gør kun at vi bliver endnu mere nysgerrige efter at se den store have.
Lige bag det store hus er der et langt kig gennem en rosenportal. Derfra kan vi se ud i den del af haven, som Lise og Steffen kalder for Aages have. Aage var nabo og bondemand, og han spurgte om de ville købe jorden inden han solgte gården for at flytte på plejehjem. Og det ville de!
En allé af vandgraner, med formklippede buksbom og lavendler imellem, danner midteraksen i denne del af haven. Helt ude til højre er der lange staudebede med frugttræer imellem. Når man vender sig om mod huset har man et dejligt kig til Søllested Kirke – sikke en kulisse!
Foran en thujahæk er der et dejligt, halvcirkelformet haverum med de skønneste stauder, buske og buksbom. Der er mange siddepladser rundt omkring i den dejlige have. De fleste af havemøblerne er sorte, men her er det en hvid havebænk der lyser op.
Lise og Steffen har boet i det store, smukke hus i 16 år, og lige siden de flyttede ind, har de været vilde med haven. Det har krævet meget arbejde – og muskelkraft – at nå hertil, men man må sige at anstrengelserne har båret frugt. Det er som regel Lise, der får ideerne og Steffen der udfører dem, og de trives begge to godt med den arbejdsfordeling.
Her har de opstammede morbærtræer fået “fodposer” af staudesalvie, og netop gentagelsen af den samme staude giver ro til øjnene.
Et dejligt kig gennem grenene på de opstammede hjortetaktræer, som giver en let flimrende skygge, der passer så godt til bl.a. hosta, som her er masser af.
Den ene side af haven grænser op til en lille sø, og da der ikke er offentlig adgang til søen, har de fået lov til at plante helt ned til vandkanten. Her har de lagt marksten, som danner en dekorativ “strandbred”.
Midt i haven ligger der en dejlig pavillon, som bruges til de små pauser i havearbejdet, og uanset vejret begynder parrets nytårsaften altid med champagne i pavillonen. Så bliver der tændt stearinlys i lange baner. Kan man mon tænke sig en mere stemningsfuld start på årets sidste aften?
I haven er der mange skønne roser, men den der fanger hele min opmærksomhed er denne skønne rose, der hedder Ritausma. Den har alle de egenskaber en rose skal have, bortset fra at det ikke er én man skal have for megen nærkontakt med, da den har mange torne, der sidder tæt på stilkene. Men i denne store, skønne have kan man sagtens komme rundt om den uden at blive revet til blods! Det kræver dog nogle gode rosenhandsker, når den skal beskæres!Senere på dagen var vi på besøg i en anden have, og her blev vi tilbudt en stikling af denne rose. Lige nu kæmper jeg for at få den til at overleve, for jeg må bare eje den. Ellers må jeg ud og købe den. Jeg er faktisk lidt i tvivl om hvor den skal bo, da den jo som sagt kræver plads. Men det finder jeg nok ud af!

Lise er mester for en masse skønne opstillinger rundt omkring i den store have.
Ligemeget hvor man vender sig er der den skønneste “udsigt”. På de store græsplæner er der mange solitære buske og træer, som stopper øjet, inden det vandrer videre.
Selvom haven er stor, giver de små oaser under træerne med et lille bord og et par stole, nogle intime rum, hvor man kan “gemme” sig. Måske er det bare en bænk bag en hæk.
Det tager ca. 3 timer for Steffen at slå de store græsarealer. Naturligvis har han en havetraktor, så det letter jo arbejdet en del. Samtidig er det ret afslappende – man kan nå at tænke mange tanker imens.
De store takstræer er blevet opstammet, og her ses tydeligt hvordan de igen skyder fra stammen.
Her er udsigten ud over Aages have fra den skønne balkon. Man ser næsten balkonscenen fra Romeo og Julie for sig!
Et par dage før vi kom havde blæsten revet en gren af det ene æbletræ, og der var fare for at endnu en gren skulle brække af. Derfor står stigen der. Jeg håber det lykkedes at redde grenen.
Med det sidste kig til naboen, Søllested Kirke, siger vi farvel og tak for en dejlig dag, der blev længere end vi havde planlagt. Det er svært at komme af sted, når der er så meget at se på.
Det sidste billede på nethinden er Lise og Steffen, der vinker og vifter med flaget, og siger at næste gang spiser vi altså frokost. Ja tak – vi kommer meget gerne igen!