Det er noget af det nemmeste! Og det tager en halv times tid, som du vil takke dig selv for at have brugt til næste år, når du kan udplante din første lille takshæk. Se her, hvordan du gør.
TEKST & FOTO: MARIANNE
Det er jo ikke sådan at buksbom er yt eller noget. Men taks er mørkere i farven, nemmere at stikke samt at klippe tæt, og så får den af gode grunde ikke den frygtede buksbomsyge. Derfor tager vi lige en tur med manualen: Første lektion i at stikke stiklinger. Her med taks, men princippet kan bruges til alt muligt. Siger og skriver: Alt muligt!!! Især de træagtige grene, der ikke behøver plastikpose over hovedet.
Du kan stiklingeformere taks og andre træagtige planter fra juli til ca. slutningen af september. Så kan de nå at danne rødder inden vinterens favntag. Du kan også stikke i det tidlige forår og lade dem vokse til i løbet af sommeren. Du bestemmer.
KLIP DIN TAKS
Først klipper du din taks. Er den fritvoksende, og har den ikke været klippet før, er det lange grene du kan klippe af. Du skal bruge stiklinger på max. 30 cm. Det halve rækker også. Du kan klippe både fra toppen og fra siderne af din taks.
AF MED SIDEGRENENE
Flå sidegrenene af. Det gør du ved, med handsker på, at tage fat i dem og trække nedad mod dig selv. Så ender du ud med en bar gren, og det er den du skal bruge til at stikke med.
AF MED NÅLENE
Tag også nålene af hovedgrenen. Det er smart at gøre det hen over en spand eller andet, som du kan samle affaldet i. Det komposterer fint, men forsurer jorden. Så hvis du er så avanceret at du har en kalkrig kompost og en sur, så op i den sure med det.
TOPPEN AF
Klip så toppen af stiklingen. Der behøver ikke at være ret meget løv. Faktisk kun 3-5 cm el.lign. Blot den kan lave fotosyntese. Hvis der er for meget eller for langt løv i toppen, skal den bare bruge kræfter på at holde det i live i stedet for at bruge krudtet på rødderne. Og det er jo det, der er meningen.
Her ser du din stikling. Længden er ca. 15 cm. Der er faktisk lige lidt for meget løv på disse.
Se lige en gang på fotoet. Der hvor min lillefinger rammer stilken, er der et grenfæste. Det er der jeg har trukket sidegrenene af. Sådanne steder kaldes nodierne. Derfra dannes der en masse væksthormon og stikkes det i jorden, vil der dannes rødder derfra. Sørg derfor for at der er et par stykker af dem på de grene, du stikker ned i jorden.
STIKStikke stikke stikke – i almindelig havemuld eller noget af det fra en sæk. Tryk godt til. Det opmærksomme øje lægger mærke til, at jeg fortrinsvis har stukket dem ned langs med kanten. Det er fordi de simpelthen helst vil have det lidt trangt, når de danner rødder. Dem i midten af kassen danner også rødder, men ikke lige så kraftige.
Hej Marianne.Tusind tak for et dejligt og informativt indlæg.Har en pæn stor opstammet taks……som jeg straks vil klippe til nye stiklinge.Og jeg skal nok finde et sted at bruge dem til.God dag knus Jette
Skønt at være selvforsynende. En takshæk, kan man altid lige finde et sted til, synes jeg.
Jeg er fuld af beundring over jeres blog! Det ene interessante emne efter det andet bliver lagt på, med det resultat at jeres blog er mere informativ og interessant end noget haveblad, og I gør det helt gratis og kun af interesse. Godt gået og mange tak!
Hvor vidunderligt at høre sådan en læsebegejstring! Det er sådan noget, der holder os til ilden! 1000++ tak, Susanne!
tak for tippet 🙂
Velbekomme, Tim!
Tak for det Marianne, det var supergodt. Det hele tydeligt beskrevet, så selv knap så havekvikke kan finde ud af det 😉
Knus Lisbeth
Ti hi. JA, det er nok fordi jeg selv har et ret ambivalent forhold til manualer. Jeg ved ikke hvad det er med min abstrakte sans, men ofte er det vitterligt volapyk for mig, det, der står. Jeg har brug for legoklodsmetoden, derfor formidler jeg på samme måde. For for os på redaktionen er det vigtigt at ALLE kan være med og ikek føler sig "dumme". Kunsten er så ikke at tale "ned" til folk. Det håber vi så bare, vi ikke gør. Og ellers vil vi gerne have det at vide.
Det er skønt at kunne udnytte noget af alt det materiale som vi klipper af til andet end kompostering – og en kasse taksstiklinger kan stå og hygge sig i en krog indtil de har rødder og kan udplantes – herligt!
Tak for det godt indlæg og den fine vejledning:o)
Et meget informativt indlæg og dejligt med billeder til min nethinde, jeg skal også have det i pap – so to speak.
Især det med at plante i kanten, har jeg oplevet gælder for flere ting, jeg har prøvet at stiklinge formere. Det er som om, at når stiklingen får lov at stå at læne sig op af en urtepottes side. Så er det – for mig ihvertfald – meget nemmere at få stiklingerne til at slå rødder.
Tak for en udførlig information – jeg har nu ikke brug for en takshæk 🙂 …. men har tænkt mig at prøve samme fremgangsmåde på min Isop…… bare i mindre format. Jeg vil huske på det med at de gerne vil stå op af siderne på potten.
Tak for en udførlig information – jeg har nu ikke brug for en takshæk 🙂 …. men har tænkt mig at prøve samme fremgangsmåde på min Isop…… bare i mindre format. Jeg vil huske på det med at de gerne vil stå op af siderne på potten.
Uhh.. Hvor skal jeg have den – en enkelt hæk kan man vel altid få plads til ikke?
Jeg har en idé, jeg gerne vil videregive, og som gerne må kopieres…
Tag en flamingokasse og fyld hele kassen op med urtepotter (jeg bruger små rødlerspotter). Fyld havejord blandet med groft sand i hele kassen, også i mellemrummene. Vand
Nu har jeg pludselig en masse "kanter", hvor jeg kan stikke stiklinger.
Når alle stiklinger er sat, så fyld efter med sand og tryk fast omkring stiklingerne. Stil kassen i skyggen og vent… Der er næsten 100% rodgaranti.
Jeg anvender også metoden, når jeg laver stiklinger af buksbom.
Mange hilsner Anne Jønsson
PS! Husk, der skal være huller i bunden af flamingokassen… 🙂
Tak for din gode idé ovenfor og undskyld du først får svar her flere år efter. Jeg har ikke været inde på artiklen længe, men den læses så vidt jeg kan se stadig flittigt. Og godt du lige minder om det med drænhuller i bunden. Nogle gange bliver man lidt sneblind for ting, man selv tager for givet. 🙂 Tak for det!
Ja fin manual her. HUSK at Taks er ekstremt giftig. Se evt "Vore giftige Blomsterplanter" af
O. Lindemark. Hilsen John
Ja, særligt de røde bær. Tak, John, for din reminder; det er også væsentligt at få med. Vi vil også gerne anbefale denne relativt nyligt udgivede bog: "Giftige planter i haven", som vi har anmeldt her: http://www.havefolket.com/2015/06/giftige-planter-i-haven.html
Hvis man har tænkt sig at plante stiklingerne direkte i jorden, hvor tæt vi I så anbefale at sætte dem?
Hej Rikke
Påsken kom lige i vejen, håber det stadig er aktuelt: Ca. 10 cm. De skal bruge en sæsons tid til at udvikle rødder, giv dem en potte på ca. det samme, når de pottes op, eller sørg for at holde rent for ukrudt hvis de plantes ud som hæk, når rødderne er veludviklede. God fornøjelse!