Nogle er nærmest hvide som sne, mens andre er mere cremefarvede. I dag er det de hvide tulipaner der søger livsledsager.
TEKST & FOTO: KARINA
I går var det de distinkte og mørke tulipaner, der søgte mage. I dag er det de hvide og uskyldsrene vi skal kigge på.
Der er noget ganske særligt over de hvide tulipaners rene og porcelænsagtige blomsterhoveder, som ikke helt er til at beskrive. Lige så meget som jeg elsker de mørke tulipaner, banker mit hjerte også for de hvide – og særligt betagende er de i hinandens fine selskab.
Sammen med de lyse tulipaner synes jeg at de hvidstribede græsser gør sig godt. Dertil er stauder med gråligt løv flot sammen med det hvide, ligesom planter med limefarvede og gule toner er det.
GODE MAGER:
Træer og buske: Duetræ, hvidtjørn, hvidblomstrende syrenbuske, pilebladet pære.
Klatreplanter: Klatrehortenia, hvid wisteria og diverse hvidblomstrende klematis.
Stauder: Løvefod, Alchemilla mollis, hvid løjtnantshjerte, marehalm, lammeøre, dertil hosta, både de grålige ‘Royal Standard’ samt Sieboldiana og de brogede som fx ‘Whirlwind’, ‘Fire & Ice’ og ‘Patriot’. Diverse prydgræsser med hvide striber som blandt andet elefantgræs/Miscanthus sinensis ‘Cabaret’, sandrørhvene/ Calamagrostis acutifolia ‘Overdam’, Stargræsserne ‘Carex trifida’ og ‘Carex Ice Dancer’.
Ja eller eller eller man blir aldrig færdig med at prøve nye farve kombinationer, og heldigvis for det. Og sommetider "snyder" naturen og sender planter og blomster frem tidligere end beregnet, så farvesammen sætningen blir anderledes en forventet.
Det er aldrig kedeligt med en have.
sensommerhilsner Gunvor
Så sandt som det er sagt Gunvor:-)
Jeg tror heller ikke at jeg nogensinde bliver træt af at lege med farve.
God dag