ANNONCE

torsdag den 31. oktober 2013

EFTERÅRSKRANS AF BØGEBLADE

DEKORATION

Det er lige nu at bøgehække og -træer gløder i alverdens farver. Jeg har plukket blade til en krans.

TEKST & FOTO: LENE






Måske har du selv en bøgehæk du kan "pelse" eller kender nogen der har. Ellers er det med at benytte en dejlig solskinsdag til en tur i skoven. Men husk du kun må tage de blade, der ligger på jorden, men stormen har nok også sørget for at der er masser at tage af!



Denne krans er noget af det nemmeste at lave, og har du børn eller børnebørn vil de helt sikkert synes det er sjovt at være med. Det eneste du skal bruge er blade og ståltråd. Hvis du ikke lige er i besiddelse af ståltråd kan du bruge en kraftig sytråd, og så lave en "slange", der kan hænge som en uro i stedet for.


Udvælg dig blade i forskellige nuancer og træk dem på et stykke ståltråd. Du skal ikke tænke så meget over farverne, men bare tage dem fra en ende af. Jeg har fundet en meget bøjelig aluminiumstråd i en mørk kobberfarve, men du kan også blot bruge almindelig galvaniseret ståltråd. Man kommer ikke til at se andet end bladene, når kransen er færdig.

Når kransen er så stor som du ønsker dig, skal den formes og lukkes. Du behøver ikke sætte bladene meget tæt, da de krøller lidt sammen, når de er tørre.

Bladene bliver også lidt mere lyse og støvede i farverne, når de tørrer, men til gengæld holder farverne i et stykke tid, hvis kransen ikke udsættes for sollys.







5 kommentarer:

  1. Den er fin :)
    Jeg laver mange af de kranse med børnene i børnehaven- vi tager en rulle ståltråd med i skoven , så kan vi trække blade på tråd og skabe disse fine kranse, som børnene kan få med hjem :)

    SvarSlet
  2. Fantastisk. Lige noget for den utålmodige kransemager. Den tager jeg til mig :-)

    /Birgitte

    SvarSlet
  3. Simpelt men fint!
    Hvem mangler ikke lige sådan en før-julepynten-krans til døren...den er meget fin.
    Hilsen Pia

    SvarSlet
  4. Oh My den er smuk! Jeg har også blogget lidt om vores krans forleden, men den ser sgu noget ynkelig ud sammenlignet med den her... Men igen - det gør bloggen også, så det hænger ligesom sammen ikke? :D Ynkelig blog = ynkelig krans.
    Fantastisk blog = fantastisk krans (For helt seriøst - jeg KNUSelsker Havefolket!! Med hele mit hjerte. Her er så smukt og fyldt med inspiration. Ved ikke hvad jeg (og min have) skulle gøre uden jer! Seriøst!)
    KH Lene Nehlsen // Nifty By Nehl // DuftVerket

    Direkte link til krans: http://niftybynehl.wordpress.com/2013/10/29/efterarspynt-med-ungerne-super-nem-diy-2/


    SvarSlet

ANNONCE