ANNONCE

tirsdag den 8. oktober 2013

FENNIKEL

fennikel
GASTRO 

Fennikel er en af de grøntsager der virkelig kan dele vandene. Enten kan man lide den, eller også kan man bare ikke.

TEKST: KARINA 
FOTO: LONE & KARINA 






Den har også en ret særlig smag, sådan lidt anis/lakridsagtig. Måske er det smagen af Kongen af Danmark bolcher i forening med det varme måltid der forvirrer mange menneskers smagsløg - jeg ved det egentlig ikke. Jeg er ret vild med fennikel, særlig i salater eller sammen med fisk.


fennikel
Både knold og frø kan bruges i madlavningen, og er man til det lette og lidt vilde look, er fennikel også en ret fin sommerstatist i staudebedet.

Af typer findes der bladfennikel, bronzefennikel og krydderfennikel, men i dag er det knoldfennikel, Foeniculum vulgare, vi skal snakke om. 

Fennikelplanten stammer fra Middelhavsområdet og er en regelmæssig gæst i det italienske køkken. Planten er flerårig, men tåler ikke frost, så hvis du vil være sikker på at den kommer igen det følgende år, skal du stille den ind for vinteren.

Både de hvide bladskeder og toppen kan bruges i madlavningen og er i sæson fra april til oktober/ november måned - afhængigt af vejret

Fennikel kan sås direkte på voksepladsen, men et større udbytte får du hvis du giver den et forspring i plantebakker i det sene forår. 

I Danmark bliver planten omkring 60 cm høj, og højere hvis de går i stok, hvilket de godt kan have en tendens til. Sker dette behøver du ikke at ærgre dig, da de fine, gule skærmblomster - ud over at være dekorative - også er spiselige. Brug dem f.eks som drys over salaten eller hvad du ellers finder på. 

fennikel

Rede til at blive høstet står de fine knolde på række og geled. Snart skal de gøre glæde i køkkenet.   

fennikel


tomattærte


Her har både frø, blade og selve knolden fået sig en tur sammen med et stykke ovnbagt laks. På tallerkenen ser du i øvrigt også verdens skønneste tomattærte, som vi tidligere har bragt opskriften på. Klik på linket for at komme direkte til opskriften. 

1 kommentar:

  1. Den har et artig utseende og spiselig selv for en som har salisylateintolleranse!! Fint innlegg :)

    SvarSlet

ANNONCE