Grøftekanter og de vilde bede i haverne er blevet “in” de senere år. Det kan der være mange grunde til. Men ét er sikkert; smukke er de – og relativt nemme. Så selvom du aldrig får en have du slet ikke skal holde, så er der en del mindre arbejde, når ukrudtet nu også får lov til at pynte.


TEKST & FOTO: MARIANNE SELVIG

Måske er det fordi vi drages af det vilde i naturen, at den taler til vores indre urmenneske?  Måske er det fordi vi faktisk har ret travlt og ikke lige orker alt det med at stikke kanter og luge og grave osv., og så gør vi en dyd ud af nødvendigheden og skaber et vildt bed? Måske har det noget med folkeånden at gøre? At vi arbejder med inklusion og med at turde slippe kontrollen. At vi øver os i at lade mangfoldigheden sejre. At vi lærer at elske alt det, der ER frem for alt det, der skal være. Skal trives. Skal se smukt ud. Vi dyrker det naturlige.

Og heldigvis for det! Det er det sundeste for os alle sammen, især hvis vi har et job, familie, venner, rejser, middagsmad, indkøb, forældremøder osv. osv., der stiller krav til os 24/7. Så kan det ikke nytte, at haven også gør. Det er jo dér vi har brug for at lade op. Det er dér vi kan skabe os et “helle“, sådan et sted, hvor du ikke skal stå til regnskab for noget, hvor du har fred, ikke skal beslutte andet end det, du har lyst til. I den vilde have er der ikke voldsomt meget SKAL-tid. Heller ikke besluttetid. Slet ikke hvis du læser med her.

den vilde have

VILD HAVE ELLER GRØFTEKANTSHAVE
Der er lidt forvirring om begreberne, men alligevel hænger de sammen. For den vilde have er jo ikke vild, den ser bare sådan ud. Den er mere løssluppen, efterligner den vilde ukultiverede natur. Hvilket på ingen måde kan afspejles i væsentligt mindre omfang af havearbejde, men i væsentligt bedre havehumør. Når den afspejler den vilde natur er det nemlig sådan, at det handler om at få planterne til at overleve til trods for ukrudt og kraftig konkurrence om vand, jord, næring og lys fra andre planter. Det er der jo nogle planter der gør, og står de der, hvor naturligt trives bedst, så er de også robuste og holder stand. De planter der naturligt gror i grøftekanterne er jo i sagens natur robuste. Ellers ville de ikke have vokset der.

Grøftekantsbedet minder jo så om det vilde bed, blot med den undtagelse, at de planter, der vokser der oftest er nogle du faktisk kan finde (og tage en del af, fx. frø) til din egen have. Opgaven er så at du lægger mærke til den jord, de står i i naturen og giver dem samme betingelser (måske lidt sand eller grus i bedet?) dér, hvor du etablerer dem i din have.

Når vi så her siger de vilde bede, så mener vi bredt set bede, der ser vilde ud. Og det gør jo både grøftekantsbedet og det vilde bed.

DEN VILDE HAVE
I den vilde have vokser blomster, der kan vinde kampen mod eventuelt ukrudt eller invasive arter. Dvs. robuste planter, der hverken skal bindes op, deadheades, beskæres, gødes, passes eller på anden måde nurses gennem sæsonen. Mange af dem er også kendt som “oldemorblomster”, eller “blomster fra mormorbedet”. Nu om dage er der stor overensstemmelse i plantelisterne med dem vi kender fra cottagehaverne. Undtaget dem, der altså skal bindes op og alt det. Lån eller køb evt. “Tasha Tudors have” fra forlaget Klematis, og bliv inspireret!

GODE PLANTER TIL DEN VILDE HAVE:
(st) = staude
(etårig) = sommerblomst
(toårig) = blomstrer 2. år

  • Pæon og bonderose (st)
  • Løjtnantshjerte (st)
  • Bregne (st) – giver et let og luftigt “alfe”udtryk
  • Hjortetrøst (st) – statelig plante – kræver plads
  • Storkonval (st) – breder sig,  halvskygge/ woodlandbedet
  • Græsser (st/etårig)  – alle mulige slags, giver virkelig et vildt udtryk 
  • Brudeslør (st/etårig) – luftig, poetisk og fyldig
  • Purpursolhat (st) – passer sig selv, blot den ikke har konkurrence
  • Humle  (st) – klatrer alle vegne
  • Klematis (st) – kan lide at klatre i træer 
  • Kaprifolie (st) – kan lide fugtig bund og et træ eller andet at klatre i 
  • Tulipan og andre løgvækster i græsplæne eller under træerne (løg)
  • Fingerbøl (toårig) – selvsår sig, står gerne under træer eller i woodlandhaven
  • Prydkongelys (toårig) – selvsår sig 
  • Kongelys (toårig) – selvsår sig 
  • Akeleje (toårig) – selvsår sig, er så luftige og yndige, kan vokse alle vegne
  • Haveklinte (toårig) – selvsår sig, ditto
  • Hjulkrone (etårig) – selvsår sig, ditto
  • Anisisop (st) – selvsår sig, glad for varme og fuld sol
  • Forglemmigej (etårig) – selvsår sig, halvskygge
  • Skabiose (st) – lang, væver sig rundt blandt de andre planter i bedene
  • Hør (etårig) – helt skøn, luftig og let
  • Blåhat (st) – minder om scabiose
  • Knautia (st) – ditto
  • Tusindfryd i græsplænen (st) – indbegrebet af barndom og frihed
den vilde have

GRØFTEKANTSBEDET
En have med et grøftekantsbed (eller flere) er en have, hvor der er anlagt bede med planter, der skal efterligne en virkelig grøftekant, som den ser ud for vores indre øje i hukommelsen. Sådan lidt á la dem i en Morten Korchfilm. Sådan et bed består altså også af robuste planter, men oftest af planter der gror vildt.

I denne artikel vil vi se på begge typer – altså både det vilde bed og grøftekantsbedet. Vi har den ambition at du får mulighed for at skabe dig en have, der virker mere vild i det og hvor planterne er smukke og trives side om side med skvalderkål og andet ukrudt. En have, hvor du ikke konstant skal slås med det mindste skvalderkål, men en have, hvor du glædes over det tilfældige, det smukke i det skæve, egenrådige og vilde. Med tilhørende tid til hængekøjeslummer og børnevrimmel.

den vilde have

GODE PLANTER TIL GRØFTEKANTSBEDET: 

  • Lupin (st) – selvsår sig, er robuste og bliver ved og ved
  • Græsser (st) – selvsår sig,  giver lethed og et “svævende” udtryk
  • Bjergknopurt (toårig) – selvsår sig,  minder om kornblomst, ekstremt smuk
  • Engkabbeleje (st) – nuttet og yndig
  • Geum (st) – selvsår sig, lyser op og er robust
  • Valmue (etårig/st) – selvsår sig, bestemmer selv,  er vidunderlige og transparente
  • Skovjordbær (st)  – formerer sig ved udløbere, smager himmelsk,  gode bunddækkere
  • Røllike (st)  – formerer sig ved udløbere og selvsår sig, robuste
  • Lægekvæsurt (st) – selvsår sig, væver sig i bedene
  • Skabiose (st) – ditto
  • Kornblomst (etårig) – selvsår sig, barndomsminder
  • Farvevajd (toårig) – selvsår sig, sjælden, minder om blomsterne på lodden løvefod
  • Rød havemelde (etårig) – selvsår sig, giver dramatik
  • Oregano (st) – selvsår sig, den skønneste biplante
  • Koriander (etårig) – selvsår sig, har sart udtryk, skærmblomster i flok
  • Dild/kommen (etårig) – selvsår sig,  det er skærmene, der er fortryllende
  • Vild gulerod (st) – formerer sig ved rodskud og selvsår sig, skvalderkåls kusine
  • Kvan (toårig) – rød og grøn, skal sås,  har en dyb tiltrækkende aura af ro
  • Pileurt (st) – formerer sig ved udløbere, og er skønne skønne
den vilde have

SÅDAN TAGER DU FAT
Måske har du overtaget en have, der er totalt tilgroet, eller også kan det være du selv har ladet den gro til og nu igen har lyst til at gøre noget ud af den. Men du ved godt, at “man bør gennemgrave hele haven og rense den totalt op for ukrudt”. Det har du læst et sted.

Nej vel!?! Det orker du ikke. Det er også et enormt arbejde, men vil du det virkelig, så bestil en Bobcat efter at du har reddet de planter, der skal gemmes. For måske er du bare en af dem, der har sådan en lyst til at etablere et bed med grøftekantsplanter og andet robust, som så skal have lov til at leve sit eget relativt naturlige liv.

HVAD KRÆVER ET VILDT BED SÅ?
Du kan med sindsro prioritere at: 

  • fjerne eller flytte rundt på alle de selvsåere, der ikke skal stå, hvor de nu har fundet fæste
  • især fjerne alt det, du ikke har lyst til at se på
  • beskære, når du finder det nødvendigt – men i ringe omfang
  • men ellers dyrke det vilde udtryk og lade grene stritte, planter vælde ud over kanterne, op i træerne, hen over mure og stakitter og sådan
  • prioritere stærke og robuste planter, der findes i den danske natur – eller som har vist sig sejlivede i danske haver gennem årtier-tyvere-tredivere – længe!

For noget af det, der gør din have vild og grøftekantsagtig er, at du ikke behøver at: 

  • slå græsset til 5 millimeter to-tre gange om ugen, men tværtimod nyde tusindfrydene hver og en
  • stikke kanter
  • lægge sten langs bedene
  • drøne rundt og gøde og vande i tide og utide
  • luge i et væk
  • binde op og sætte støtte

Men at du blot skal: 

  • tænke i bunddække
  • sætte dig ind i hvad der trives hvor – eller bare prøve dig frem
  • lade planterne få en hel del medbestemmelse (læs: give slip på noget af kontrollen)
  • plante og etablere din nye plante.
  • holde det allerværste ukrudt nede og ellers nyde det smukke i det, der er
  • tage en ekstra lur i hængekøjen eller solsengen, og nyde alle de bier og andre insekter, småkryb, dyr og sangfugle, der nu boltrer sig i din have, holder utøj væk, hjælper med at bestøve og nyder at være til
den vilde have

UKRUDTET
Du udvælger dig derfor det stykke jord du gerne vil lave et bed i. Måske er det fuld af skvalderkål eller kvikgræsser eller snerler. Eller det hele på én gang. Lad det være, eller rens overfladisk ved at grave evt. græstørv/øverste 10 cm af. Brug greben til at løfte det allerværste væk med. Snerlers rødder går omkring 10 meter ned i jorden og er praktisk talt umulige at få bugt med, så det kan ikke nytte. Lev med dem i stedet for, de ligner måneblomster og de pragtsnerler vi dyrker og køber os til på planteskolerne. De skal blot have noget at klatre i, så ser det forrygende og vildt ud.

Skvalderkål blomstrer noget så smukt med sine hvide kniplingeskærme, og sørger du blot for at tage hovederne med frø inden de får dem spredt ud over hele bedet, så er du kommet et stykke vej.

den vilde have

KRUDTET
Lad også de planter, buske og træer stå som du gerne vil beholde, Husk at mange naturlige vilde områder med blomster ikke nødvendigvis står i fuld sol. Træer, buske og buskadser skaber også variation og vildskab – blot de ikke er alt for indfiltrede i hinanden. Her kan du måske nøjes med at beskære, for så at lade det gro naturligt til igen. De vil skabe flimrende halvskygge – en tilstand rigtigt mange danske robuste planter godt kan lide.

Så er du sådan set klar til at gå i gang med at plante de planter du har lyst til at se på. Det kan være stauder, sommerblomster eller de toårige. Vi starter med de sidste først. Inspiration får du fra listerne ovenfor.

den vilde have

DE TOÅRIGE: LAD DEM SÅ SIG SELV!
De er så herligt utérlige, de toårige, så de er ikke for ordensmennesker, som Camilla Plum så lakonisk siger. For de sår sig selv nøjagtigt der, hvor de har lyst til. Et kongelys midt i havegangen, fingerbøl og akeleje mellem stenene ved terrassen – i sig selv en charmerende måde at skabe et “vildt” og utæmmet look på. Men netop derfor er de helt oplagte til de vilde bede. Vi har samlet nogle artikler til dig herunder, så du kan gå i gang.