ANNONCE

torsdag den 7. november 2013

MAUVE HORTENSIA

hortensia, mauve
DEKORATION

Ja, hos mig skal dekorationer nogle gange gå rigtigt stærkt og være rigtigt nemme. Denne her har jeg fået idéen fra af Camilla Plum. Og selvom man sagtens kan lade sine visne hortensiablomster blive siddende på planten, så den beskytter knopperne for vinteren, så er det så überyndigt i stuen, at jeg afviger fra mine principper. 

TEKST & FOTO: MARIANNE




Jeg ved ikke helt hvad det er jeg har med farver, der væver sig ind i hinanden. Men de rører noget inden i mig. I haverne gør alle farver det på en måde, væver sig - spiller sammen - særligt, hvis der er tænkt over farvesammensætningen. Men hver gang jeg ser de rosa, blegrosa, laksefarvede, lime-olivengrønne og matviolette farver, der tilsammen er en del af farveskalaen for de såkaldt MAUVE farver, så gribes jeg om hjertet og bliver altid særligt blød i knæene.

hortensia, mauve

Vi skal se meget mere til de MAUVE i løbet af vinteren her på HAVEFOLKET, men her indleder vi med nogle meget selvlysende nuancer - på den douche og alligevel afdæmpede måde. Kig engang nærmere på disse hortensia.

Nu ligger de og tørrer ind i en kurv i min vindueskarm. Ind imellem kommer de med på bordet som dekoration omkring en lysestage, men ellers bliver de bare mere og mere MAUVE.


hortensia, mauve





Deres oprindelige farve, da de stod i bedet, er hvid og så et sted mellem violetblå og cyklamenrosa, fordi jeg har vandet almindelig kalkrig jordbund med alun og hortensiagødning iblandet gran- og fyrrenålevand. Derfor har de fået et mix af farverne. Og selvom det absolut ikke har været hortensiaår i min have, så var der dog nogle blomsterstande at klippe af. 

hortensia, mauve

Jeg kan simpelthen ikke blive træt af disse farver. Artiklen her har ligget og "lumret" lidt i en uge eller to, før den er havnet her foran dig, og jeg må indrømme, at jeg har været "inde og sniffe" til farverne - som hvis jeg lige havde fået en ny parfume, bare på farvemåden. Hvis du forstår?

hortensia, mauveTØRRING OG "MODNING AF FARVEN"
Læg nu mærke til hvordan farverne er "modnet". Her er de lagt omkring nogle arvelysestager (ved navn Rosenborg), som alle har den vidunderlige blanding af brun, violet, rød-grøn-orange. Men tyngden er lagt i det matbrunviolette. Ligesom de tørrede blomster. Det er denne farve, der er mest kendt som MAUVE. Men googler du farven ser du, at den strækker sig meget bredt ud i farveskalaerne. Det gør den så meget mere interessant, da det jo er i sammensætningerne, den bliver spændende! Det skal vi se meget mere til, det lover jeg!

Og Jo!!! Det er de samme hortensia, som du ser i friskplukket tilstand på billederne øverst. Utroligt, synes jeg, som de kan ændre karakter. Du kan forvente at de holder farven i ca. 1 år. Et enkelt forsigtigt dusch med en vandsprayflaske i ny og næ kan faktisk friske en anelse op i farvestyrken.

HVAD MED DINE HORTENSIA?
Mon det har været "hortensiaår" i din have? Og klipper du dine hortensiahoveder af før eller efter vinteren? Gør du noget særligt for at de klarer sig godt igennem perioder med barfrost? Og hvad gør du?

Fortæl os også meget gerne om du har samme sære dille med disse farver, eller om de virker fimsede på dig. Alle dine refleksioner vil vi gerne høre om. Især fif og tips til at få god blomstring.

hortensia, mauveVil du gerne læse mere om hortensia, så læs med her:
Og hvis du gerne vil lave dig en hortensiadekoration i form af en pragtfuld krans, der ikke er svær, så tjek linket. 

10 kommentarer:

  1. Hej Marianne.Jeg elllllllllsker hortensia.Og har faktisk lige vist en hel kurv af de skønne hoveder, jeg har klippet af inden de bliver kedelige brune derude.Det har været et ok år for mine hortensia.....har dem både i jorden og i krukker.
    Laver altid en krans inden de bliver for tørre og bruger resten til juledekorationerne.
    Husk at det er vigtigt kun lige at klippe hovedet af lige over det øverste bladlag.knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er en vigtig pointe. Tak for den, Jette!

      Slet
  2. Jeg elsker hortensia, men de kan ikke li min have, den er for tør. Men jeg har et par stykker i krukker i år. Jeg nænner næsten ikke at klippe i dem for de står lige ved indgangen og er så fine endnu, forhåbentlig holder de til julegrønt kommer i.
    Hvor nemme er de at overvintre i krukker? det har jeg ingen erfaring med...
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis jeg skulle give et bud, (og det har jeg lyst til) så synes jeg du skal købe nye krukker til dit julegrønt og så stille dine hortensiakrukker i drivhus, hvis du har et sådant. Eller i din garage/carport el. lign Det behøver ikke at være frostfrit, blot under tag/beskyttet. Smid en slat vand i krukken af og til i løbet af vinteren, så de ikke tørrer ud.

      Du (og andre læsere) må holde dig for øje, at der er stor forskel på, hvor robuste supermarkeds-hortensia er og så hortensia fra planteskolerne. De første er som regel fremelsket mhp. hurtig blomstring under meget beskyttede forhold i opvarmede væksthuse. Dem fra planteskolerne kan du forvente er hærdede robuste typer.

      Slet
  3. Det har ikke været et godt hortensia år for mig, de blev så grimme og bare i vinter, så jeg klippede lidt hårdt i dem. Resultat næsten ingen blomster, men nu er de tætte og fine, så næste år regner jeg med masser af blomster, håber ikke jeg forregner mig. Jeg skal have plukket de par stykker ind, der er derude, godt du huskede mig på det.
    Jeg kan godt lide de der mauve farver.
    For øvrigt undrer jeg mig over, at der oppe i byen står nogle i store kloakrør, de har slet ikke taget skade i vinter, lidt underligt. Men det er åbenbart ikke det samme, som når de står i krukker.
    Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth, det er ikke altid, man kan generalisere ud fra, hvordan de står. Hortensia bliver jo nogle gange formeret meget hurtigt på velopvarmede erhvervsgartnerier og så er de ekstra følsomme mod vinteren. Når de fryser tilbage er det oftest fordi deres knopper har fået barfrost på et sårbart tidspunkt som regel i den ultratidlige forår - eller på kanten mellem frostvinter og forår. Måske står de bare mere beskyttet oppe i byen på Samsø.

      Slet
  4. Min hortensia er bestemt ikke så smukke som dine. Men jeg har nu heller ikke vandet i den meget tørre sommer, jeg har måttet prioritere dér.
    Det er bestemt nogle fine eksemplarer du viser frem. Farven du nævner kender jeg slet ikke......den må jeg vist lige Google.
    MAUVE hmm hvordan mon det udtales....jeg må se om der er lydskrift med. Er det fransk? For så er det jo MOVE.....

    SvarSlet
  5. Joooh, det er fransk. Det udtales sådan ligesom en havmåge. Bare med V. ;-) Mauve. Det er ret sjovt at google mauve og sætte den på billeder. Så får man ret mange forskelligartede resultater. jeg lover at fortælle mere om hvordan man kan fremelske mauve i haverne til foråret. Dette var sådan set bare en "smagsprøve". Så man kan godt begynde at glæde sig!

    SvarSlet
  6. Jeg har så mange tørrede hortensia, at jeg er ved at drukne i dem. De hober sig op i min stue i krukker og vaser og kurve. Det er lidt for meget af det gode. Hvad kan jeg bruge dem til?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Det lyder fantastisk - men ja - man kan selvfølgelig godt trænge til at der skal ske noget andet. Men heldigvis er det sådan at en krans af tørret hortensia er noget af det smukkeste. Du ka se her på sitet, hvordan Lene laver dem: http://www.havefolket.com/2013/10/krans-af-hortensia.html?m=1

      Dejlig dag til dig :-)

      Slet

ANNONCE