ANNONCE

onsdag den 13. november 2013

MELLEM STENENE

PLANTER

Det er ret tit græs, mælkebøtter og andet ukrudt, der vokser mellem stenene i belægninger på terrasser og indkørsler. Men der er rigtigt mange andre og langt mere dekorative muligheder! Bøj hovedet, vi kigger nedad - følg med her.

TEKST & FOTO: MARIANNE




Vi har alle sammen set det. Manden med giftsprøjten eller ukrudtsbrænderen. For VÆK skal det! Det, der vokser mellem stenene. Men der er andre veje at gå, og det er dem, vi her skal betræde. 

Det er så træls: Padderokker eller selvsåede alt muligt. Særligt haveklinte har den fæle vane bedst at kunne lide at stå trangt og kile sig ned mellem fliserne - eller digitalis.

Og sødt ser det jo ud, men ikke hvis de bliver 80 cm høje og står midt i gangarealet. Så væk skal det. Det kan gøres med "ned-på-knæ-og-i-gang-metoden" eller med ovennævnte giftmetode. Jeg bruger selv på-knæ-metoden. Men du kan også komme ukrudtet i forkøbet og plante planter, der både pynter og holder ukrudtet stangen og gør giftsprøjten klar til aflevering i "farligt-affaldscontaineren" på genbrugsstationen.



Du skal nu med på en runde i forskellige haver: Hos keramikeren Helle Nørby, Bag havelågen hos Lene fra redaktionen, i Ullas have (det er Lenes nabo), hos BlomsterBine samt i Mariannes have. Vi indleder lige med en sand havemesters trædebregner og møllesten uden for atelieret i Haven i Hune. Bare for at sige, at der også kan være sten mellem planterne.



De første eksempler herunder er fra Helle Nørby. Hun er jo mester ud i belægningssten, og da Lene og jeg var på vej til redaktionsmøde i Skanderborg, skulle vi lige "forbi" og hilse på Helle og nyde hendes dejlige have. Nu er den helt fantastisk at kigge rundt i, som alle de haver vi nævner her, så udfordringen er jo at huske at kigge ned. Men det gjorde vi heldigvis, for dels er vi ret detaljeorienterede, og dels vidste vi jo, at der var noget at komme efter.





TRÆDEBREGNE
Vi finder mange forskellige planter mellem stenene - bl.a. trædebregner. Det ser mere end yndigt ud, og her er en af Helles nyopfindelser: En sten med en lille "skål" i. Når der så er en lille rest vand tilbage efter en regnbyge, er der lidt vand til insekterne. Det er noget de sætter pris på. De kan nemlig også blive tørstige på en varm sommerdag.

Trædebregner trives, lige som mos, bedst på skyggefulde, lidt fugtige steder. Men står den først godt, så breder den sig hurtigt. Og som regel ikke ind over stenene, men sniger sig rundt i alle kanter og sprækker. Helt som man gerne vil have det. Og som navnet indikerer, så har den intet i verden imod at blive trådt på. Den vokser frodigt og villigt videre, også selvom der faktisk er en del slid.



RØD KLØVER
Om det samme gælder for den lille, røde kløver, skal jeg ikke kunne sige, men nedslidt er den ikke. Den trives - også i sol - mellem chaussestenene. Den breder sig fint og er rigtig sød. Den kan også bruges som bunddække i plantekummer.







HUSLØG 
Du kan også bruge husløg. De breder sig villigt og kan blive utroligt frodige, blot de får lidt mere væske og bedre jord end de plejer. Og så selvfølgelig rigtigt godt med varme.

Her hos BlomsterBine er det nærmest stenene, der vokser mellem husløgene, og det er utroligt sødt. Bine har nemlig lavet en smal sti mellem sine to ens drivhuse, og derfor står de både beskyttet og varmt. Og så er hun en ørn til at få planter til at gro. Det kan vi glæde os til at se på senere i en reportage, når vi kommer på besøg i hendes have nordenfjords.

Bine har også en hel del husløg i zinkbakker placeret mellem husmuren og terrassekanten. Det er rigtigt sødt og udgør et godt naboskab til lavendlerne. 
TORSKEMUND
Hos Lene får tilfældighederne en sjælden gang lov til at lege mellem stenene. Særligt hvis de er dekorative, og det er de som regel - eller vist egentligt altid - hos Lene.

Her er det en cherise torskemund, der selv har valgt at byde velkommen i indgangspartiet til Lenes have. 
VEDBENDTORSKEMUND 
I baggrunden øjner du vedbendtorskemund, der simpelthen er noget af det kæreste. Det er godt nok en plante, man skal nyde i knæ (med mindre den har valgt at vokse i en stenmur, som du ser i planteportrættet), men den er det værd - altså at gå i knæ for.

Se bare her, hvordan den boltrer sig. Jo mere trangt der er, desto bedre. Og selvom den ser sart ud, så er det en staude - en robust en af slagsen. Den breder sig - og måske skal vi advare lidt her - for har den først etableret sig, så tager den virkelig fat! 
Der er nogle, der betragter den som ukrudt, men det er en staude. Og hvis du holder af en lille lysegrøn plante med violette, violagtige blomster, så tøv endelig ikke med at etablere en hos dig selv. Du vil få et livslangt og lykkeligt forhold til den. Skulle den blive fuldstændig uhæmmet, er den meget nem at hive op.
STENMEL 
Hos Lene er de blevet rigtig begejstrede for stenmel. Det er knust sten, der lægger sig fast til underlaget. Det er godt at lægge pigsten i, og det er netop det, Lene og hendes mand har gjort her.

Som du kan se, får mosset lov til at brede sig også. Det er kommet af sig selv, men hvis du vil speede processen op skal vi nok give dig yoghurt-tricket ved lejlighed.
MOS
Vi synes bare, at disse her krukker er så lækre! Og mos er - hvis du lægger dig fladt på maven og iagttager -  næsten som en lille skov. Her er det mosset, der vokser mellem stenene, og det breder sig bare stille og roligt. Det kan i øvrigt fremmes ved "yoghurttricket", men det vil vi vende tilbage til, ved en senere lejlighed.

Og læg lige mærke til, hvordan løven har fået skæg, der kilder. Det er da ikke til at stå for!

HUSFRED 
Stueplanten husfred, som engang i 80'erne stod på alle ungpigeværelser eller ude på toiletterne, hvor vandet var lige i nærheden, kan i virkeligheden sagtens vokse ude. Jeg så den en gang som 16-årig i Sydengland, og glemte det så, indtil jeg så det hos en kollega. Hun fortalte, at den visnede ned og så kom igen år efter år.

Det skulle jo prøves, og jep, den er god nok! Hønsene synes den smager fortrinligt, men den kommer glad igen, uanset hvad. Men stil den i skygge/halvskygge, for den må ikke tørre ud.
PLETTER I LUFTEN
Det samme gælder for pletter i luften. Det er en plante, der faktisk trives glimrende i vand, men som også overvintrer i bedene. I løbet af foråret - særligt efter en streng vinter - tænker man: Nå op med den, det gik ikke. For dér står den med bare, afløvede grene i bunden af bedet. Men glemmer du det så, eller kommer fra det bliver du pludselig glad, når du ser den igen 14 dage eller en måned senere. Der står den med små bitte, runde, lysegrønne, optimistiske blade og smiler op til dig. Der skal luges lidt under den, for den er ret luftig. Men det er nemt. Man løfter blot op i løvet og snupper, hvad der måtte finde på at blande sig med pletterne.

PLETTET TVETAND
Plettet tvetand skal man have god plads til, og et stort område, der skal dækkes. Den breder sig nemlig temmeligt insisterende, men er virkelig dekorativ. Den blomstrer også, og det gør den hele sæsonen igennem.

Plettet tvetand trives bedst i halvskygge, og er også fin under buske, opstammede træer og mellem roser. Den er lidt løs i det, og der skal luges fra tid til anden, da der godt kan komme en enkelt ukrudtsplante eller ti på besøg i ny og næ.

SEDUM
Sedum i alle mulige forskellige afarter er også kære. De skal stå relativt veldrænet for ikke at rådne, og de trives faktisk på de fleste tørre jorde, som fx under et tagudhæng, sådan som disse her står. De nyder rigtig godt af stenenes varme og er rigtig nøjsomme. Du kan altid mærke på bladene og konstatere, om de virker slatne. Når de så har fået en sjat med vandkanden, klarer de sig igen i en rum tid.

GRÆS
Endelig kan du også bruge græs, og så holde det nede med en saks. Det klæder stenene. Her vokser det sammen med mos og i skyggen. Det giver en uhøjtidelig stemning, og samtidig er det rimeligt praktisk. Dette er en lille sti fra en havegang og gennem et bed hen til flagstangen. Så kan man gå tørskoet gennem alt det grønne med sit Dannebrog.





FLIS
Som en sidste vinkel på det du kan have mellem stenene er der flis. Det er praktisk, og blødt for knæ og led at gå på. Det larmer ikke, og så holder det de fleste snegle fra døren. De bryder sig nemlig ikke om flis! 
Her har Lenes nabo, Ulla, flis mellem kanter af sten, og æbler! Selvom det måske i nogens øjne kan virke som "noget rod", så kunne jeg ikke stå for den poesi, der ligger i nedfaldsæbler, der har fået lov til at blive liggende under frugttræet.

Her er det skovfoged i massevis, der ligger og pynter lidt i sensommersolen, inden de bliver samlet op. Med mindre de skal udgøre et veritabelt festmåltid for solsorte og måske de sjakkere, der fra tid til anden kan finde på at slå sig ned og spise løs af gærede æbler. 

Ønsker du mere inspiration om belægninger, kan du evt. læse eller genlæstemaet om havens belægninger.

8 kommentarer:

  1. Godt indlæg Marianne, jeg vil blot tilføje, at trædebregne godt kan gro så voldsomt, at den kvæler planterne. Jeg havde to små søde ensian, som trædebregnerne har bredt sig ind i, så nu har jeg ikke ensian mere. Pletter i luften har jeg haft i bedene de sidste 6 år, det går fint. Husfred har jeg plantet ud en gang, det klarede den ikke, der har nok været for meget sol, kan jeg så læse af dette indlæg.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  2. Dejligt indlæg, som gav inspiration.
    Den skønne røde kløverlignende ting, blev jeg kraftigt advaret mod at tage ind i haven og nu ved jeg hvorfor. Det hindrer nu ikke at jeg stadig syntes den er smuk, jeg er blot blevet bedre til at holde den nede. Sidst er den dukket op i mine potteplanter i stuen... ;o)

    SvarSlet
  3. Tak for den lille rundtur i de forskellige haver med fokus på selvskabsplanter til belægninger. Der er virkelig mange gode ideer lige til at snuppe. Selv har jeg også rigtig god erfaring med timian, som jeg meget nøje udpeger for ham med ukrudtsbrænderen!
    Hilsen Pia

    SvarSlet
  4. En Husfred blev smidt ud ad vinduet et efterår, med forventning om at den ville dø i løbet af vinteren og potten ville blive fjernet til foråret. Foråret kom og planten havde etableret sig og 'nå ja, det var da meget sjovt, så lade den da det'. Resultatet er at den har indtaget et helt bed ind mod og langs med huset. 2 gange er den blevet forsøgt gravet op og udryddet, men forgæves. Nu har den fået lov til at blive, for den er jo kønt grøn og den står netop fugtigt og i skygge det meste af dagen.
    I år havde jeg fået en del stiklingeplanter af geoginer forærende og overskuddet (8 stk.) blev så sat i bedet som forsøg og de klarede det fint sammen, men det skal nok være store planter for at Husfreden ikke kvæler dem.
    Ja man finder jo altid en løsning, hvis man indeholder lidt accept og overbærenhed :-)

    SvarSlet
  5. Husfred er en fin lille plante, og når den bliver sat ude kan den også finde på at blomstre. Det har den gjort hos mig. Sådan lidt i familien er den jeg kalder firlinger, som er en stenbedsplante, som får bitte, bitte små hvide blomster i juni måned.
    Den tåler fint tørke modsat husfreden, som helst vil stå i skygge. Den findes i flere varianter lysegrøn eller mørkegrøn.

    SvarSlet
  6. Jeg har også prøvet trædebregne - den er nu ikke mellem stenene, som meningen var - men ude i græsplænen hvor den gror glad og fro..... hvor er den altså irriterende :-D

    SvarSlet
  7. Beautiful photo!
    Greetings from Holland, RW & SK

    SvarSlet
  8. Dejlige billeder og skøn inspiration.. :)

    SvarSlet

ANNONCE