Haven er en altomfavnende del af oplevelsen, når jeg er hjemme – også selvom jeg er indenfor. Haven følger med i indelivet gennem alle husets vinduer – og jeg følger med hos den.
TEKST & FOTO: LONE
Haven har utroligt mange pladser i mit hjerte og i min bevidsthed. Min have er min legekammerat – den udfordrer og inspirerer mig, den driller mig og byder på overraskelser. Og så er der selve nydelsen. Nydelse ved bare at iagttage den og følge med i årstidernes skiften, planternes underfundige liv og havegæster som solsorte, spætmejser og skovspurve.
Jeg sidder kun meget sjældent stille i haven og bare nyder, trækker indtrykkene helt ind. Måske mest fordi jeg altid har for meget for! Men jeg nyder den til gengæld indefra. Jeg betragter haven fra spisebordet, fra arbejdsbordet, fra køkkenet når jeg laver mad eller når jeg hjælper mine store piger med lektier. Selv når jeg går gennem huset, kan jeg ikke undgå at få øje på en solstråle, der fanger et blad, eller en gruppe stauder, der ser vidunderlige ud i morgendisen. Ja, også hvis jeg sidder i stuen med en god havebog (for det er oftest den slags der læses), så kan jeg ikke lade være med lige at kaste et blik over bogen med jævne mellemrum for at se derud – og fornemme haven.
Også udsigten fra min hjemmearbejdsplads bliver der ubevidst kælet for. Krukkerne finder opstilling her og gerne de grønne af slagsen, som jeg kan nyde hver dag og som giver øjet ro.
Bagved finder man nemlig det brusende hav af staudebedet, der skifter farve og vajer i vindens pust. Slingrer i stormvejr og står rank i solskin og sommerdage.
I disse dage er staudedrømmene på retur, men med tiden har jeg lært mig at se det smukke i noget af forfaldet. I hvert fald de grafiske frøstande, der står tilbage og holder stand, fanger ofte mit blik.
At nyde haven fra glassets indvendige side er for mig en vigtig del af havelivets glæder. Først når mørket falder på, og haven takker af for dagen, ruller jeg ned og nyder indelivet uden tilskueren – min legekammerat.
Kære Lone.
Hvor skriver du smukt om vigtigheden i, at kunne nyde haven gennem husets vinduer. Her i huset har vi et begreb, der hedder "Havetosse-tv". Vi kan stå og gloooooooooooooooooooooooooo ud af vinduet i lang tid, mange gange i løbet af en dag. Det er "Havetosse-tv".
Her fra fra min skrivepult har jeg direkte udkig til alt det grønne. Det samme gælder fra alle andre rum i huset. Det giver en glæde og en fantastisk ro, at kunne være i kontakt med haven indefra. Er der noget skønnere end en rose eller en digitalis, der lige stikker hovedet op helt tæt ved vinduet, eller en efeuranke, der danner et grønt udvendigt gardin om et vinduesparti, så bladene lige anes indenfor? Integrationen er vigtig. Gennem ruderne kigger vi på blomsterne og de må meget gerne kigge tilbage ind til os. Hvis jeg bliver spurgt til råds om haveindretning, agiterer jeg altid for, at haven skal kunne nydes gennem vinduerne, – så intenst som muligt. Og så tæt på som muligt. Haven kan trækkes helt ind i huset og kan beundres på alle tider af året.
Til forskel fra dig, kan jeg ikke engang undvære min bedste legekammerat i mørket. Havelamper får det til at løbe koldt ned af ryggen på mange, men dem kan jeg ikke undvære. Jeg synes det er fantastisk at kunne leve med i havens liv efter mørkets frembrud. Enkelte planter/elementer, som bliver belyst (for Guds skyld ikke oplyst) giver aftenhaven et magisk og hemmelighedsfuldt udtryk. Vejret er en vigtig medspiller i aftenens "Havetosse-tv". Når den første sne daler eller mosekonen brygger, så opstår der helt eventyrlige stemninger.
Og nu vil jeg montere gummirøjserne, for der varsles nattefrost i den kommende uge. Kan mærke i det gamle lidt gigtplagede haveskrog, at der er noget andet vinterligt vejr under opsejling.
Tak for en dejlig artikel om een af mine kæpheste.
God søndag til dig og jeres læsere.
Grønne knus
Så kan man sidde her med tårer i øjnene og være rørt over at læse, hvordan andres (dine) tanker kan afspejle sine egne. Det, at haven er en tro væbner, en legekammerat, en ven. En der følger os i tykt og tyndt. OG omvendt. Åh, de ord og billeder, du her har lagt på, vinder i den grad genklang i mig.
Tak!
(Og så undskyld jeg sådan kammer helt over i "roser", men hvis der findes en "mangel" i havelekturen, så er det andre menneskers HAVETANKER. Har sådan nydt dine! Håber vi får lov at høre flere. med tiden! ) Kh. M
Dit skriv er som mine-vores tanker det er liige i øjet.
Der er altid små runde pletter på vinduerne ud mod haven, i 2 højder, det er der hvor næsen bliver trykket mod ruden.
mange hilsner Gunvor
Ja Lone – det er smukt skrevet, lige som jeg kan lide det. Jeg kigger også meget ud i haven her inde fra. Der er altid noget smukt at kigge på igennem hele året. Tak for de smukke ord.