Vi har været på besøg hos blomsterdesigneren og viser nogle af de skønne og skæve planter der stod på hylderne.


TEKST OG FOTO: KARINA

Bag værkstedet med det spanskklingende navn Estilo, står blomsterdesigneren Jeanett Christensen. Estilo betyder stil på spansk, og det er også hvad værkstedet emmer af da vi sætter blomsterdesigneren stævne for at tale lidt om tendenser indenfor stueplanter.

kaktusNoget af det første vi bemærker er den store variation af kaktus, som står på hylderne.

kaktus

De små stikkende sager er, efter en lille pause, tilbage på “modepodiet” – og man forstår det godt – for ikke alene er kaktus nogle af de absolut nemmeste planter der findes, men de er også skæve og skulpturelle på deres helt egen charmerende måde.

kaktus
Kaktus kræver minimalt med vand, hvilket især tiltaler det yngre publikum. Navnligt er det unge mænd der falder for denne planteslægt, siger Jeanett.
Parasolpilea
På hylderne står også den populære Parasolpilea, som ses på billederne her.
Parasolpilea
Og herunder den underskønne Hjortetakbregne.
hjortetakbregne
hjortetakbregne
Hjortetakbregnen er i øvrigt også forholdsvis nem at have med at gøre, hvis den blot får et skvæt vand engang om ugen.
 ruskindskalanchoe
Kalanchoe er også en nem plante, og den findes i et væld af sorter.  Her er det den sjove ruskindskalanchoe du ser.
faldskærm, Sherlock Holmes' pibe
På dansk hedder den skønne plante faldskærm – og på engelsk Sherlock Holmes’ pibe. Faldskærm er en slyngplante og kan espalieres på forskellige måder. Her er den blevet tøjret fast på en bue.

Euphorbia tirucalli

 

Euphorbia tirucalli, som på dansk lyder navnet “levende pind” er også ret fascinerende.

 

 

Ud over alle planterne bugner der også med skønne, patinerede krukker.

Blandt alle de lækre sager falder vi også pladask for de lækre krukker du ser herunder. Krukkerne er lavet i genbrugsmaterialer og kommer fra firmaet OOHH.

Vil du se flere produkter fra OOHH kan du finde dem i kataloget fra Lübech Livingog har du lyst til at læse mere om Jeanett, kan du besøge hendes hjemmeside, som vi har linket til forneden, ligesom du også kan følge hende på Facebook.