ANNONCE

tirsdag den 31. december 2013

ÅRET DER GIK I HAVEFOLKET

OM MAGASINET 

Så er året 2013 lige ved at rinde ud. Det er tid til at se tilbage, og til at kigge frem. Tid til at glæde sig, og tid til at lægge planer. Kom lige med og del glæden! 









Vejrmæssigt har 2013 været et helt forrygende haveår. Foråret kom lidt tøvende ud af fjerene, men da det så kom, var det for fulde gardiner. Sommeren har været lang, tør og varm, og efteråret langt, smukt og mildt. En drøm for en haveejer, der elsker at nyde udelivet. Lidt dyrt dog, hvis ikke vi har lært at udnytte vandet ovenfra. Vinteren - ja, den ved vi godt, stadig kan nå at tage fat på den anden side af nytår, for et haveår er på én eller anden måde parallelforskudt for kalenderåret. Vinteren slutter først rigtigt den dag frosten ikke længere binder, og sæsonen  på en bumlende måde glider over i forår med den stadig nordiske "trussel" om frostnætter og barfrostskader. Men forår skal det nok blive - det er vi vis på! 

Allerede nu kan man, ihvertfald i mange haver, mærke at foråret er på vej. For ser man godt efter, vil man måske få øje på et par friske, grønne skud fra alle de uundværlige forårsblomstrende vækster, og måske fra et par grene på nogle af havens træer? Mon ikke mange af jer allerede har været ude og fået øje på dem? Vi krydser fingre og håber, at de klarer eventuelle (helst) kortvarige besøg af Kong Vinter.
   










Det her med det grønne, det kan sådan nogle havefolk som os jo rigtigt godt lide. Det grønne minder os på mange måder om selve livet, om det levende og vitale, frodige og sunde, og måske også om at starte på ny? Den luksus får vi havefolk jo hvert eneste år, hvor det ofte minder meget om det forrige, men så alligevel aldrig helt. Der er nyt på sin egen måde ude i vores have. Især hvis vi har kunnet udnytte de "kolde" måneder til at flytte rundt i, nyskabe og vitalisere bedene og planterne, indretningen og sammensætningerne. Det har der indtil videre været god mulighed for, hvis du da ikke har haft travlt med alskens andre vigtigheder; som at gå på arbejde, til fester, på indkøb, at rydde op, lave mad osv osv. - det vi også kalder livets gang.



VI GLÆDER OS!
Her på redaktionen har vi lagt julen helt bag os, og nu tripper vi som små lam på græs for at komme i gang med det nye år - ja, til at tage hul på en helt ny sæson. Til at starte på ny - igen og igen. Og i HAVEFOLKET 2014 bliver der masser af det samme, men på nye måder. Med en masse nyt krydderi, med en masse nye sammensætninger, og andre former og farver. Fuldstændig ligesom i haverne.

Men vi må jo alle sammen vente lidt endnu, og derfor synes vi at I skal dvæle lidt ved det forgangne, som jo på morsom vis altid er aktuelt. For mon du har læst alle vores artikler? Mon ikke der gemmer sig et eller andet, som du vil have glæde af at tage frem (igen)? Det tror vi, og derfor har vi lagt to links til dig, som indeholder en herlig tur rundt i nogle af de ting, vi har fortalt om i det forløbne år. Så kan du selv - helt afhængig af dine egne præferencer og lyster - (gen)kigge i artiklerne fra årets gang i HAVEFOLKET.

GUIDE
Her finder du en guide til, hvordan du bruger HAVEFOLKET. Der er en slags indholdsfortegnelse, men den er ikke fuldstændig, for vi skifter lidt om på tingene løbende og supplerer med de nyeste udgivelser.



TEMAER 
Her kan du følge med i alle de temaer, vi har udgivet hen over året. Der er alt fra såning, belægning og
beskæring, til juleroser og dahlia. Ja, og meget meget mere.


Med ønsket om, at alle havefolk har lyst til at tage hul på et herligt haveår sammen med os, vil vi ønske dig en forrygende tur ind i det nye år. Med champagne, kanonslag og rabalder - og med havebegejstringen på dobbelt blus ved tanken om alt det, der skal komme.

Rigtig godt nytår!


14 kommentarer:

  1. Godt Nytår til Jer alle fire :) Hvor har I bare været kreative og givet os mulighed for at læse, blive inspireret og tage del i det mest fantastiske havemagasin! Tak for det!

    SvarSlet
  2. Hej alle fire.Tak for mange dejlige indlæg fra jeres side.........har læst næsten dem alle og er blevet meget klogere.
    Glæder mig til det nye haveår med mange flere dejlige tiltag fra jer skønne og kreative piger.
    Rigtig godt nytår til jer alle knus Jette

    SvarSlet
  3. Godt nytår til redaktionen og tak for alle de gode indslag i årets løb. Det er en fornøjelse at læse med.
    Kh
    fru Høneballe.

    SvarSlet
  4. Hej i gæve have-qvinder
    Rigtig godt nytår til jer alle fire, det har været fantastisk at følge med her i Havefolket og jeg glæder mig til også at følge Havefolket i 2014.
    Jeg er IMPONERET over hvad I formår !
    Mange nytårshilsner
    Anita

    SvarSlet
  5. Hej Havefolket
    Jo....jeg skulle da mene at have læst alt - hvad der dog ikke forhindrer mig i et gensyn med en masse fantastiske artikler!
    Jeg glæder mig over, det helt enormt store arbejde I lægger i at holde magasinet kørende hver eneste dag.
    I ønskes alle et godt og lykkebringende nytår - hilsen Pia

    SvarSlet
  6. Godt nytår til jer alle fire, det har været en stor fornøjelse at læse med på HAVEFOLKET i 2013 og I har helt ret - man kan sagtens bevæge sig tilbage i artikler og temaer endnu en gang.

    kh Ulla

    SvarSlet
  7. Hej alle 4
    I ønskes et rigtigt godt nytår. Tak for alle gode indslag. Glæder mig til at følge jer i 2014.
    KH Anne

    SvarSlet
  8. Kære alle 4
    Tak for mange fantastiske indlæg i 2013. Flot arbejde i har begået. Stor TAK og på glædeligt gensyn i 2014.
    Godt nytår til HAVEFOLKET fra en stor beundrer.

    SvarSlet
  9. Godt nytår, og tak for rigtig mange gode indlæg i 2013, jeg håber at I kan holde dampen oppe i 2014, til glæde for os mange læsere.

    SvarSlet
  10. Kære alle i redaktionen
    Godt nytår!
    Og så skal I da lige vide, at alt hvad der er godt bliver jeg ret afhængig af, dejlig mad, gode samtaler, fine film mmm og som sidste skud på stammen "Havefolket". Den blog er blevet et uundværlig for mig.
    Jeg håber - ligesom andre læsere på bloggen - at I har tid og kræfter til at fortsætte i 2014.
    Kh
    Hanne

    SvarSlet
  11. Rigtig godt nytår og tak for alle jeres gode indlæg. Håber I har energi og kræfter til at blive ved også i 2014.
    Hvad angår min egen have, så håber jeg faktisk, at der kommer noget frost, for jeg har netop fået 5 fine juletræer til at dække med.
    Kh. Ida

    SvarSlet
  12. I ønskes et rigtigt godt nytår , tak for et alletiders blogskriverier, jeg håber I har kræfter til at forsætte læænge endnu.
    Jow det kribler og krabler derude, har været en rundtur hver dag og ender med hænderne fulde af græsukrudt. Og mine "fine" påskeklokker (dvs fra spiren) har allerede spiret de første små nye frølinger, i år undgår de nok at blive snegleguf så tidligt de er spiret.
    mange nytårshilsner Gunvor

    SvarSlet
  13. Mange tak for alle de gode og forskellige indlæg i årets løb. Glæder mig til næste års indlæg. Godt nytår til jer .

    SvarSlet
  14. godt nytår og tak for jeres gode indlæg, det er til stor glæde for mig at følge jer.

    SvarSlet

ANNONCE