ANNONCE

fredag den 27. december 2013

ARTISKOK - DELIKAT OG DEKADENT

GASTRO 

Der er noget dekadent over artiskokkens delikate smag og lidt særprægede udseende. I dag kigger vi nærmere på den smukke delikatesse.  

TEKST:  KARINA
FOTO: LONE & KARINA 





Bag de smukke blade sidder artiskokhjertet gemt, og når man når frem til det, er det som at have fundet det rene guld. Lidt ligesom safran har artiskokken en meget særlig og næsten underspillet smag. 

D
e lækre artiskokhjerter kan bruges ovenpå pizza, i pastaen eller på tærten blandt andet, ligesom den også kan spises råmarineret i lidt citron eller dybstegt i olie. Alle tilberedningformer er lækre, men den hyggeligste er afgjort den kogte artiskok som spises, mens den pilles ved middagsbordet. Hertil er salt og en god klat smør ikke til at undvære. Skal det være ekstra lækkert, så pift smørret op med et par urter eller et par hvidløgsfed. Koges artiskokkerne, skal de - alt efter størrelse - have 10 minutter plus/minus. Inden artiskokkerne lægges i det saltede, kogende vand, skæres stilken af, så den er nemmere at gå i krig med når den skal spises. For at undgå at artiskokkerne bliver brunlige, så smid også et par citronbåde i vandet.

De yderste blade er seje og ikke til at tygge sig igennem. Pil bladene af og dyb i smør og salt. Skrab derefter indmaden ud med tænderne fra den nederste del af bladet. Bladene blive mere og mere kødfyldte, inden du når frem til hjertet. Omkring hjertet sidder der en masse håragtige trevler - dem skal du ikke spise. Befri hjertet fra trevlerne og glæd dig nu til at sætte tænderne i den ultimative bid.


Artiskokken stammer fra områderne omkring Middelhavet og er beslægtet med tidsel. Blomsterne er blåviolette, og er ligesom de takkede og grålige blade, helt ufatteligt smukke. Den kan sagtens dyrkes herhjemme, men det kræver dog at den vinterbeskyttes. Derfor vil stauden - som den i øvrigt er - være fin som krukkeplante. Når du dyrker den, skal du sørge for at den får en solrig plads i haven, og at den ikke kommer til at soppe for meget i vand.

Artiskokken - en sand delikatesse og en uovertruffen skønhed både i bedet og på bordet.

3 kommentarer:

  1. Sjovt , for år tilbage havde jeg èn i haven, men blomsten var så flot at jeg ikke nænnede at plukke den for at spise den, så jeg har faktisk aldrig smagt artiskok. Planten holdt desværre kun i et par år, trods vinterdækning, vi havde nogle kolde vintre, men måske skulle man prøve igen om ikke for andet så for at smage.
    mange bagjulehilsner Gunvor

    SvarSlet
  2. Jeg såede jo artiskokker sidste januar - og fik 15 planter ud af det. De fleste gav jeg væk, men har da stadig 4-5 stykker i haven. Det var dog kun den ene som kom i blomst i år - desværre. Jeg har dem dog kun til pryd. Hvis jeg spiser artiskokker, køber jeg dem, da især humlebierne er helt vilde med at vælte sig ovenpå artiskokblomsten ;)
    Jeg har ikke vinterdækket mine, så de går nok til. Indtil videre står de fint, men det er jo kun indtil der kommer frost, så falder de sammen, men pyt med det. Jeg har stadig frø tilbage fra sidste år, så jeg prøver bare en gang til :)

    SvarSlet
  3. Jeg har stor fornøjelse af artiskokkernes 'fætter' cardon planten, som oprindelig dyrkedes for bladstænglernes skyld - og altså ikke blomsten. Den skal sås indendørs, og plantes ud når de er ca 10 cm - er som regel lidt sløve i optrækket, men ender som en ca 1,5 m høj plante med fantastiske flotte blågrå blade. - meget 'dramatisk' plante

    SvarSlet

ANNONCE