I stedet for at sætte lyskæden op i juletræet, kan du sætte den på en hjemmelavet stjerne af hasselkæppe. Stjernen nydes fra stuen i hele december.
TEKST & FOTO: LENE
Vi har i år valgt en anderledes “juletræsbelysning”. Den store stjerne er hængt op i havens fjerneste æbletræ, så den kan ses langt fra – ja, selv naboen har glæde af den! Du får her en instruktion til at lave den selv.
VALG AF KÆPPE
Stjernen er meget nem at lave. Du udvælger dig blot 6 nogenlunde lige hasselkæppe. Vi har valgt at lave stjernen meget stor, så kæppene er 90 cm lange.
TO TREKANTER
Lav 2 trekanter, som du sømmer sammen med små søm. Trekanterne lægges ovenpå hinanden, så de danner en stjerne. Søm også disse sammen.
Herefter er det blot at vikle lyskæden omkring (vi har brugt 2 kæder, hver med 30 lys).
På næsten samme måde kan du lave et juletræ.
VALG AF KÆPPE
Her må du godt vælge nogle hasselkæppe, der er lidt kraftigere end til stjernen.
Vi har brugt 6 hasselkæppe i følgende længder:
1 stk. på 130 cm til midten
1 stk. på 36 cm
1 stk. på 54 cm
1 stk. på 73 cm
Vi har her sat træet i en krukke. Der er jord i krukken, men du kan også sætte træet i grus – bare du sørger for at “pakke” det godt sammen, så træet står fast. Træet er dekoreret med de fine julepigeoner, og som et ekstra dekorativt indslag er der tilføjet lidt ene.
OPHÆNG TIL ÆBLERNE
Pigeonæblerne er sat på juletræet ved hjælp af aluminiumstråd, der er klippet i passende længder. Den ene ende er bukket, som vist på billederne, så æblerne ikke falder af!
Aluminiumstråden er så blød, at det er svært at stikke den igennem æblerne. Det er derfor nemmest at finde et stort, langt søm, som du slår igennem for at bane vejen for tråden.
Vi har sat en lille kvast af blød ene fast med en stump aluminiumstråd, inden tråden bukkes let omkring tværpinden.
Du kan se flere billeder og anvendelser af juletræet i HAVEFOLKETs julemagasin.
EEELSKER den slags smukke og enkle løsninger… 🙂
så fin stjerne
ajj Jeg skal vist ud og finde en lyskæde til batteri eller lig. Den stjerne ide er alletiders. Og mine hassel skal stynes alligevel i vinter.
hilsner Gunvor
Det ser så fint ud! Rigtig flot juletræ også.
Jeg lavede selv en stjerne for en lille måneds tid siden – til den brugte jeg bare ikke hassel. Synes at de glatte grene er lidt kedelige. I stedet fandt jeg nogle gamle mosgroede grene med kogler på, som jeg så bandt sammen. Det blev okay, lidt vildt og ikke spor egnet til lyskæder. Men hvor er det flot med lyset i jeres, god idé! 🙂
Kh Mathias
Så fint det er og tak for at sprede de gode ideer ud med let hånd…..nu sidder jeg og fundere over hvor jeg lettest har adgang til nogle smukke hasselgrene ;0)
Jeg er lige ved at lave den og den bliver stor og flot med 90cm lange kæppe. Nu skal jeg blot have den op og hænge
Tak skal I ha
Inger