ANNONCE

fredag den 20. december 2013

EN JULEBUKET

BUKETTER

Jeg har haft mange farver under overvejelse til årets julebuket, før det endte med det sædvanlige: En buket i rødlige toner.

TEKST & FOTO: LENE







Uanset hvor meget naturlig jul jeg har i hele december, og ligemeget hvor meget jeg i det hele taget holder af det naturlige look, så bliver jeg altså en "smule" rødfikseret, når jeg begynder at tænke på buketten til julebordet. Og i år er ingen undtagelse. Her har den dog fået et tvist af lilla, pink og rosa.

Jeg har brugt:
3 dybrøde nelliker
3 mørklilla roser
3 lyslilla roser
3 stilke pink hyacint
3 mørkpink franske anemoner
1 bundt voksblomster
5-6 grønne kogler
1 lille bundt eukalyptusblade
Lidt blød ene
"Blomster" fra efeu


Sådan gør du:
Start med at fjerne alle blade fra stilkene så du har det hele klar, inden du går i gang med at binde buketten. Læg dem i bundter - hver blomst for sig. Læg også en blomstersaks og snor frem.

Fordel blomster og grene jævnt i buketten, mens du drejer den rundt. Blomsterhandlerne binder tætte buketter i "spiral", så man kan lægge den fra sig, uden at den "går op", men det går også snildt uden den teknik. Hvis du, når du betragter den, synes der mangler noget, er det nemt at stikke blomster/grene ned i buketten, ligesom du kan tage blomster op, der ikke lige sidder rigtigt.

Når du er færdig med buketten - og er tilfreds - binder du snor om, og klipper stilkene til.

Hvis du skal bruge buketten som værtindegave, er det en god idé at stille den køligt, så den er frisk, når den skal foræres væk.



3 kommentarer:

  1. Den er meget smuk.
    Vh. Ida

    SvarSlet
  2. Kære Lene
    Det er en virkelig smuk buket. Rød og rødlige nuancer hører julen til, synes jeg og jeg kan godt lide et strejf af pink og de grå eucalyptus i buketten.

    SvarSlet

ANNONCE