FARVEVITAMINER I EN GLØDENDE SENSOMMERBUKET

BUKETTER

Bliver du også nogle gange lidt farvehungrende her midt på vinteren? Selvom milde (grønne) vintre hjælper lidt på det, kan vi ind imellem have brug for et ordentligt skud farveglæde. Se med her.

TEKST & FOTO: MARIANNE





Når vinteren er allermest grå, diset, sjappet og januartrist, så får vi brug for et skud farveglæde. Og selvom mange havemenneskers øjne begejstres af tone i tone, eller kun to-tre farvers match - og selvom det også er rigtigt smukt - skal vi i dag have et kæmpe skud farvevitaminer indenbords.

Billederne er hentet fra sensommeren, hvor jeg besøgte en haveveninde fra Nordjylland, som her i HAVEFOLKET både før, nu og senere går under navnet BlomsterBine. I hendes have finder jeg alverdens glødende farver, og da vi skulle besøge en haveven, skulle vi jo have en buket med. "Pluk lige hvad du har lyst til", sagde Bine, og da vi var i vanlig "trang" tid, skulle det gå hurtigt.



Blomsterplukning er ellers en disciplin, som jeg elsker at sætte god tid af til. Der går helt rødhætte og zen i den. Og da jeg ikke mindes at have fået lov til at plukke løs siden jeg var en lille pige, var det kvarters tid - hvori plukning og sammensætning af buketten varede - et eksalteret og sansemættet, intenst tidsrum, som har brændt sig fast i min hukommelse. Heldigvis også på linsen.


Når man pludselig har susende travlt, er det som om ens bevidsthed skærpes, og det skete sjovt nok også med min. Jeg har aldrig været særligt systematisk anlagt, er nærmest intuitiv i de fleste af mine gerninger. Men nu har vi travlt og jeg har brug for overblik, så jeg beder Bine om at gå i gang med at sortere blomsterne og bunke dem. Herefter bliver ca. 1/3 af stilken frigjort fra blade og sidestilke. De klippes alle i nogenlunde samme højde, og alle ender i en spand.

Så er det bare at gå i gang. På bordet ligger:

Umodne sankthansurt, purpursolhat, grønne valmuefrøstande, umodne gyldenris, cerise stolt kavaler, tagetes, kæmpeverbena, humleranker og blandede hosta, de fleste med gule kanter.

Se, nu kan det godt være at du får ondt i øjnene, for jeg har altid været ret farveglad, og det er BlomsterBine gudskelov også! Så hendes vældige urtepotter med tagetes, som for et sart blik kunne være for voldsomme farver, bliver nu til et "must" i en buket med solhatte. Og solhatte, dem ville jeg have med!

Ja, så var det bare at samle buketten, og det er der for mig ikke ret stor raketvidenskab i, for jeg har aldrig lært det. Jeg sætter det sammen som jeg synes passer, giver form, supplerer hinanden i farver og skaber kontrast, og anvender såmænd også farver, der "stiller sig skulder ved skulder" ved hinanden. På den måde står jeg så og overrasker mig selv, for jeg er én af dem, der overhovedet ikke er vild med lilla og rød sammen. Men her er det som om det virker. Det må stå bag øret sammen med en hel masse andet. Om det er noget for dig, det er jo en smagssag!

Jeg selv, som ellers stædigt har hevet de lige så stædige gyldenris op, for at de ikke skulle overtage min lille bitte parcelhushave, må nu tage op til overvejelse, hvad jeg skal gøre. De er jo dejlige med deres limefarvede, duskede look! De må komme i en krukke tror jeg, for undvære dem, kan jeg da vist ikke alligevel. De er, ligesom sankthansurt, allersmukkest, når de er på vej i blomst. Det er de jo ikke alene om, men det er en anden sag!

Af sted med os til Vagns sensommerhave i Skovly, som sjovt nok også rummede mange af disse blomster. Det opdagede vi først, da vi gik rundt i den - og jeg glemmer ikke, hvordan hans ansigtsudtryk var, da to smækre (!) unge (!!!) kvinder besøgte ham med en buket, der - hvis han ikke vidste bedre - kunne være plukket i hans egen have.

I løbet af denne sæson besøger vi også BlomsterBines have.