Tæt på Limfjorden, beliggende i Thisted på bakken med udsigt til Mors, finder man en fantastisk planteskole. Planteskolen lyder navnet “Heides Planteskole” efter ejerne, og dette er ikke et sted, man besøger på kort tid. Her kan man forsvinde i timevis!


TEKST & FOTO: LONE

På Simons Bakke i udkanten af Thisted finder man Heides Planteskole. Planteskolen har rødder tilbage til 1936, og drives i dag af to passionerede mennesker, Grethe og Ole – sidstnævnte har trådt sine barnesko på stedet. Ole er nemlig søn af planteskolens grundlæggere, og det er ham, der blandt andet er idémand til mange af de flotte bygningsværker, man møder rundt omkring på planteskolen. Oprindeligt var planteskolen placeret nede ved fjorden, men blev siden i 1962 flyttet til sin nuværende placering, hvor der var lidt bedre plads.

Heides planteskole

En gammel stald blev ombygget til butik, og det er konstruktionerne i denne, der har givet ejerne inspiration til alle de velproportionerede overdækninger, der binder hele planteskolen sammen på kryds og tværs.

Heides planteskoleAlt træværk er malet i samme matte, sorte farve, der danner smuk baggrund for alle de mange planter, som Grethe og Ole sælger.

OVERBLIKKET 
Straks ankommet til første del af planteskolen møder vi denne oversigt. En venlig guide til os gæster, så vi ved, hvad der er i vente, og dermed også får en mulighed for at få det hele med. Det er dejligt kundevenligt, og det er faktisk toneangivende for hele planteskolen. Selvom familien lever af at sælge planter, så har man også oplevelsen af, at man besøger en have, hvor der bliver kælet for både planter og indretning – og hvor man tager sig tid til at tale med gæsterne. Det er en sand fornøjelse at være på besøg et sted som her!

Heides planteskole

PRYDBUSKE OG TRÆER
At Ole Heide er kreativ ses overalt i de fine haverum. Her i haverummet med prydbuske og træer, er der pyntet med de lækreste espalierer sluttet af med en gylden kugle som top.

Heides planteskole
Også de enkle vandsten er super fine.

Heides planteskole

Heides planteskole

DET RUSSISKE ATELIER
I næste haverum møder vi det russiske atelier. Her er udstillet diverse kunstgenstande, og hvis man kan løsrive sig en smule fra de lækre planter (det kniber dog en smule!), er her nok at se på.

Heides planteskole

Som nabo til atelieret ses haverum med opstammede, runde hække og lækre, veltrimmede bøgetræer. Rundt mellem hækkene finder vi blandt andet smukke syrener i fuldt flor.

Heides planteskole

Heides planteskole

RHODODENDRON & SPEJLBASSINER
I et nyt haverum mødes vi af disse formklippede avnbøg, der danner ramme om fire kvadratiske spejlbassiner. Rundt om anlægget ses et stort udvalg af rhododendron, der står i fuld flor på denne dag først i juni, hvor vi besøger haven.

Heides planteskole
Heides planteskole

 

For at træerne kunne stå præcis i kvadraternes hjørner, er bassinerne afsluttet med denne lille detalje.

Heides planteskole

Fra haven med spejlbassinerne går vi videre til den victorianske køkkenhave.

VICTORIANSK KØKKENHAVE & DRIVHUS
Drivhuset bliver i dag brugt til gæster. Her kan man sætte sig og nyde en kop kaffe under opholdet i haven.

Heides planteskole
Bordene er pyntet med hvide, dobbelte petunia, og rundt om finder man imponerende buketter af syren i alskens farver. Det skønne ved syrener er netop, at man nærmest kan kombinere alle sorter på kryds og tværs, og så passer de alle sammen i fin harmoni.

Heides planteskole
Heides planteskole

Haverummet med den victorianske køkkenhave ser i øvrigt ikke ud af meget denne dag i juni, men da det er en have in spe, har jeg store forventninger til den for kommende besøg i haven. Konturerne er på plads, og tankerne er gode, så mon ikke haverummet kan se en fin fremtid i møde.

Heides planteskole


Heides planteskole



BUKSBOMHAVEN
På vej ind i buksbomhaven falder man over en sten, der er hugget af Ole Heide på dagen for årsskiftet til år 2000. Mon du kan tyde den?

Heides planteskole

 

Heides planteskole

På vejen rundt i haven møder man flere steder kuriositeter, som er unikke for haven. Fx denne ret så rustikke bænk, der står næsten usynligt under en blomstrende syren.

Heides planteskole

ROSER
Roserne har i Heides Planteskole fået et helt afsnit for sig. Her finder vi engelske, historiske og moderne roser mv.

Heides planteskole

Har vi brug for inspiration til hvilke planter der skal vælges, kan vi kigge på de store tavler med oversigter over planterne – eller spørge de venlige medarbejdere, naturligvis.

Heides planteskole

 

Heides planteskole

STAUDER, GRÆSSER MV.
Nu skal man jo ikke gå hen og tro, at det her slet ikke ligner en planteskole, som vi kender den, for jo – det gør den også. I en afdeling for sig finder vi alverdens stauder, sommerblomster, græsser mv. Sirligt anrettet på planteborde med læsbar skiltning – og så igen en god service: Opdelt efter vækstforhold.

Heides planteskole

 

Heides planteskole

 

Heides planteskole

Og ligesom i haverne med hække, buske, træer og roser, så er også her mange skønheder at falde for. Se fx lige hende her:

Heides planteskole

BUTIKKEN

Efter vi har afsluttet turen rundt i planteskolens åbne terræn, tænker du måske, at nu må haveeventyret slutte. Men det gør det ikke – for du har ikke set det hele, hvis ikke du har været rundt i butikken. Den kan umiddelbart synes lidt svær at overskue, men tag ikke fejl – her er massevis af gode sager.

Heides planteskole

Fx er her en glimrende lille afdeling med lækre lerkrukker. Tænk, hvem der bare havde haft det store dankort og en trailer med.
Heides planteskole

 

Udover planter, potter, bassiner mv. tabte jeg også mit havehjerte til de sirlige skilte, man møder rundt omkring på stedet. Se bare dette!
Heides planteskole

 

Og ja, planter fra Heides Planteskole er bestemt en gave som mange haveelskere vil elske at modtage. Jeg selv er nu på udkig efter placeringer til syrener, opstammede træer eller bare lige et enkelt spejlbassin til min have, for jeg er faldet for alt for mange godter i Thisted!

Heides planteskoleHER ER VI
Heides Planteskole
Simons Bakke 122 · 7700 Thisted
Se evt. mere på planteskolens hjemmeside.

Har du fået lyst til at besøge Heides Planteskole, kan vi anbefale dig at kombinere haveturen med et besøg hos Tante Grøn og Syrenprinsen på Mors. Tjek deres hjemmeside for åbningstider – den opdateres inden længe med åbningstider for åben have og orangeri i 2014, så hold et vågent øje med de nye datoer og sæt så kryds i kalenderen! Du kan også besøge dem i selskab med HAVEFOLKET i artiklen om Tante Grøns have.