“Hvor hyld ikke kan gro, mennesker ikke kan bo”. Sådan har man sagt siden jernalderen til naboen hen over kvashegnet, hvis nu svigersønnen var ved at foreslå at den lille ny familie skulle flytte ind i et hus uden et hyldetræ i haven. Det må virkelig kunne noget, det viise træ!


TEKST: MARIANNE, FOTO: MARIANNE & LONE

Jeg tror faktisk, hyld er mit yndlingstræ. Det blomstrer i den frodigste del af sommeren lige op mod Sankt Hans, hvor alle urter og træers saftstigning er på det højeste. Det er mildt og anvendeligt til utroligt mange ting. Og så er det helligt, for i toppen af det vogter kærlighedsgudinden Freja. Og hun er både venligtsindet og gavmild!

hyld

“Hyldene dufter i stuerne ind, ude fra Danmarks haver”, synger vi. Og det gør de jo, når de står med deres smukke, hvide blomsterhænder og rækker dem ud mod os og op mod himlens fugle. Når de i sommernatten sender deres øredøvende, dejlige dufte ud i aftenluften, og vi kan gå og komme i tanke om alle mulige vidunderlige minder fra vores barn- og ungdom, krydret med hyldeblomsternes syrligtsøde, milde, inciterende dufte. Det siges, at der er over 70 forskellige duftnoter i hyldeblomstens skærme, og det undrer slet ikke, at man enten synes den lugter af kattetis eller man er fuldstændigt forgabt i den (som man kan være af tolvtonemusik, sækkepibemusik eller af Mozart).

Det er på én og samme tid et meget kompliceret og et yderst enkelt og almindeligt træ. Et træ, der står ved “hvert et hushjørne”, i skel og på lossepladser, og et træ, der er blevet taget til ære og værdighed – nu også med nogle bourgognefarvede og fligetbladede varianter. Men ser man kulturhistorisk på det, der er skrevet om hyldetræet og den viden, der findes overleveret om det, så er der virkelig meget at komme efter. Hvis du ønsker at dykke yderligere ned i det kulturhistoriske om træet, så har vi lagt en håndfuld links nederst i denne artikel, hvor du kan finde mere viden.

BLOMST OG BÆR
Den helt almindelige hyld, Sambucus nigra, var fattigfolks vigtigste apotek gennem tiderne fra langt før vores tidsregning. Og det er noget med 3-5000 år f.kr. Det var et værnetræ, en hjælper i nøden, når vinterens frosne tæer blev til forkølelse, lungeinfektion, influenza og anden ondskab. Så var det godt, at kvinderne i løbet af sommeren først havde sanket blomster, så deres sødme kunne dulme hjertekval, hoste og tungsind, og sidenhen bærrene (fra et andet træ), som så blev lavet til saft og suppe og en hel masse andet, der alt sammen virkede (virker) både feberstillende, slimløsnende, beroligende, lettere afførende og både vand- og urindrivende.

VÆKST
Hylden stiller meget få krav til voksestedet, og derfor ses hun også alverdens underlige steder. Fuglene er jo (også) glade for bærrene, og når de er passeret gennem en fuglemave, og lander med en klat – ja, hvor den nu lander, så har den gode grovilkår – nærmest hvor som helst. Men oftest nær hvor mennesker trives.

Træet kan blive 5-8 meter højt og danner disse vidunderlige skærme af cremehvide blomster, og senere blåsorte (heraf navnet) bærlignende frugter.  Beskæres det, bærer det først blomster igen på andenårsgrenene. Man kan sagtens både opstamme og beskære hyld, bare du lige husker at bede hyldemor om lov, for ellers kan hun finde på at tage det ilde op. Sådan sagde man i hvert fald til hinanden, og uanset hvad, er det jo gaver, der står og venter på at vi gør brug af dem, og det er jo ok at udtrykke sin taknemmelighed overfor.

TAG DIG I AGT
Det er muligt at tage fejl af Sambucus nigra (alm. hyld) og Sambucus ebulus (sommerhyld). Sidstnævnte kan godt forårsage forgiftninger, hvis ikke den doseres i helt nøjagtige mængder, så sørg for at have en flora med dig, når du sanker. En druehyld skulle være til at kende fra den almindelige hyld. Hold dig også fra den!

Både bark, blade, ved (stamme) og rod har været anvendt i tidligere tider, men tag dig lige i agt! Det er KUN bær (som skal koges først) og blomster, (som godt kan spises rå), der kan indtages. Resten er tidligere blevet anvendt i husholdningen.

Lad os høre til hvad:

hyld

BLADE – GARTNERENS MIRAKELMIDDEL
Bladene indeholder en hel del stoffer, der er så effektive, at de slår en hel del planteutøj ihjel. Det drejer sig bl.a om rutin og blåsyreagtige forbindelser samt coniin, som også findes i de dødeligt, giftige planter, skarntyde og i gifttyde. Det er derfor værd at være temmelig påpasselig med at vaske hænder efter at du har berørt bladene. Og lad endelig være med at give dine kaniner deres blade i håb om, at de bliver sunde og friske og pelsen blank og sådan noget. For det overlever de altså ikke.

Men som gartner kan du altså få gavn af bladene. Ikke blot kan du bruge rabarberblade og padderokke som utøjsbekæmpelse. Gartnere brugte også udtræk af te fra hyldetræets blade som middel mod svamp, særligt i frugttræer, og så mod bladlus og meldug.

BARK OG BÆR
Bærrene må som sagt under ingen omstændigheder indtages uden at de har været kogt først. Og vær yderst opmærksom på, at de også farver stærkt. De indeholder så meget blåsyre, at de farver eventuelt stof eller andet materiale det rammer, med intenst og dybt mørklilla pletter. Folk med hyldens sorte, uhøstede frugter i haverne har kunnet iagttage fuglenes knaldsort/lilla klatter ud over terrasser og havemøbler. Pletterne er yderst vanskelige at få af igen. Så høst dine hyldebær, eller stil havemøblerne et andet sted om efteråret. Den gode nyhed er, at man kan farve stof og garn med bærrene. Jeg har ikke prøvet det selv endnu, men det har jeg da tænkt mig!

VED
Grene af hyld er morsomme for børn især. Man har brugt dem som fløjter, og hvis man var en knægt, der kedede sig lidt, kunne man finde på at udhule det bløde skumgummiagtige ved i grenen og bruge bærrene (de grønne umodne er bedst) som ammunition.

OPSKRIFTER
Der findes intet mindre end rigtigt mange vidunderlige opskrifter på hyldeblomstte, hyldenade, hyldechampagne, hyldesirup, og man kan bruge blomsterne i salater, som kagepynt, som hyldeblomstsalt osv osv. Og det er alle mulige andre meget bedre til, derfor får du lidt links her nedenfor. Til sommer tror jeg at min indre heksemutter lader en tudse riste, og Hyldemoder forære nogle af sine hemmelige opskrifter til HAVEFOLKET! Så glæd jer!

hyldOg sidder du nu med en viden, en erfaring eller en drøm om hyldetræet, så sig frem! Vi VIL så gerne samle den folkelige viden omkring hylden og dens kulturhistoriske og helbredende virkning! 


Inspiration og links om hylden: 

DR/udeliv
Politiken
Sundhedslex
Wikipedia
Blogpro
Madogbolig
Fuglebjerggård