Findes der havefolk, der ikke betages, næres og begejstres af naturen? Det tror vi ikke, og nu, hvor vores alle sammens Søren Ryge Petersen har begået en bog om glæderne ved at være i naturen, inviterer vi dig med.
TEKST: MARIANNE, FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF FORLAGET
Man kan læse en bog på mange måder! Man kan starte fra en ende af og tage den til den anden – i ét eller flere stræk. Så kan man bruge en bog som en slags håndbog, hvori man slår op og læser det, man har brug for til en konkret situation, som inspiration eller for at stimulere almindelig nysgerrighed.
Og endelig kan man indtage en bog lidt efter lidt. Tage den ind, nyde, reflektere, genkende, erindre lignende, fristes og fornøjes over den. Røres, hvis det er rigtigt godt. Mærke, at vi hører til hinanden alle sammen i én stor fælles verden med alt hvad der er i den. Død, liv, håb, fortvivlelse, overraskelse, dybfølt lykke og falden i staver over de allermindste ting.
Sådan en bog er Søren Ryges “Naturglæde”. Hans rolige, behagelige, meditative og dybt menneske- og omverdenselskende stemme kører i ens baghoved, i hvert eneste kapitel, der henholdsvis drejer sig om yndlingstræet, om at finde døde dyr, om at betages af forårets komme og farvemætningen lige inden bladene falder og vinteren står for døren. Ja, og meget meget mere, som alt sammen enten er ny og verdensudvidende viden, eller genkendelige glæder, der sætter ens egne erindringer i gang.
Fantastisk og drømmefremkaldende er også Johannes Larsens akvareller og oliemalerier. Man drages, finder det følsomme og lette frem i sig selv, berøres og finder trøst i hvert og ét. Selv den døde svane, der ligger på jorden bliver til det mest poetiske, smukke og berigende billede, der kan pryde ens inderside af øjenlågene længe efter at siden er bladret.
Sådan en bog kan i mit hjem ikke lige læses på en “studs”. Den skal ligge fremme, den skal nydes, bruges til at mærke og genfinde livets dybder, til at give trøst, hvis nu vi skulle have glemt al den nydelse og livsbekræftelse, der ligger lige uden for vores døre. Eller for enden af toglinjen.
Har denne bog nogen “alder”, den henvender sig mest til? Jeg tror det ikke. Denne bog ville jeg selv som 12-årig, og igen som 17-årig med højt hår og ungdomsskolebeat i øregangene, have taget frem af hylderne og sat mig med. Jeg tror såmænd også, jeg ville kunne have sat mig med min mormors veninde “tante Anna” og læse lidt højt, stoppe op og så snakke om hendes erindringer. Den gang hun levede – hvis den altså var udgivet den gang.
Det er den nu – Gudskelov!
FORLAG: Lindhardt og Ringhof
Bent fik den i julegave, måske skal jeg kigge i den, mens andre ser håndbold.
Glimrende ide! Det er da også en rigtig naturelskers bog, og sådan nogle er I to vist?
Tak for info. om denne spændende bog. Kunne være et gaveønske til en kommende fødselsdag.
Tusind tak for introduktionen til en dejlig bog. Jeg er og har altid været en stor fan af Søren Ryge og hans tilgang til tingene. Han har åbnet mine øjne for mange kunstnere og musikere, alle sammen mennesker der knytter nære bånd til vor natur. Den skønne sangerinde Loreena McKennitt er min foretrukne når jeg sætter musik på i orangeriet.
Han springer ikke over hvor gærdet er lavest eller skriver populistisk for blot at tækkes eventuelle købere. Han har dybde, vid og humor. Derfor er han så unik. Han har noget på hjerte.
Tak for mange gode indlæg. I springer heller ikke over.
Det lyder som en meget smuk bog som jeg vist lige skal kigge nærmere på. Søren Ryges fantastiske fortællestil er der ikke mange der kan gøre efter. Han formår som få, at køre tempoet ned, at lytte, iagttage og formidle så vi andre spidser ører. En flok anekdoter fra naturen med Ryges stemme, det kan kun blive godt. At er også er brugt tegninger af Johannes Larsen gør blot det hele endnu finere…. jeg er på!! 🙂