ANNONCE

tirsdag den 4. februar 2014

GÅ IKKE NED PÅ UDSTYRET

HAVETANKER

Man skal for alt i verden ikke gå ned på udstyr! Det har af en eller anden grund altid lydt for mit indre øre. Men af en eller anden anden grund, har jeg aldrig hørt efter. Jeg ved ikke, hvorfor jeg opfører mig som den "mærkelige pige i klassen", men jeg bliver helt blank, når jeg bliver spurgt om, hvilket udstyr eller værktøj i haven, der er mit yndlingsværktøj. Hvorfor?

TEKST & FOTO: MARIANNE



Det skal vi selvfølgelig høre om her, men jeg må skynde mig at sige, at godt nok bliver jeg blank på min indre skærm, og så er der alligevel et eller andet ved det hele, for helt ligeglad er jeg jo ikke. Selvom man godt kan finde mærkelige orange, grønne, gule, turkise og røde redskaber af tvivlsom herkomst i mit haveskur, så er det alligevel den gamle, skæve spade og den rustne rive jeg haler frem (eller leder efter) hver eneste gang, jeg er i gang med et haveprojekt. De rustne haveredskaber tilfører med garanti jorden mere jern end den alun, jeg fra tid til anden strør ud omkring mine hortensia. Jeg har sandet med mig selv, at jeg bare bedst kan lide de gamle anløbne ting - dem med oparbejdet personlighed.



NÅR ET VALG TRÆFFES
Jeg har absolut ikke noget decideret yndlingsmærke. Familiens penge er gået til privatskoler og deslige i stedet for, men det er også i orden. Man træffer jo sine valg – eller også træffer valgene mig sådan lidt tilfældigt. Hvad der til ikke er tilfældigt er dog, at jeg har rigtigt mange graveskovle. De bliver nemlig altid forlagt i forskellige bede, på haveborde, på terrassekanten eller i trillebøren, og så er det rart at jeg bare kan spejde mig omkring, for så ligger der nok én inden for rækkevidde.

Ikke at jeg er en klovn til at rydde op, men det er som regel sådan, at jeg forestiller mig, at jeg vender tilbage til mit haveprojekt liiige om lidt. Det gør jeg imidlertid sjældent, så de fleste af mine redskaber får faktisk patina helt af sig selv, mens de ligger i mine WIP-bede. (Du ved nok WIP = work in progress). For der er altid mindst et par bede i gang.




Nu jeg er ved at være varm med hensyn til indrømmelser, så var min trillebørs dæk fladt, da min nabos nabo afleverede den efter et lån, men jeg bruger den alligevel. Eller det vil sige, at det er mine sønner, der bruger den alligevel. Hjælpsomme som de er!

HOV
Nu kommer jeg i tanke om et stykke relativt nyt grej, der er kommet til i mit redskabsskur. Jeg tror faktisk godt jeg kunne udnævne det til mit yndlingsgrej: Sækkevognen. Den anvender vi (sønnerne igen) jo hele sommeren, når jeg får forskellige drøngode idéer til, hvor tingene skal stå, ombestemmer mig og vender tilbage til udgangspunktet igen. Jo jo, den kommer vidt omkring i haven. Og så bruger vi den naturligvis både forår og efterår, hvor alle kasser, krukker og potter skal frem og tilbage fra vinterhiet.



Så er der mine havehandsker. De ligger så at sige - lige som graveskovlene (eller rosensaksene for den sags skyld)  - rundt omkring. Så dér ved jeg godt, at man kan købe alt muligt "fancy", men da jeg hverken er til lyserøde flæser eller mærkevarernes dyre overpriser, så går jeg i Netto og køber et par sæt af nogle lækre, bløde herrehandsker i gedeskind, når de er på tilbud. Dem er jeg rigtig glad for at bruge, og de koster en stor og en lille guldmønt - tilsammen!

SLENDRIAN!
Når nu jeg fortæller løs om min slendrian og min manglende evne til at købe dyrt udstyr, endsige passe på det, så er det på ingen måde for at snobbe nedad. Det er blot nærmest lidt halvligegyldigt for mig. Jeg graver løs i hjernekisten for at finde ud af hvorfor det er sådan, for hverken i køkkenet eller med hensyn til kamera, it, mobil eller andre ting har jeg det sådan.



Måske ligger løsningen i en eller anden form for omregningstabel. Og her vil jeg så lige komme med et lille eksempel. Da min datter var barn, gjorde hun al tings pris op i Barbiedukker, som dengang kostede ca. 100 kr. pr. stk. Så hvad kostede det at handle hver fredag i Schou og Epa? Ca. 100 Barbiedukker! Kuglerunde øjne og et novra!  Ja, så jeg er kommet frem til, at jeg også altid kommer til at gøre prisen på haveredskaber op i, hvor mange frø eller planter, jeg ville have kunnet købe for de penge en ordentlig spade koster.

Så ned går jeg, helt og aldeles. Ikke i humørbarometret, eller i begejstring - men på udstyr. Heldigvis er jeg planteelsker, og jeg kan mærke, at man for alt i verden aldrig må gå ned på planter!

9 kommentarer:

  1. En fornøjelse at læse;-) da i sendte nyhedsbrevet ud med det spørgsmål, blev jeg næsten blank, jeg er en af dem der blot har det nødvendige, altså en god af hver, men det sidste nye her er en ægte have-taske(i flet, så vandet og det løse jord kan rende af);-) og jeg bruger den til håndluget ukrudt, og den kan stå rundt omkring, og det er en fornøjelse:-)

    SvarSlet
  2. Lige mine ord, Marianne:-) Jeg har heller ikke deciderede yndlingsredskaber, men hvis jeg alligevel skal komme med et bud, må det være de små håndredskaber. Jeg har så fundet en løsning på det der med, at de altid ligger der, hvor jeg brugte dem sidst - en grim blå "selvbinderstrik" monteret i hullet i skaftet, og de kan hænge på trillebørehåndtaget:-) Det er faktisk lykkedes at have de samme tre redskaber til at hænge der i 2-3 sæsoner:-)

    SvarSlet
  3. Her var det veldig mye gjenkjennende nikk og "ja, sånn er jeg også" når jeg leste din artikkel - både med hensyn til at "jeg skal bare gjøre noe annet, så kommer jeg tilbake til det prosjektet- og da kan jo redskapene bare ligge her så lenge".... og til at jeg har det med å regne ting om i hvor mye planter jeg kunne fått for det og det... ;-)
    Ha en riktig fin dag.
    Stein

    SvarSlet
  4. Jeg har af og til nogen fine ting, men du kan roligt regne med at så har jeg fået dem foræret af sønnerne eller Bent. Bent går nemlig meget op i sådan noget, det gør jeg ikke :) Jeg gør nemlig som du, regner det op i, hvor mange planter kan jeg få for de penge. Det samme gør jeg med tandlægebesøg, men det er vel ikke helt det samme :)
    Kram

    SvarSlet
  5. Hvor er det morsomt at læse kommentarerne til Mariannes herlige indlæg, især det med at forlægge redskaber. Hver gang komposten vendes, finder jeg utallige håndredskaber. Og jeg ved helt præcist, hvorfor de er havnet der: jeg starter fint ud med trillebøren fyldt med redskaber, spande på håndtagene til det fjernede ukrudt og jeg har en idé om, at i dag skal jeg nok få styr på det hele i fin orden.
    Håbet er lysegrønt! men jeg har nu altid haft det dejligt derude med alle gøremålene.
    Kh
    Hanne

    SvarSlet
  6. Gjenkjennelig! Jeg har sittet her å fundert på hva som er mitt favorittredskap, jo det mest brukte er " tyskerspaden" kort skaft og langt redskap. Den fulgte med eiendommen og jeg har verken før eller siden sett en slik..derfor tar jeg godt vare på den. Ellers har jeg rosessakser av ulike typer og uvisst antall; de kjøpes, forlegges og finnes igjen stadig vekk...

    SvarSlet
  7. Mine to cirkel-hakker er nok blandt mine bedste legekammerater i haven. Ikke at jeg altid ved helt præcis hvor de er, men jeg skal nok finde dem. Især hvis jeg gør mig lidt umage og tænker på med hvad og hvor jeg sidst var i gang i haven, så findes de tit lige i nærheden.
    Ellers er mine små graveskovle også gode venner. Nogle af dem lidt ridsede - det er dem der har ligget i vejen for plæneklipperen........

    SvarSlet
  8. Ih hvor jeg kender det med at finde en skovl året efter....dem har jeg efterhånden også nogle stykker af. De små håndskovle er uundværlige. Min sækkevogn er uundværlig, når jeg skal have de store krukker ud fra udestuen, så den er også et godt redskab. Min lille sammenklappelige sav er et nyt yndlingsredskab, som er god til når der lige skal beskæres en gren. Men fancy mærker går jeg ikke op i. Jeg mærker mere efter om redskabet ligger godt i hånden, det er det vigtige for mig, og så det, at jeg er selvhjulpen, så jeg ikke i tide og utide skal bede om hjælp. Jeg er sådan en kan selv vil selv type.

    SvarSlet
  9. Jeg elsker godt grej - og nægter at gå ned på det :-) Når man bruger det i mange timer så skal det også være praktisk, godt at holde ved/bruge og så skal det være lækker at se på. Jeg gider ikke grimme ting hvis jeg overhovedet kan blive fri.
    Det er ret upraktisk med en neutral farve på en håndrive - men det er nu det der får mig til at smile.
    Jeg var i tvivl om hvad jeg skulle skrive om da I efterlyste "anmeldelser". Jeg har flere ynglings- men jeg har haft dem så længe at jeg ikke aner hvor de kommer fra og hvad de koster. Nogle af mine ynglings redskaber er små håndholdte redskaber - og i sær er min hånd-kultivator et hit.
    Jeg drømmer om en ny lille håndskovl - en smal en. Og i min søgen er jeg faldet over et par mærker som laver den slags. Jeg går ikke så meget op i mærker, men syntes ofte det er svært at finde den gode slags som jeg elsker - og hvad jeg søger - det er ofte firmaerne med et "navn".
    Men skøn skøn ide med anmeldelser af redskaber - jeg suger til mig - og håber at bliver rigtig meget klogere.
    Mange hilsner fra Susan

    SvarSlet

ANNONCE