Vi har opfordret jer læsere til at anmelde “godt grej”. Birgit tog udfordringen op og skrev til os om sin kultivator.


TEKST & FOTO: BIRGIT SØGAARD

Birgit har valgt at anmelde sin kultivator. Har du selv erfaringer med denne kultivator, må du meget gerne også give din mening til kende i kommentarerne.

Hvad hedder grejet og hvem er producent?

Mit allerbedste haveredskab må være den lille 3-tandede kultivator fra Zinck Lysbro. Jeg har også den store med 5 tænder.Hvordan er du kommet på at købe dette grej, og hvor længe har du haft den?
Grunden til mit køb er at det er min mors bedste redskab i jysk sandet jord. Jeg har nok haft den i al min havetid – ca. 42 år.

Hvad bruger du den til?

Jeg bruger den til at løsne jorden overalt i min have i kraftig fynsk lerjord.Efter regn i 2 dage – så løber jeg lige jorden igennem – inden jorden bliver stiv som en logulv!

Hvad gør at netop dette redskab er særligt velegnet?

Det allerbedste er, at den kan komme ind overalt imellem stauderne. Den lufter jorden og løsner ukrudtet
Vejledende pris – og synes du prisen passer til produktet?

Prisen er ca. 200 kr. og den er alle kronerne værd! Den skal absolut være med træskaft – metalskafter er kolde.

Har du andet, du gerne vil fortælle om produktet?
Glem alt om hakkejern og rive. Denne 3-tandede kultivator kan anvendes både til at bekæmpe ukrudt og til at lufte jorden. Den giver frøene masser af ilt og mulighed for at spire.
kultivator

 

DAGENS ANMELDER
Birgit Søgaard
Broby