GYLDENDALS GUIDE TIL DANMARKS FLORA

En flora kan man da ikke undvære, vel? Joh, jeg tror faktisk at  mange haveejere klarer sig ganske fint uden. Men hvad er det vi kan bruge den til? Vi undersøger sagen i denne anmeldelse.

At sidde med en opslagsbog, som har sat sig for at guide os til at finde og identificere planter i den danske natur, dur ikke ved et skrivebord. Derfor måtte jeg på en ultratidlig forårstur i det “grønne”, som altså på dette tidspunkt er brunt. I rygsækken med bogen, på med Dr. Martens og kamera (går ikke uden) og ud og gå.Men altså, for så at sige det ligeud. Der var ikke rigtigt andet end erantis og vintergæk under hækkene på vej til og fra Bagsværd sø og Hareskoven, men det gjorde ikke noget. Jeg fik alligevel forholdt mig til, hvad det egentlig er man står og har brug for:

TJEKLISTE

Blåklokke

Hvad er det for en plante jeg her står med?

Man tror man ved det, men vil gerne være sikker, eller man aner det ikke – derfor.

Hvor befinder jeg mig? (er det mose, strand, eng, overdrev, hede, skov, sø – fyld selv ud).
Det spørger jeg selvfølgelig mig selv om, for at forholde mig til pkt. 1.

Tør jeg røre den/er den giftig?
Måske er det en giftig plante – derfor.

Kan den måske forveksles med en anden?

Hvad er dens historie/hvad har den været brugt til?
Vi er en del af en mangetusindårig tradition for at kende planter og deres funktion, og derfor kan det være hensigtsmæssigt at kende dens kulturhistorie.

Hvad kan den anvendes til?
I dag, hvor det Nye Nordiske Køkken samt øget interesse for alternativ medicin, indbyder til at gå ud og samle vilde planter, er det vigtigt at kende forskel på skidt og kanel.

Det har så været mit “tjekskema” til denne anmeldelse af “Gyldendals Guide til Danmarks Flora”, som altså blev udgivet for 11 år siden, og dermed er den sidst udgivne danske flora. Beklager, hvis nogle læsere vil synes det virker lidt outdated eller firkantet, men det virker relevant her.

Slangehoved

GODT TÆNKT
For at begynde med det første. Uanset hvor visuel man måtte være, er det fantastisk at have et godt og illustrativt sammenligningsgrundlag. “Ligner den plante, jeg har fundet i naturen én jeg kan finde her i bogen”? Og allerede her har forfatteren gjort sig sine tanker. Normalt er en flora inddelt efter familier – korsbåndsfamilien, kurveblomstfamilien osv., men det er denne, til min store lettelse, ikke. Det kan godt blive ret omstændeligt, først at skulle sætte sig ind i det område, der rent ud sagt er ret kompliceret. Ikke at det er ligegyldigt, og bogen betegner også hver enkelt plante indenfor familien, men det er ikke sådan bogen er indrettet. Bogen er inddelt i farver, sådan at vi, når vi lige står med en plante, hurtigt kan finde hen til et sted, hvor der er stor sandsynlighed for at finde den. Så behøver vi ikke at bladre bogen igennem fra ende til anden, hvis vi ikke lige ved, hvilken familie den hører til. Godt tænkt! På vej til tjek ved nr. 1.

SMUKT VIST
Spørgsmålet: “Ligner den plante jeg har fundet, en af dem, jeg kan finde i bogen, sådan at jeg kan identificere den og finde ud af hvad det er for en?” besvares også på anden vis. Akvarelmaleren Kirsten Tind har her hovedrollen som illustrator, og det er et umanerligt godt valg frem for fotos.

Af en eller anden grund, jeg så kan bruge resten af livet til at tænke over, er hendes portrætter af planterne næsten mere levende og illustrative end et foto ville have været. Det kan jeg se, fordi de andre floraer, jeg har stående på min bogreol, er med fotos. Endnu en gang er det rigtigt godt tænkt, tak for det! Tjek ved nr. 1 igen.

HVOR ER JEG?
For så at være helt sikker, for det er faktisk ret vanskeligt at identificere planter, jo mere man ved om dem – som med ethvert andet fagområde – desto mere ved man, at det kan det være muligt at gå galt i byen. For at øge sikkerheden, er det vigtigt at finde ud af, hvor den vokser. Det er naturligvis beskrevet ved hver enkelt plante, men det kræver at man, som bruger af bogen, er klar over, hvordan et overdrev ser ud. Eller en eng til forskel fra et krat, fx. Det forudsætter bogen, at vi gør, og måske er det ok. Men novicer, nybegyndere eller andre kan have vanskeligt ved at bruge den del.

 

Almindelig mjødurt og knoldet mjødurt

Mange mennesker, der er interesseret i planter, ved hvad en have, en park og en parkeringsplads er. Måske en rasteplads. Ikke for at nedgøre nogen som helst. Men det er “sandheden”. Om et oversigtskapitel er egnet til denne slags opslagsbog ved jeg ikke. Men det er mindst lige så anvendeligt og relevant  som at vise blomsterfamilierne. Måske endda mere.

FARLIG? 
Tør jeg røre den, er den giftig? Her kunne jeg godt have tænkt mig en rød advarselstrekant, som var synlig ved de opslag, hvor planten rent faktisk er giftig. Sådan noget skal man have at vide med det samme, og ikke langt nede i teksten. Men ellers, så er der igen blevet tænkt ind i brugerens behov. Kan den forveksles med andre planter, som fx almindelig mjødurt og knoldet mjødurt -som naturligvis så også er beskrevet og afbilledet i floraen.

Igen totalt godt gået – tak for det! Dét var noget, jeg som middelmådig ikke-biolog, men alligevel ok plantekender, kan bruge. Også fordi man netop på det stadie nogle gange kan få en eller anden form for storhedsvanvid: Jeg kan genkende alle planter!! Vel kan man ej. I hvert fald ikke hver gang.

HISTORISK BAGGRUND
Og nu kommer det, jeg bare har savnet i de hidtidige guider til den danske flora – den kulturhistoriske vinkel. Af hjertet tak! Spørger I mig – og formentlig også en masse andre “dagligdagshekse” – så vil det være himmelsk at have sådan en flora, måske med en mere grundig gennemgang af også den del af det vidensreservoir omkring planter og deres anvendelse, der findes. Jeg ved godt, at bogen så ikke vil være lige så handy som denne. Men det er der jo råd for i den moderne teknologi – brug en QR-kode. De fleste af os bevæger os jo ikke udenfor matriklen uden vores mobiltelefoner, og her kunne guiden til biotoper måske også befinde sig? Er der basis for en opdatering af bogen, så er det min anbefaling!

Havepest

ANVENDELSE
Ja, og det samme gælder faktisk spørgsmålet om, hvad jeg kan bruge den til? Både hvad angår den lægeurtefaglige viden, og så den viden som havefolk gerne vil have. Vil den mon kunne trives i min have? Eller er det sådan én her, jeg har i min have? Begge dele. At både trevlekrone, storbladet kodriver, lodden løvefod, hvid okseøje, slangehoved samt engnellikerod er planter, vi kan “falde over” i Danmarks vilde natur, er der måske ikke så mange der ved. Men det viser denne bog, at de er. Og blot vi passer på vores natur og ikke hamstrer af den, er der jo frit valg på alle hylder derude!

En anden ting, som jeg har opdaget er godt at bruge bogen til, er hvordan ukrudt ser ud? Det har jeg opdaget, at der er mange, der ikke ved. Nu er ukrudt jo et vidt begreb. Måske er definitionen, at planter, der vokser et uønsket sted og som, hvis de får lov, vil udrydde de kultiverede planter, er ukrudt. Men da jeg sidder og får øje på almindelig svinemælk, kirtelkortstråle og hvidkløver, så bliver jeg ligesom lidt mere rolig. Jo, du ved godt, hvad der er krudt og hvad der er ukrudt! Intuitivt, måske og ikke med den nøjagtige kendskab til deres navn. Men du genkender dem.

INSPIRATION TIL HAVEEJEREN
Sjovt nok, for den side, hvor jeg falder over rødkløver, som vel egentlig også kan kaldes ukrudt i en havesammenhæng, gør mig ekstra nysgerrig. Den skal da vokse i mine kommende højbede – du altforbarmende, hvor bliver det godt! Der er jo østrogen i dem, og det er det nye sorte indenfor nyopdagelser om anvendelig urtemedicin, husker jeg, at jeg har læst et sted. Og så er der blæresmælde. Den er så smuk – særligt i buketter. Jeg legede med den, da jeg var barn, og nu har jeg set Margit Engen bruge den i diverse dekorationer, så hey, den må jeg da ud og finde. Og jeg må også finde en å eller et vandløb, for den knoldede mjødurt er også en “must have” i min have. Når Danmark går fra brun til grøn skal jeg en gang i juni ud og lede. Det bliver herligt, og Gyldendals guide til Danmarks flora skal med!  

Desværre er det jo en lettere bedaget bog, udgivet i 2003, men ikke mindre relevant eller egnet af den grund. Hvis du har vanskeligt ved at finde den i din boghandel, så spørg efter

 

Titel: “Gyldendals guide til Danmarks flora”
Forfatter: Dorte K. Rhode Nissen
Udgivelsesår: 2003
Sprog: Dansk
Forlag: Gyldendal