Vi skal høre om Jeppe Urban – og hvem er det? Jo, det er landskabsarkitekten og blomsterdekoratøren i Haven i Hune – Anne Justs og Claus Bonderups have oppe i det forblæste og rå Nordjylland. Ham skal vi her lære at kende – og hvorfor? Fordi vi i HAVEFOLKET nu lancerer en ny serie om Jeppe og haven i Hune.


TEKST & FOTO: MARIANNE

Jeppe Urban er blevet ansat med henblik på at revitalisere haven under behørig hensyntagen til alt det unikke, der er i den. Sådan en opgave lyder simpelthen så spændende, at vi her på redaktionen synes, at hele Danmarks havefolk skal høre om det.

Haven i HuneDet var et tilfælde at jeg stødte på Jeppe. Min blomsterveninde og søster i ånden, Bine, og jeg var taget til Hune sammen en sensommereftermiddag i august udenfor ferietiden, og forestillede os at vi så ville have haven næsten for os selv. Det kunne vi godt tro om igen, men fordi der netop er så vidunderligt meget at opleve, gjorde det nu ingenting. I Nordhaven mødte vi så Jeppe, og ud af ingenting sker der det, der nu sker med havefolk, når deres passion lyser ud af dem: Vi faldt i snak. Om nogle af alle de ting, der hele tiden er at gøre i en have – og især i en have som denne.

For det er jo ikke en hvilken som helst have vi taler om her. Det er haven, der i sin tid blev etableret deroppe i Vendsyssel, hvor sandstorme, løs jord og et goldt og forblæst landskab er de ydre betingelser. Derfor var vores tanke, at så er det heller ikke en “Hr. hvem som helst”, der arbejder her i det daglige og har ansvaret for havens trivsel, indretning, vedligeholdelse og fremtidige udvikling! En rimelig stor mundfuld, al den stund at det vil kræve en ydmyg hensyntagen til stedets ånd og en solid teoretisk og stilmæssig sikkerhed. For bare at nævne lidt af det, der sandsynligvis ville stå i et stillingsopslag, hvis et sådant nogensinde har været skrevet.

Haven i Hune

Og det fik vi ret i! Jeppe har nemlig stået i lære hos Tage Andersen, efter at han i mange år tilbragte hver en sommer i hans værksted i Ny Adelgade i det indre København. Her har han lært at sætte sine egne “darlings” til side, og har forfinet sin evne til at “forstå” en kunstners tankegang, håndværk, ambition og stil.

Jeppe fortæller, at han altid har elsket kontraster, og at det var morsomt, når han i dagene op til jul først smalltalkede med kunder med pels på fra Strandvejen, og så i ventetiden på Hovedbanegården, på vej hjem til jul den 23. december, snakkede med en hjemløs om de store ting i livet. “Det har udvidet min horisont”, fortæller han, “og for mig er det det unikke i hver enkelt person, der betyder noget, ikke alt det andet udenpå. “. Alligevel fortæller Jeppe, at mode- og designbranchen har inspireret ham kraftigt og han er meget betaget af farver, former og sammensætninger.

Haven i Hune

Jeppe har også arbejdet i Botanisk Haves Butik, men udlængslen og trangen til at lære nyt, afprøve sig selv og “opleve suset” fra den store verden gjorde, at han takkede ja til et tilbud om at arbejde dels i en designbutik i Holland, dels i Villa Harteneck i Berlin hos en excentrisk, stenrig kvinde, der havde set, hvad Jeppe rummede og derfor headhuntede ham.

Haven i Hune

“Det var et usigeligt hårdt arbejde” fortæller Jeppe. “Det var jo en villa på 4000 m2, hvoraf de 800 var butik, men det var også et liv i sus og dus, for Berlin er så tilstrækkelig skæv og skør, at der altid skete noget”. Imidlertid blev det for meget af det “gode”, og Jeppe kunne mærke, at han skulle “back to basics”. Han etablerede sig hjemme i Hjørring igen med en butik, som han havde i 4 år, inden han drog til Landbohøjskolen i København, denne gang for at læse til landskabsarkitekt. Her har han så sin solide indsigt i, hvad et haverum kan og indeholder af muligheder. Netop disse evner – evnen til at leve sig ind i en kunstners tankegang, til at “læse mellem linjerne og forstå, hvad der er brug for”, sammenkoblet med evnen til at forstå og skabe fysiske, levende, grønne rum, er det der gør, at han er et scoop for Haven i Hune, og samtidig årsagen til at han trives overmåde godt på sin nye arbejdsplads. Her forener han sin passion og hobby med at tjene til livets ophold. Og det, at hans opgave står på at revitalisere haven, betyder også, at han står for at lave events i form af  forskellige udstillinger, koncerter, blomsterbindingskurser m.v. Alt det er der allerede taget hul på, og det vil der komme meget mere af i 2014.

Haven i Hune

STOR INSPIRATION
“Claus (Bonderup, red.) er jo en stor arkitekt” understreger Jeppe. “Når talen falder på haven her, så taler folk ofte kun om Anne, som selvfølgelig var en helt ekseptionel blomster- og billedkunstner, og det er jo også hende, der har skabt alt det levende heroppe. Men Claus er jo vanvittigt dygtig og kendt langt ud over Danmarks grænser. Vidste du f.eks. at hans værker er udstillet på MOMA i New York?”, spørger han. “Den permanente udstilling af moderne kunst i “The big apple”. Nej, det måtte jeg jo med skam indrømme, at jeg ikke lige havde hæftet mig ved, men i tvivl om Claus Bonderups evner som arkitekt og kunstner – det kan ingen vist være.

“Jeg spørger da også Claus til råd nærmest dagligt”, fortsætter han. “Ja, lige i øjeblikket har Claus travlt med de arkitektstuderendes eksaminer på universitetet, men ellers … Vi sparrer med hinanden og drøfter for og imod omkring havens indretning. Jeg har relativt frie hænder, men vi har en indforstået fornemmelse for, hvad der skal til, samtidig med at vi prøver tanker og idéer af med hinanden. Nogle gange siger Claus noget, som jeg bare ikke forstår. Så går jeg og tygger på det, og så er det som om jeg fatter det lidt efter lidt”.

Haven i Hune

Når Jeppe fortæller det, så er det at jeg må vide, om det ikke er rigtigt svært for ham at lægge sine “darlings” fra sig. Men det synes Jeppe på ingen måde, det er. “Jeg er jo ikke kunstner”, siger han meget bestemt. “Jeg er blomsterdekoratør og landskabsarkitekt og sætter en ære i at vedligeholde, udvikle og arbejde med den konstante forandring, en have udgør. Anne var jo et projektmenneske, og det lever jeg på sin vis videre med”.

Haven i Hune

AKROBATØVELSER
“I øjeblikket har vi planer om et æblehus med espalierede æbletræer. Du ved, der er så meget snak om æbler, “The big apple”, “Apple, ipad og mac” osv. osv., så det går vi i gang med nu. Og så er det min plan, at haverummene skal være lidt mere konsekvente, så man virkelig mærker, at man bevæger sig fra ét rum til et andet. Så vi flytter stauder, roser og pæoner på livet løs. Heldigvis har det været en mild vinter, så vi har kunnet arbejde “igennem”. Det betyder også at jeg for tiden er i gang med at beskære”.

Han fortsætter: “Du ved, det meste heroppe er i tre dimensioner, så jeg laver akrobatøvelser på stigerne for tiden. Men noget af det, der virkelig tiltaler mig ved at være her er, at der er så mange udfordringer. Her bliver aldrig rigtigt “fint”, for bedst som man er i gang med at lægge planer og flytte planter f.eks., så sker der en jordstyrtning fra en af skråningerne, og så må vi om igen. Her er så råt, og der sker altid et eller andet uventet – lidt som Alice i eventyrland. Her er fortryllende og magisk, men samtidig er her også lidt uhyggeligt. Og sådan skal det blive ved med at være”.

“Det er det uventede, der virker, og det er der jo nogle grunde til. Her er der tænkt og beregnet, og det gyldne snit har været taget i anvendelse. Ofte spørger man sig selv: “Hvad er det, der gør, at haven er så langtidsholdbar? Men det er altså fordi det hele er så gennemtænkt og gennemarbejdet, så kan vi blive ved med at lave nye tiltag”.

Haven i Hune

Jeg synes alligevel det er nogle helt særlige evner, man skal besidde, når man er en dygtig blomsterdekoratør og landskabsarkitekt, der altså konstant skal indrette sig på andres tanker og idéer, når man udfolder sig. “Jamen”, siger Jeppe, “jeg har altid satset højt, og jeg drages af at skabe min egen verden samtidig med at jeg drages af folk, der tør være anderledes. Det er besværligt nogle gange, men det er det hele værd. Ellers ville livet være sådan, du ved ligeud. Desuden kræver det jo mere af en. Det jeg laver er jo altid mit – det kommer fra mig – men jeg har jo siddet og læst gamle avisudklip og havenotater fra Annes tid, så jeg er ret meget inde i tankegangen, og så er det en særlig faglig udfordring at gøre det, jeg gør her. Uden direkte sammenligning: Tager du haven i Giverny, Monets have, der er der nøje foreskrifter for, hvordan haven må beplantes og tage sig ud. Det begrænser jo udfoldelsen en hel del. Her kan jeg boltre mig alt det, jeg har lyst til – indenfor rammerne – eller udenfor – blot måden de sprænges på ligger i Annes og Claus’ ånd”.

Ja, Jeppe og jeg kunne såmænd godt snakke meget mere, men arbejdet i haven kalder, og vi bliver enige om at HAVEFOLKETs læsere godt kan begynde at glæde sig. For i løbet af den kommende havesæson vil Jeppe både vise aktuelle planter fra haven, vise buketter og fortælle om “livets gang i Haven i Hune” her i magasinet HAVEFOLKET.