Det sker år efter år. Vi er lige ved at gå ud af vores gode skind og kommer til at så sommerens blomsterflor for tidligt. Resultatet er, at planterne bliver ranglede og du bliver halvfrustreret og sår om igen – hvis du da stadig har lyst til den tid. Men fat håb. Her er en oversigt over de planter, du med sindsro kan så nu.


TEKST & FOTO: MARIANNE
De har opdaget det i havecentrene. Vi havefolk står som utålmodige og ustyrlige køer, der blot venter på at komme ud og springe badut på den grønne eng. Vi vil så og plante og have jord under neglene. Vi vil vækst og forår og glædes over spirer og små anlæg til knopper. Det skal være NU, skal det! Rækkerne og stativerne bugner med frø – 8 etager med ærter, 5 med rødbeder og lathyrus og så fremdeles. Eller vi kommer af vanvare – eller netop med vilje – til at klikke os ind på nogle af vores yndlings-webbutikker og ser, at de har nyheder, der bare må prøves!

 

Jo, vi har lyst til at rive det hele ned fra hylderne og gå i gang. Men sørg for at vælge de rigtige frø og kom ud af starthullerne med dem, der virkelig giver sig god tid til at spire og gro. Stauderne – de såkaldte kuldekimere – kan du endnu nå at så, blot de kommer udenfor, men disse skal sås indenfor. En lys vindueskarm mod øst, vest eller syd kan bruges, men hvis du sætter dine spirekasser direkte mod syd, så sæt bagepapir op langs den nederste kant på dine ruder, så de ikke får alt for meget af den skarpe forårssol. Bliver foråret meget gråt og mørkt, kan det være nødvendigt med tilskudslys, og så kan de såmænd stå i en kælder – blot de får en pause fra lyset i ca. 8 timer om natten. Den nye form for LED-lys er glimrende og bruger ikke alverden af strøm.

PLANTER, DU MED FORDEL KAN SÅ TIDLIGT FORÅR:

CHILI & PEBER
Capsicum annuum
De kommer jo fra de tropiske egne, og tager sig den tid, det nu tager at lave en plante, der kan give så megen smag. Peber er i samme familie som chili og tager næsten lige så lang tid. De har lang tilvæksttid, og kræver derfor – for at kunne nå at sætte blomst og udvikle frugter – at du sår dem tidligt. Nogle sår allerede lige omkring jul, men du kan godt nå det nu. De skal have tilskudslys indtil det er over 10 grader i døgntemperaturer og de er blevet tilvænnet udelivet.

 

KLOKKERANKE
Cobaea scandens
De yndigste lilla eller cremefarvede klokker klatrer og klatrer, og er for nogle havefolk så vanskelige at få til at blomstre. Men for andre (dem der sår i tide, dvs. nu) er de noget af det nemmeste, blot de får noget at klatre på, når de sætter i gang. Selv når de bare er på vej – og det er de hele sommeren indtil august – nogle år sent i august – er de delikate og beundringsværdige. Men når de så sætter i gang med blomstringen, er det lige før man har lyst til at gå ud og slå et telt op og installere føntørrer og gasovn for at de skal blive ved med at blomstre, skønt frosten er begyndt at bide.

PRINSESSESKØRT/ ROSENSLYNGER
Rhodochiton atrosanguineus
De har en yderst langsommelig vækst. Man venter og venter og opgiver faktisk, og så – “hovsa”, siger man så, når man er ved at vippe dem ned i skraldespanden, “de har jo spiret!”.
Og så er det bare at huske sig selv på, at de bliver ved i samme langsommelige sneglefart, indtil de bliver planter på størrelse med en hånd. Så sætter de til gengæld også i gang – både med vækst og blomstring. Og de bliver ved og ved med det hele sommeren, blot de står varmt og solrigt, og får masser af vand og næring.

Til gengæld kvitterer planten med de allermest vidunderlige blomster, der selv når de er afblomstrede er drønkære at se på. De har et sjofelt, amerikansk tilnavn, som når man opdager det, og kigger på blomsterne lige før de skal til at springe ud, giver pænt mening. Manden med navnet er formentlig af etno-afrikansk afstamning. (Er det ikke det, man siger?)

PORTULAKROSE
Portulaca Happy Trails Primrose
Denne sommerblomst er der ikke så mange der kender, tror jeg. Den er så bedårende, at jeg ikke fatter, den ikke står i enhver planteskole på første række lige når man kommer ind. Så skulle den nok blive langet over disken i en fart.

Men den er altså også til at så, selvom den er tilnærmelsesvis lige så langsom som prinsesseskørtet. Den findes endda i mange forskellige farvesammensætninger, og den jeg er allermest forelsket i, er den sartgule og lyserøde. Dens løv er også henrivende – og så er den relativt robust, den er selvrensende og man kan tage frø af den og fortsætte succesen år for år. Disse planter fremdrives indendørs og sættes ud til afhærdning i løbet af april/maj, når faren for nattefrost er helt ovre og når døgntemperaturerne er over 10 grader. De plejer at være omkring en uge om at tilvænne sig til udelivet.

Er du gået i gang med at så allerede? Hvis du er, hvad sår du så?