En boltsaks, tænker I nok! Hvad er det for et underligt redskab at skrive om? Men for mig er en boltsaks helt uundværlig i haven.
TEKST & FOTO: LENE
Jern kan bruges til rigtig mange ting i haven, og jeg holder især af det rustne jern, som er så diskret, at man næsten ikke lægger mærke til det, når først blomster og planter vokser op ad det. Da jeg for et par år siden ønskede mig en masse stativer – både til roser, clematis og lathyrus – syntes jeg det blev lidt for dyrt med den mængde jeg skulle have, og da jeg ikke ejer tålmodighed – desværre – tænkte jeg: “Man må da kunne lave nogle selv”. Som sagt, så gjort.
Det uundværlige redskab, når man skal “lege” med jern er en boltsaks. Mit eksemplar er en forholdsvis billig en fra det lokale byggemarked, men den fungerer perfekt til de tykkelser jeg bruger. Jeg klipper mest i de populære rionet på 4 mm, og de lange jernstænger på 6 mm.
Rionettene bruger jeg til at lægge over mine højbede i køkkenhaven, så kattene ikke bruger dem som kattebakke. Jeg bruger dem som “skelet” til at flette bedkanter med pil på, og jeg har også hængt et stykke på cykelskuret som espalier til min hvide New Dawn rose.
Jernstængerne købes i længder á 6 meter, og dem bruger jeg til at bukke staudestativer af, samt til støttepinde i bedene.
Jeg synes, at den nemmeste måde at klippe jernet over på, er at lægge det på græsplænen og så klippe “nedad”. Hvis du skal holde den tunge boltsaks i strakt arm, får du hurtigt spaghettiarme, men med den rette teknik er det ikke noget problem!
At lave tingene selv bliver meget nemmere, hvis man har det rette værktøj, og som “Jernlady” er min boltsaks uundværlig!
Takk for tipset! har tenkt å bruke mer armeringsjern i hagen fremover og har nok lurt på hvordan jeg skulle klippe over stengene.
At rionet er en ven i haven, er der vist ingen tvivl om men nu må jeg altså også have en "jernlady" a la Lene! Plejer ellers at bruge metoden: "Husbond-iført-vinkelsliber", men kunne jo overveje at blive selvstændig udi rionet… ;o)
Det skulle du stærkt overveje, Jette. Os stærke kvinder skal altså ikke være afhængig af om manden liiige har tid eller lyst, vel?
Jeps en boltsaks er uundværlig når man kan lide rionet. Min er rød og så kan man meget selv, med sådan en. 🙂
Lyder jo som en man næsten må eje:-)
Det er godt, at jeg snart har fødselsdag. Nu står der en boltsaks på ønskelisten.
Jeg vil gerne vide, hvordan du så bøjer jernet, Lene?
Venligst Tina
Hej Tina,
De 6 mm jernstænger til fx staudestøtter eller til nedbinding af roserne, bøjer jeg omkring en vandtønde (træ) eller store potter – afhængig af størrelsen. Man kan også godt bukke dem i hånden, men så bliver de ikke pænt runde, men nærmest spidse.
Rionettene, som her er 4 mm kan man sagtens bøje med håndkraft. Jeg vil dog anbefale, at man tager havehandsker på.
Jeg håber du får dit ønske opfyldt til din fødselsdag 🙂
kh
Lene
Hej igen,
Nu ligger der nederst i artiklen links til tidligere artikler om jern, og her kan du se, hvordan jeg bøjer stængerne 🙂
Skønt! Mange tak for de gode råd! Jeg vil kaste mig ud i at arbejde med jern 🙂
Jeg har læst din skriven om nedbrænding af roser. Var af samme årsag i Silvan i dag for at købe jernstænger. Men dem har de ikke. Kun som korte pinde. Hvor har du købt dine? Eller ved du, hvor de kan fås på Fyn?
Hej Mette,
Mine jernstænger er købt i en nærliggende tømmerhandel her på Sjælland, hvor jeg bor. De findes i 6 meters længde, og jeg havde min boltsaks med i bilen, så jeg kunne klippe dem over på stedet, for at have dem i bilen. Ellers er jeg sikker på at du kan låne en boltsaks på stedet.
Jeg ved ikke hvor på Fyn du kan få disse jernstænger, men du skal nok søge efter traditionelle tømmerhandler, og ikke Bauhaus/Silvan etc.
Jeg håber det lykkes dig at finde dem 🙂