ANNONCE

torsdag den 6. februar 2014

POSTKORT FRA EN PASTELFARVET BY I SYDFRANKRIG

POSTKORT

På en grå, frysende og stormomsust vinterdag kan et dyk ned i ferie-fotoarkivet være lige det, der gør forskellen på éns sindsstemning. Sug til dig, for nu skal du med mig i "Pastelland". Byen hedder Collioure og ligger helt ud til Middelhavet, og lige op ad grænsen mod Spanien.

TEKST OG FOTO: MARIANNE






Der er ret barskt i byerne ud mod Middelhavet. Sådan tænker vi ikke på det, når vi husker de steghede sommerdage i strandbyerne. Men trods det milde klima, så er det stærke kræfter der hersker dér, hvor havet slår ind over byen, dér hvor man har kæmpet mod baskerne og nu kæmper om turisterne.

Måske er det derfor, de har valgt at male byen pastelfarvet? Ved første blik ligner den måske alle mulige andre byer, der med de terracottabrændte sten skaber ro for øjet. Men sådan er denne by ikke. Kig med her:



Vi var der i september, det var en herligt overskyet dag, det var 27 grader, og en meget let brise stod ind fra havet. Vi regnede bare med, at vi skulle se en borg, en bastion og så en havn, som byen er så kendt for, men på en tur gennem byens gader, slog det mig, at der var træk ved Collioure, som var helt unikke. Husene var alle malet i pastelfarver. Ikke at der var noget som helst system i det, tror jeg, men de farver, der mødte os, da vi gik omkring i byens gader, var så slående anderledes end noget andet jeg har set. Ja, det skulle da lige være Paladsbiografen i København, dekoreret af maleren Poul Gerner, der anvendte de kendte pastelfarver.


Alene virkede de nærmest grimme! Men tilsammen og som kontrast til den rå havnefront, og med alverdens vidunderlige klatreplanter voksende op og ned ad mure, porcelænsvandrør og altaner, så havde det helt sin egen charme!

Jeg har en sær fetich, som handler om at jeg fotograferer døre, når jeg er ude at gå. Jeg er sikker på, det betyder et eller andet på det spirituelle plan, men har ikke lige dvælet ved det. Til gengæld kan du jo more dig over farvesammensætningerne, som indbyggerne har valgt.


Den aquaturkise og den terracottarosa farve gik igen mange steder i Collioure, og der var utroligt mange små finurligheder, som smilede til én fra deres små kroge og gesimser. Dem lover vi, at du kan se mere til en anden gang. De to farvenuancer står henrivende til grøn - og måske er det slet ikke tilfældigt. For hvor der ved havet, havnen, borgen og bastionen er barskt, gråt og goldt, er der i byen frodigt og henrivende. Et clash inden for få meter, der virker ret overvældende!




De er virkelig blomsterglade i Collioure, og hvis man ikke havde ondt i nakken i forvejen, så fik man det af at besøge byen, for der var mindst lige så meget at se oppe som nede. Desuden er den jo beliggende i en bjergegn med klipper og skrænter helt ud mod havet, så der var mildest talt skævt at gå der. At man så også selv blev halvskæv af den farveeksplosion gjorde, at tempoet kom helt ned i sneglefart.


På et tidspunkt fik jeg øje på nogle morsomme papirblomster. De tiltrak sig opmærksomheden på en ret lystig måde. Det lignede ved første øjekast blot lidt "flirt" med de øvrige blomster, der slyngede sig - både nerier, trompetblomst, bourgonvilla, vin og mange mange andre dejlige vækster. Men da vi runder et hjørne, opdager vi, at det er en slags "blomsterfestival". Det var næsten for godt til at være sandt. Dér måtte vi hen!


Det viste sig at være "latinerkvarteret", dvs. et sted hvor rigtigt mange kunsthåndværkere har slået sig ned. I hver eneste af de små garager, de kalder butikker, var der særegne varer, der på ingen måde lignede "alt det andet bras" i disse Middelhavsbyer ved vandet - her havde det særpræg over sig.



På vejen tilbage til vores udgangspunkt, fik jeg øje på en skråning fuld af cyklamenfarvede blomster. Nogle af dem var roser og ... her dufter gennemtrængende af ... kunne det virkelig være? Jo, det var det - solbærsalvie! Det er en af de helt vidunderlig frugtsalvier, en busk, der dels har de mest indtrængende cyklamenfarvede skyer af små smukke blomster, og dels dufter gennemtrængende af solbær. Her måtte vi slå hvil - et af dem, der sætter sig i alle sanserne i ens hukommelse.

At jeg var temmelig svær at rive bort fra denne by er nok tydeligt. Men heldigvis vender vi tilbage hertil - om ikke andet så i HAVEFOLKET. Næste gang vi besøger Collieure bliver når Lene og jeg viser altanhaver, krummelurer og dingenoter og andet haveguf fra Middelhavslandene.

11 kommentarer:

  1. fantastisk indlæg, lige hvad man trænger til efter en time i en kold vinterhave i Danmark
    KH Linda - Mrsdahl.com

    SvarSlet
  2. Åh vad härligt att njuta av på en gråkulen februarimorgon! Dit vill jag gärna ta en tur om jag lyckats ta mig till Nicole de Vesians have i Bonnieux innan.
    Med kaerlig hilsen Margareta

    SvarSlet
  3. Åh, hvor er det malerisk. Man bliver jo helt svimmel og kulret over synet af alle disse pragtfulde pastelfarver og finurligheder. Man forstår godt, at fruen havde meget svært ved at løsrive sig fra sådan et scenarie. På dette sted må en grå vinterdag altså ikke føles særlig grå.

    Hvor er det fantastisk, at Lene og du sådan "ofrer" jer for jeres læsere :o) Det er skønt at kunne flygte ned til Middelhavet, sammen med jer i denne farveløse tid.Jeg glæder mig MEGET til at se en hel masse himstregimser, detaljer og duppeditter fra jeres rejser til de sydligere himmelstrøg. Jeg elsker finurligheder og detaljer:o)

    Marianne, dyrk du blot din dør-fetich, alt hvad du kan. Men husk lige kameraet, ikke?

    Pasteldrømmende hilsner og tak for en dejlig oplevelse i Koløøøørr:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaaamen jamen, Tante Grøn - du har ret - den hedder jo kulør, byen. Hold da maule, du er en viis havedame!

      Duppeditter og krummelyrere are on their way

      Slet
    2. Jow jow....glæder mig til flere af de kønne og meget fantasifulde dingenoter.

      Knus fra den detaljefikserede

      Slet
  4. Hvorfor filan diktere moden SORT og HVID når man bliver glad i låget for disse farver
    tak for turen ;-)

    SvarSlet
  5. Skønne billeder og jeg bliver også altid fanget ind af disse smukke døre. Et mesterligt håndværk som ofte kun ses i gamle købstæder herhjemme. For vi har dem også herhjemme. Jeg fangede da et par stykker på Samsø for eksempel.
    OG de mange skønne farver som også ofte ses sydpå. Helt vidunderligt - der er ingen farveforskrækkelse dér! Dejlig tur til Collieure...s u k....

    SvarSlet
  6. Åhh, jeg længes efter Sydfrankrig, når jeg ser dine billeder! - Glæder mig til vi skal derned i maj måned :-)

    SvarSlet
  7. Vi besøgte campingpladsen ved foden af Pyrenæerne for flere år siden og gik ind til byen af den mest henrivende sti langs havet. Jeg var helt facineret af deres nedløbsrør med "ansigter" på. Tak for et dejligt gensyn.
    Mange hilsner fra Eliane.

    SvarSlet
    Svar
    1. <3 Kære Eliane, jeg er også helt vild med spændende nedløbsrør!!!!!!!!!! Måske er det min fetich?:o) Hvis det er, skal der vist ikke graves dybere i det, så`rn rent dybdepsykologisk:o) Men altså, det kunne være skønt, hvis sår`n nogle fantasifulde dimser, var til at købe herhjemme. Tænk, at kunne forene det praktiske med det sjove og kønne. Mon ikke der sidder nogle derude, som kunne have lyst til at importere nogle, som kunne passe til danske nedløbsrør?

      Ellers må vi sende Fru Marianne eller Fru Lene ned og opkøbe nogle, som så kan sælges på HAVEFOLKET. Tror gerne de vil "lide" lidt i den gode sags tjeneste:o) Jeg melder mig som første køber:o)

      SMUKKE NEDLØBSRØR TIL DET DANSKE HAVEFOLK!!!!!!! Vi trænger også til Kuløøøørrrrrrrrr på tilværelsen.

      Knus

      Slet
  8. Skønt at mit lille postkort kunne bringe lidt forårsglæde og lys og kulør ind jeres stuer!
    Som Ege siger det: Man bliver glad i låget af farver!

    SvarSlet

ANNONCE