SPIS VILDE PLANTER

Ja, det er og bliver i totusindogtierne bare et hit at spise vilde planter fra naturen. Flere og flere gør det, uanset om man har gjort det siden man kunne gå på sine ben, eller om det bare er megatrendy og “Nordisk gastro på verdensplan”.

Sidst i 2013 udkom der en endnu en bog om emnet, hvilket jeg vil tro, at rigtigt mange “novicer” vil have megen glæde af. Dens lige findes nemlig ikke. Kald det mest af alt en flora, for den har både de gængse plantebeskrivelser samt beskrivelser af voksesteder og vækstform m.v. Det er alt sammen glimrende. Der er til og med garneret med en kulturhistorisk vinkel – det er endnu mere glimrende, og så – og det er det særlige – finder du også en smagsbeskrivelse og en opskrift. Sidstnævnte har enhver have-/livsstilsbog med respekt for sig selv i dag, men kulturhistorien og smagsbeskrivelserne! Dét er nyt – og det er nyttigt.

HVORFOR ER DENNE BOG VIGTIG?
Det er meget afgørende, at vi, når vi er på tur med kurven i naturen, sørger for at plukke de rigtige planter og ikke bare nogle, der ligner lidt. Tager man fejl af fx skarntyde og kvan, eller ramsløg og liljekonval, er det et spørgsmål om liv eller død. Ganske enkelt og uden overdrivelse. Et trænet, opmærksomt øje vil sagtens kunne se forskel, men er man nybegynder eller blot utrænet i sankning af vilde urter, så er denne bog helt og aldeles glimrende at medbringe. Langt bedre end de fleste flora. Ja, vel faktisk et “must” på godt nydansk.

Den indeholder et relativt begrænset udvalg af danske, vilde, spiselige planter, og det er såmænd nok en glimrende idé, for det har i hvert fald taget mig mange år (ca. 45), at kunne genkende dem alle samt at kunne skelne “skidt fra kanel”, om jeg så må sige. Så lidt men godt til en start, og giv dig god tid. Alt det understreger de to erfarne forfattere, Edith Agerbo og Dorte K. Rhode Nissen, også. Selve turen hvor du finder dem er vidunderlig! Tag nu bare disse vandmynter – und dig selv og familie eller venner en kanotur – og husk plastikposen, for de skal stå i vand.

SURPRISE
Og der er heldigvis også overraskelser. På allerførste planteopslag finder jeg lodden løvefod. Mund mod hage. “Sig mig, er den vild?” var min første tanke, for den står jo i enhver parcelhushave, næsten. Hi hi, dét havde jeg faktisk ikke overvejet. At den også er spiselig, og at der ligger en delikat opskrift ved planteportrættet (sådan som der gør ved dem alle) gjorde mig ekstra glad. Ok så, siger jeg bare! Det er simpelthen så rart, når hovmodet er lige ved at tage over, og man så overraskes og har lært noget nyt. Planten, der smager af koriander, strand-trehage, den kender jeg heller ikke. Jo, eller det gør jeg nok – af udseende – men da hverken af navn eller af gavn. Det retter denne bog op på!

YDMYGHED
Der sker også noget andet, når man sidder med bogen, og det er at man endnu en gang glædes sådan over naturens mangfoldighed og styrke. Dens gaver til alle os, som ellers bare går forbi med hunden, familien eller klapvognen uden at ane, at det er guld, vi træder på. Forfatterne gør også en dyd ud af at fortælle hvor, hvornår, hvordan og hvorfor vi skal sanke (høste), samt at man altid skal efterlade nogle planter og stængler med blomst/frø, så den ikke udryddes. Bogen har en handy størrelse. Den er hverken for lille eller for stor, og derfor glimrende at have i en lomme, rygsæk, kurv eller cykelkurv og hver plante har to sider (et opslag). Det er praktisk.

DELIKAT
Indrømmet. Jeg har pænt mange bøger om emnet på min bogreol. Og i dem, som jeg alle elsker, findes der altså også opskrifter, jeg helt og aldeles IKKE har lyst til hverken at lave eller at smage på. Sådan er det overhovedet ikke med disse. Her er hver og en af opskrifterne tiltalende – især fordi urtens smag og kulturhistorie er blevet beskrevet. En anden delikat ting er, at der er illustrationer her og der af den dygtige plantemaler Kirsten Tind, som også har gennemillustreret den sidst udgivne Danmarks Flora (som i øvrigt er skrevet af den ene af denne bogs forfattere, Dorte. K. Rhode Nissen). Dét er ren nydelse!

Og ved du hvad? Det er muligt at sanke helt fra marts til oktober – ja, og også i milde vintre. Så det er bare at fatte kurv og bog – og så på med støvlerne og af sted.