Vi har før prikket hul i myten om at gennemgrave og fræse. Her fortæller vi om, hvordan du kan forbedre din jord, så den bliver næringsrig, og dermed kan give dig smukke planter og næringsrige, smagsfulde grøntsager.
TEKST & FOTO: MARIANNE
Vi har før fortalt, at det er en myte at bedene skal gennemgraves hvert år, inden du tilsår dem med grøntsager – og det holder vi fast ved. Men der er jo undtagelser, og det er når jorden ikke er sammensat hensigtsmæssigt i forhold til hvad du vil dyrke der. Hvad gør du så? Hør blot her:
VED SANDET JORD
Sandet jord har et kraftigt dræn, fordi sand er langt større partikler end fx ler. Sand har heller ikke ret meget næring (mineraler mv.), som de fleste planter skal bruge for at trives og gro. Grav derfor masser af såkaldt humus ned i jorden. Humus er et organisk materiale – dvs. kompost eller blade og andet biologisk “affald” fra haven. Hvis du kan se omkring dig, at der vokser mange planter, der er kendt for at trives på “sur jord”, så kan du tilføre lidt dolomitterkalk og træaske fra usprøjtet træ. Begge dele kan købes, hvis du ikke lige har det.
Gødning fra heste, får, kaniner, høns mv. er også glimrende, men skal være komposteret først, ellers tager det næringen frem for at tilføre den i den omdannelsesproces, der sker nede i jorden. Og endelig vil ler eller almindelig havejord medvirke til, at vandet ikke bare siver direkte igennem og ned i grundvandet, men bliver, så planterne kan nå at opsuge det. Hvis det er et relativt lille område, har jeg ladet mig fortælle, at man kan købe en masse poser med kattegrus (som er lavet af lergranulat – uden duft, forstås!), og fordele det i jorden. Hvis du har erfaringer med det, så sig frem!
VED LERET JORD
Tilfør sand, som kan hjælpe jorden med at dræne vandet fra og give luft til rødderne. Tilfør også humus, som altså medvirker til at skabe et næringsrigt mikrosamfund til de der orme og deres venner.
VED SUR JORD
Her må du tilføre en del kalk, da det sænker surhedsgraden. Sur jord er som regel ret næringsrig, så det er sikkert ikke nødvendigt at tilføre humus og andet biologisk affald. Kompost vil altid forbedre din jord – om ikke andet så med et mikromiljø, der er gavnligt og med en løsere jordstruktur.
VED ALMINDELIG HAVEJORD
Her er det, at du godt kan springe gennemgravningen helt over. Så længe du blot tilfører kompost 1-2 gange årligt, og kun lige kultiverer det ned i overfladen – mens du alligevel luger – så fordeler det sig og næringsstofferne regnes ned i de nedre lag. Har du ikke tid eller kræfter til at kultivere, så lad det ligge på overfladen, så regn og tid kan klare resten. Du kan selvfølgelig godt tilføre lidt benmel og kalk, nu du er i gang, da det jo udvaskes.
Og husk så på, at jord ikke har godt af at ligge “brak”, dvs. bar. Der skal tilføres én eller anden form for næring – og her findes der forskellige grøngødninger. Dem lover vi at fortælle om snarest.
At naturgødning skal komposteres før tilførsel til jorden for ikke ligefrem at fjerne næring fra jorden er en gang vrøvl ud over det sædvanlige……selvfølgelig gøder man jorden ved at sprede møg!
At grave organisk jordforbedringsmateriale ned er også uhensigtsmæssigt – af flere årsager.
Hmmmmmmm. En gang vrøvl ud over det sædvanlige – det var nu alligevel noget. 🙂
Detu lyder som om du ved rigtigt meget mere om emnet end det, jeg dels har erfaring med og det, jeg har læst mig til. Så fortæl da endelig om det, hvis du har lyst! Det vil jo komme alle os havefolk til gavn.
Jeg tror egentlig dette er et emne, der findes rigtigt mange forskellige holdninger og erfaringer omkring, så lidt debat omkring, hvad der er op og ned i jordforbedring vil da være alle tiders.
Javel ja, møg spredes på marker og andre steder, hvor det får mulighed for at blive nedbrudt inden den kommende vækstsæson, men i haver i et bed, hvor nyplantede eller eksisterende planter står, dér vil omdannelsen af gødningen foranledige at fx.det kvælstof, som de eksisterende planter har brug for, anvendes i nedbrydningen af gødningen og dermed går det fra planterne.
Så når du fremhæver at dét at grave organisk jordforbedringsmateriale ned, er uhensigtsmæssigt, så er det så vidt jeg ser det, af samme grund: Nemlig; hvis det ikke er komposteret (hvilket det bør være inden nedgravning) så optager det under omdannelsen (formuldningen) i jorden de eksisterende mineraler i omdannelsesprocessen. I de oplysninger jeg har skal organisk dyregødning have ligget i mindst 3 måneder, og allerhelst komposteres først før det lægges ud i det meget tidlige forår og helst ligge oven på jorden, så det langsomt siver ned og stofferne dermed frigives langsomt.
Eller Mikkel Ræv, hvad siger du? Har jeg fået det helt galt i halsen? Det mener jeg jo ikke selv. Og hvad siger I andre? Hvad er jeres erfaringer og den viden, I har tilegnet jer? Måske vi skal tilkalde en ekspert? 🙂 Ok. det bliver så i næste uge, for nu er det fredag aften.
God aften!
Havenyt (Praktisk Økologi) har en del om emnet. I dette link fremgår det at kompost (organisk affald) ikke skal være helt gennemkomposteret, da det dermed ikke tilfører jorden energi, der kan omsættes.
http://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/jordbehandling/300.html
JA, Karna Maj er "Gud" – her siger hun det rigtigt tydeligt! http://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/goedning/607.html
Men måske har jeg misforstået din kommentar?
Rolig nu Marianne 🙂
Karna er ikke Gud – kompost er Gud…
Det glæder mig, at du – efter at have skrevet artiklen – er begyndt at lave lid research 🙂
I den ene artikel nævnes blot, at møg med _meget_ halm udspredt på jorden kan give kvælstofmangel. Og jo, det er rigtigt, men det er jo undtagelsen, at sætte lighedstegn imellem halm og møg. Desuden, hvis denne fejl blev gjort år efter år ville fejlen have mindre og mindre betydning, idet du med tiden får opbygget den humusrige, levende jord med masser af stofomsætning og buffer-effekt.
Møg udbringes med fordel om efteråret og gerne som en del af det brune vinterdække, hvilket du også kan læse i artiklerne.
At anbefale, at grave organisk materiale ned i en sandjord eller hvilken som helst anden jord, vidner om manglende forståelse af fænomenet "en levende jord". Det svarer til at hælde ensilagesaft i åen og det ved alle jo, vil få alvorlige konsekvenser for al form for liv i åen, da omsætningen af sukkeret i ensilagesaften dræner vandet for al ilt. Det er selvfølgelig mindre udtalt, når du graver organisk materiale ned i jorden, men princippet er det samme og resultatet er det samme: Totalt kaos i den mikrobiologiske omsætning med de ændrede iltforhold en nedgravning medfører.
Den levende jord skal fodres ikke sondemades og fodringen skal ske fra oven – hel omsat kompost i vækstsæsonen, grov kompost og møg i hvilesæsonen på de bede, som ikke er dækket af grøngødning.
Altså lidt de samme argumenter, som for ikke at grave bedene…..
Min baggrund er ikke akademisk, men mange års praktisk erfaring med og interesse for organisk dyrkning af køkkenhave, med sideløbende litteraturstudier (om vinteren). Jo mere "have-litteratur" man læser, desto oftere går det op for én, at fejltagelser ikke bliver mere rigtige af at blive gentaget af den ene forfatter efter den anden. Alle begyndere hører og læser utallige steder f.eks. om de fortræffelige effekter af "naboplanter". Hvem har ikke hørt om, at dyrkning af løg ved siden af / med gulerødder skulle forhindre "orm" i gulerødderne? Den skrøne er beskrevet i utallige – også nyere – bøger og er og bliver en skrøne – præcis, som når du anbefaler at grave organisk materiale ned. Grav aldrig kompost eller møg ned i jorden, men udbring det _på_ jorden og lad svampe, bakterier, regnorme, biller – ja alt det kriblekrable, som er i en god jord – omsætte og leve i og af materialet. Denne "naturlige" metode giver en stor biodiversitet i din jord og det betyder i praksis, at en opformering af skadedyr, f.eks. lus, bliver forhindret af skadedyrenes naturlige fjender, som er til stede i og på den levende jord.
Jeg gentager: Grav ALDRIG organisk materiale ned i jorden – læg det PÅ jorden og når der ikke er plads, så komposter materialet og brug også koposten PÅ jorden.
Rigtig godt haveår til alle 😉
Tak for din grundige gennemgang af emnet, "Mikkel Ræv", det vil komme os alle til gavn. Tænkte nok du havde guldkorn at dele ud af. Vores tilgang til haver og haveglæde er heller ikke akademisk, men erfaringsbaseret og glædesbaseret. Samtidig er vi jo et forum og netop ikke eksperter. Men du kan være ganske rolig for at der researches, også til denne artikel, så kom ikke her 😉
Og så er jeg enig med dig: Kompost er "GUD" ikke Karna Maj, det var egentlig mest sådan a la "Øl er Gud, Fad er vor"-agtigt Monrad og Rislund-citat, men det var vist kun mig selv,d er kunne høre det. 😀 . Grunden til at jeg hve Karna Maj på banen er sådan set, at hun i webudgaven "populariserer" nogle til tider både vanskelige og komplicerede årsagssammenhænge og "udvaskede" instruktioner til, hvordan vi kan arbejde m.e.d naturen i stedet for imod den.
Det er også vores mission: at gøre det hele lidt spiseligt og – med al respekt – ikke a.l.t for nørdet. Dermed naturligvis ikke forkert, men bare til at gå til, så vi ikke skræmmer folk væk eller så de føler at de får et rap over fingrene. Vi vil gerne, at alle får lyst til og mod på at kaste sig ud i en mere bæredygtig havebrug.
Kunsten i et magasin som vores er jo både at skrive til dem, der ved en hulens masse og så dem, der har lyst, men aner havehat om ret meget. Jeg bliver gladere og gladere for vores format – blogmagasinet – for på den måde får vi virkelig gjort en indsats for at få spredt den samlede haveviden – og -holdninger til rigtigt mange på kort tid.
I øvrigt er vi jo helt enige ser jeg på din opsummering: organisk materiale skal helst e,.n.t.e.n. komposteres (næsten) helt først, inden det graves ned, eller også skal det lægges oven på jorden, så det kan kompostere/nedbrydes/omdannes med tiden.
Dejlig forårssolskinslørdag til alle!
Superspændende diskussion!
Mikkel Rævs metode er den vi har brugt her på matriklen! Dels fordi vi ikke har noget køkkenhave af betydning og dels fordi vi fik en meget velanlagt, men forsømt have med mange store og gamle træer, som selvfølgelig har rødder ud over det hele, hvad der gør gravearbejdet vanskeligt, grænsende til det umulige.
Selvfølgelig vil vi allesammen gøre det der er bedst for vores haver og planter, men man må overveje, hvad vil man med sin have?
Nogen vil gerne ha' en have i "fuld kontrol", hvor alt matcher i farver og placering, andre vil ha' et rigt udbytte af frugter, grøntsager og krydderurter, som kan berige ens køkken, så er der også dem der bare vil ha' et sted hvor man kan nyde solen om sommeren, med et minimum af arbejde. Selv har jeg en have hvor jeg elsker at andre end jeg elsker den, så selvom jeg elsker blomster og farver, vælger jeg helst dem som også insekter og fugle sætter pris på! – og i den forbindelse har jeg megen fornøjelse af at smide komposten på jorden om efteråret og hele vinteren igennem se solsorten rydde op: Det her blad skal flyttes over til højre, det her skal vendes osv.
Hermed ikke sagt at det ene er mere rigtigt end det andet, jeg tror bare det er nemmere hvis man finder ud af hvilken slags havemenneske man er og så agerer ud fra det 🙂
Altså, jeg synes Karna er Gud – jeg har lært så utroligt meget ved at læse hendes artikler. Men, kompost er også "Gud" ;-)) – det der med om forskellige ting dræner jorden for kvælstof eller ej er jo et af de store emner, der diskuteres meget på forskellige haveblogs osv. Der findes en del artikler fra forskellige sider, bl.a. et par amerikanske universiteter, der siger, at det ikke passer – at kvælstoffet drænes – ihvertfald ikke, hvis man lader materialet ligge oven på jorden, da organismerne så ikke bruger kvælstof til at omsætte halm etc. Graver man det ned, er det andet problem. Jeg spreder et lag møg med et godt lag kompost ovenpå og ud på jorden og dækker det hele med et lag blade om efteråret, det giver i løbet af årene et meget fint humuslag. Og, som Birgitte skriver, soltortene får meget ud af at gå og rode i det hele.
Helle