ANNONCE

fredag den 7. marts 2014

KEND DIT UKRUDT

SERIE: UKRUDT

Genkend og fjern ukrudtet før det smider frø! Vi viser vejen til at finde de små ukrudtsplanter og skille skidt fra kanel.

TEKST: MARIANNE 
FOTO: LONE & MARIANNE







Du kender det godt! Så sidder man der på knæ og overvejer, om man skal hive, skrabe og skuffe, eller om man ikke skal! Skal de have lov til at stå? Det k.u.n.n.e. da være et af de valmuefrø, som jeg såede i den periode, frosten slap i vinter? Eller frø af erantis eller julerose?

Vi kan jo ikke vise dig alle kimplanterne, og heller ikke alle ukrudtsplanterne. Men vi kan vise dig de mest gængse. Eller dem, der vokser i vores haver i hobetal!

HVAD ER UKRUDT?
Ukrudt er ganske enkelt en fællesbetegnelse for vores uønskede planter. For os havefolk er begrebet ukrudt meget tæt forbundet med vores haver. Vi tænker på ukrudt som de planter, der forhindrer vores haver i at udvikle sig smukt, og som ofte absolut ikke pynter. Ukrudt er derfor ikke kun vilde planter, men kan også være kulturplanter, der bare vokser på et uønsket sted. Selve ordet "ukrudt"' kommer af tysk fra "Unkraut", som er en negation "un" og "kraut", der betyder kål eller grøntsager (opr. betød det en bladplante).

Ofte tænker vi på ukrudt som de planter, der er genstridige at komme til livs, eller som dukker op igen og igen og igen på steder, hvor vi absolut ikke ønsker dem. Det er jo ofte ret livskraftige planter, der opfører sig invasivt, og som i løbet af "ingen tid" overtager og kvæler de planter, vi har hæget om, betalt dyrt for eller fremelsket over længere tid med stor omhu.

Ordet "ukrudt" kommer af tysk fra "Unkraut" som er en negation "un" og "kraut", der betyder kål eller grøntsager.


Herunder gennemgår vi nogle af de ukrudtsarter, som vi her i redaktionen på HAVEFOLKET kæmper mest med.

SKVALDERKÅL
Selvom skvalderkåls skærmblomster er som de yndigste kniplingsgardiner, og at planten i middelalderen ansås for at være en lægeplante, indført af munkene, er den en pestilens i det moderne menneskes blomsterbede og haver. Den er en af de mest grovillige planter, der findes. Den vokser videre på trods af alverdens initiativer for at udrydde den. Selv den mindste rodstump gror videre til kraftige planter, og skvalderkål kan på få år blive tilnærmelsesvis uudryddelige. Afhold dig fra at fræse et stykke med skvalderkål. Du vil få titusindfold af grovillige rødder ud af det. Så græs i stedet for, og slå det jævnligt. Efter ca. 3 år vil du kunne grave tørv af og have gjort kål på ukrudtet. Du kan også vælge at plante andet, der kan tage kampen op, og du kan vælge at spise den. Endelig kan du lave en flydende gødning af den.


TUSINDFRYD
Bellis
Kan indtage en græsplæne, men er også indbegrebet af sødme og liv. Det er nuttede små planter, der minder om bakkestjerne, og nogle lader dem bare stå i græsset og slår dem gentagne gange med græsslåmaskinen. Det tager de sig ikke af. Ej heller kløver, som også kan fylde godt op i plænen. Man kan købe diverse plænerensemidler i butikkerne, men det er også gift. Drøft det med din indre smagsdommer, og send det i dit private "etiske råd", og gør så som du helst vil. De fortrænger ikke græsset. Men det er jo ikke græs.



VIKKE
Vicia
Den får lilla, ærteblomstlignende blomster og er faktisk ret sød, men den kryber, ligesom snerlen, og den vikler sig rundt om hvad som helst, som så kvæles af den. Så væk med den, når du ser den.






MÆLKEBØTTE
Har lang pælerod, og kommer stædigt op de mest umulige steder. Den er set skyde op gennem asfalt. Dens gule blomster er smukke, og de er sært nok set solgt i potter på engelske planteskoler. Prins Henrik har holdt den som køkkenurt, og dens unge skud er da også spiselige, ligesom de gule kronblade er anvendelige i alle mulige sammenhænge. Der findes særlige mælkebøttejern, der kan anvendes til at fjerne den, men man kan også blot udpine den ved at blive ved med at fjerne de dele af planten, der er over jorden.Vigtigst er det, at du fjerner den runde, boldformede frøstand, inden den når at selvså sig alle vegne.


KAMILLE
Kan let forveksles med små spirer af stolt kavaler, og der sker ikke noget ved lige at lade den stå lidt, hvis man er i tvivl. Den spreder sig via frø, så den skal bare væk før den afblomstrer.







TIDSEL
Kan ret nemt blive genstridig og temmelig svær at få bugt med, hvis ikke den ryger op, mens den er lille. Og handsker er et must, når du luger her.











ÆRENPRIS
Får blå blomster, der da er kære nok, men den dækker lynhurtigt et bart areal jord, og selvsår sig også så let som ingenting.









HAVEMELDE
Findes både i rød og grøn. Den røde er yderst populær i staudebede sammen med mørke/sorte blomster, men den grønne er ilde set. Begge selvsår sig kraftigt, og kan - hvis de får lov - hurtigt tage magten fra et bed.







PADDEROKKE
Måske er den kommet ind i haven sammen med barkflis. Få den væk med det samme, inden den breder sig - og det gør den med lynets hast med dybe, dybe rødder, der som regel knækker nede under jorden, når du prøver at få den op. På den måde kommer den igen og igen. Du kan også bruge den til at lave "te" med mod meldug. Det giver vi en opskrift på inden længe. Her står den bl.a . mellem pileurt, som af nogen er yndet og af andre er ukrudt.



SNERLE 
Er jo så fin og smuk, når den blomstrer med de fine, lette tragte. Derfor kan man godt fristes til at lade den stå - men lad være. Den breder sig hurtigt med underjordiske, lange, sprøde, lige rødder, der siges at kunne blive op mod 5-10 meter dybe. Har den først fået fat, er den meget svær at få has på. Den snor sig kvælende om alt, hvad den møder på sin vej, og kan faktisk kvæle en hel sommerfuglebusk, hvis den får lov.

Du kan grave hele bedet op, forsøge at fjerne alle rødder fra snerlen, og så plante igen. De få snerleplanter, der kommer bagefter, skal have hakken en gang om ugen, indtil rødderne er udsultet. Det kan godt tage både kræfter og tid! En anden og temmelig ubæredygtig metode er jo at anvende gift, som pensles på bladene, og som så trænger ned i rødderne og gør det af med planten. Men vi skal passe på vores grundvand, så det er en personlig sag om det er det, man vil gøre.


VORTEMÆLK
Meget, meget nem at fjerne. Og gør det straks du ser den. Den breder sig villigt.










Og så er der jo også disse:

Har du birk, hassel eller kastanje, kan du næsten være sikker på, at du kan finde små spirer fra deres "frugter" rundt om i haven. Men stort set alle træer selvsår sig. Hvis de står et upraktisk sted, gælder det om at hive dem op mens de er på babystadiet, da deres rodsystemer er meget veludviklede og hurtigt bliver så stærke, at du ikke kan få dem op. Det er jo træer!

11 kommentarer:

  1. Jeg vil gerne tilføje Bynke-bæstet til listen over ukruds-pestilenser!
    Den er nok primært et mark-have fænomen, men hold da mund, hvor er jeg træt af den.
    Jeg udvider med nye bede (pga. pladsmangel:-() og er derfor ved at inddrage noget brakmark.
    Jeg SKAL altså bruge pladsen, men øv hvor er det bare hårdt praktisk arbejde, at kæmpe en krigerisk kamp mod bynkeplanter der tror at de er små træer og som står i et fint bunddække af kvikgræs.
    Det eneste positive der er at sige om bynken er, at den i tør tilstand er vældig fin som optændingspinde i bålfadet.

    SvarSlet
    Svar
    1. JA, det er der faktisk meget ukrudt, der er - altså godt til optænding. Bynke hører også med til nogle af mine hadeplanter - særligt fordi den animerer til allergi, men også som du beskriver, at den selvsår sig kraftigt. Sørg i det mindste for at tage dens frø inden de modner. Allerbedst hiv hiv og atter hiv. På bålet med heksen!

      Slet
    2. Ej, der tænkte jeg mig vist ikke om, kære haveheks, haha. :-D Men måske må hekse bare gerne sige sådan til hinanden?

      Slet
    3. Jeps, det må hekse gerne sige:-)
      Som heks skal man have stor respekt for bål. Kosten skal være både velsmurt og i topform, som man kan suse væk i en fart.

      Slet
  2. Ja og præstelus, . den er godt nok noget af en kratlusker. sniger sig driskret under stauderne osv for så pludseligt at dukke op laangt fra roden op imellem fine plante og komplet håbløs at fjerne helt uden at ødelæge de "fine " planter.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Præstelus - det er nok dem, jeg kender som burre.Ja, de er lede. Især hvis man har hunde med langt hår. Og hahahahha. Ja, kratlusker, det må være det rige navn til den!

      Slet
  3. Må lige høre hvad man kan pensle snerler med?

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha, dér er du jo inde på noget af det, der er lidt svært for os, Inge. For vi er jo ikke til de giftige løsninger (a la det der med navnet, der på "undersat dansk" hedder , "rund op". Det er jo ellers dét middel, mange andre foreslår og det er jo også den mest skånsomme og samtidigt effektive løsning til snerlers rødder. (De kan jo vokse op til 10 meter ned i jorden). Altså at pensle og ikke spraye eller vande.

      Men nu du spørger, tror jeg faktisk jeg vil forsøge mig med noget af det, jeg ved, planter ikke kan lide. Rabarbervand fx.

      Er der andre havefolk herinde der læser med, der har nogle gode ikke-giftige løsninger på problemet?

      Men

      Slet
  4. I plænerne rundt om den beboelse vi bor i, findes der nogle fæle "tidsler", som jeg gerne vil have identificeret. Der er nok tale om såkaldt rodukrudt med pælerod. "Tidslen, som måske ikke er en tidsel" har en mørk grønblålig farve og er lav af vækst. Bladene er smækfyldt med små sylespidse, uhyggelige pigge, som garanteret vil give børnene betændelse, hvis de træder på dem med bare fødder. Kan nogen hjælpe mig med at finde ud af, hvad denne ukrudtsplante hedder? Ukrudtet er kommet i forbindelse med eftersøgning af plænerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ove
      Jeg forstår dine spekulationer og hader selv dem, der stikker, men nyder synes af dem, der ikke gør. Smukke er de jo.
      Jeg tænker, det nok er en agertidsel af en art, måske tornet tidsel, men det er jo vanskeligt, når vi ikke har et foto af dem, og der er en del "fætre og kusiner" i tidselfamilien. Den slags er IKKE rar at få op i en barnefod (heller ikke en voksenfod). Jeg synes, I skal sætte dem på dagsordenen på kommende beboermøde/arbejdsweekend og se at få dem fjernet. Om ikke andet, hvis nu de har pælerødder, så pin dem bort. Det gør du ved konstant at være over dem og fjerne dem, når du/I ser dem "stikke hovedet over jorden". En græsslåmaskine kan også gøre det, hvis området, hvor de vokser slås mere ofte end jævnligt i vækstsæsonen.

      Læs evt. denne artikel: http://www.havefolket.com/2014/06/pin-og-plag-dit-ukrudt-bort.html

      Held og lykke med udryddelsen!

      Slet
  5. Hej Marianne, tusinde tak for dit fine svar. Jeg vil følge dit råd!

    SvarSlet

ANNONCE