ANNONCE

søndag den 27. april 2014

FLET ET NEMT HEGN AF PIL

SERIE: PIL

En gang hvert tredje år skal pilehegnet ved postkassen udskiftes. Se hvor det pynter!

TEKST & FOTO: LENE







Ved siden af cykelskuret tæt på indkørslen har vi et lille "sted", hvor vi kan opbevare diverse sække inden de skal videre i kredsløbet. For at skjule disse grimme sække, flettede jeg for en del år siden et pilehegn, og nu er det tredje gang, det skal fornys. Samtidig fik vi integreret postkassen i "arrangementet".

pilehegn
På 3 år bliver pilehegn godt og grundigt tørt og slidt, og det er tydeligt at se, at det trænger til en udskiftning.

Da de gamle pil er fjernet, viser det sig at stolperne er rådne, og de skal derfor udskiftes.

Der bliver indkøbt 6 nye stolper á 150 cm, og de bliver banket 30 cm ned i jorden, med ca. 30 cm's mellemrum.

pilehegn
Så er der klar til at flette.

Da der kun skal flettes over 7 stolper (den syvende er lærkehækkens stamme), kan det gøres uden at øge pilen. Læg mærke til at den ene stolpe er lidt lavere end de andre. Det er fordi der skal være plads til postkassen.



pilehegn
Start med at flette med den tykke ende fra venstre side og hen til hegnet slutter. Flet endnu en pil fra venstre med den tykke ende først - denne gang på den modsatte side af stolpen, så pilene krydser. Næste gang fletter du fra højre side med den tykke ende først på hver side af stolpen. På den måde bliver der skiftevis tykke og tynde ender i hver side. Fortsæt på den måde.

pilehegn
Når der er flettet til ca. 10 cm under den laveste stolpe, fortsættes med at flette op på de resterende stolper, og når hegnet er helt færdigt, sættes postkassen op. Vi har skruet et par brædder på bagsiden, og disse brædder skrues fast på første og tredje stolpe.

Slut med at klippe endekanterne pænt af. Klip ikke for tæt på stolperne.

pilehegn

Du kan flette både med frisk, halvtør, eller opblødt pil. Hegnet her er ca. 220 cm langt, og der er brugt 120 pil á ca. 3 meter. Vælg pil af en vis tykkelse - helst omkring 10-15 mm.


Læs mere om pil:


DYRK PIL
Pil er nem at dyrke. Når først stiklingerne er sat i jorden og de har fået fat, går det over stok og sten! Læs her om hvordan du kommer i gang med at etablere dit eget pilestykke.

FLET EN KUGLE AF PIL TIL DIN EFEU
Flet en efeukugle af pil. Den er smuk, både mens den gror til og når den er blevet rund, grøn og flot. Vi viser her hvordan du fletter. 




PILEHEGN
I vores serie om pil er vi nu nået til en bog, som varmt kan anbefales. Den handler primært om hegn - både de levende og de "døde". Du får her en anmeldelse af bogen, der hedder "Pilehegn".


5 kommentarer:

  1. Hmmm...kunne godt bruge sådan ét rundt om de ækle plasticskraldespande vi er tvunget til at bruge...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, disse skraldespande er ikke et syn for guder, så det er da bestemt en god idé at flette et hegn til at dække for dem.

      Slet
  2. Ditto! Tænker at jeg må have coach på, men det lyder ret så nemt, så jeg tror bare jeg går i gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du roligt gøre :)

      Slet
  3. Jeg er inspireret. Vil prøve at flette eget hegn rundt om min terrasse. Kan du anbefale et godt sted at handle pil her på fyn.

    SvarSlet

ANNONCE