ANNONCE

fredag den 11. april 2014

GODT GENBRUG ELLER GAMMELT SKRAMMEL?

GODT GREJ

For nogle mennesker er splinternyt grej og gennemtænkt design et hit. For andre er det patinaen og de historier, tingene kan fortælle, der betyder noget. Jeg må indrømme, at jeg er til gammelt skrammel. Det må holde så længe det kan - og gøre gavn, hvor det kan. Fortæl os hvad du er til.

TEKST & FOTO: MARIANNE




Jeg er betaget af slidte ting med patina og personlighed. Hvor i himlens navn det kommer fra ved jeg ikke, for det er da ikke fordi vi ikke har råd til at købe nyt. Det skal naturligvis ikke være lige ved at falde fra hinanden, og nogle gange får det en gang maling eller et nyt søm, og så skal det virke, men det er også det. Måske er der flere forklaringer på fænomenet.

Jeg er et barn af forældre, der tilsyneladende ikke kun ville have nyt nyt nyt, selvom de var børn af krigen. De lavede det meste selv, reparerede og gjorde ved, samlede og havde svært ved at smide ud. Dér ligger i hvert fald noget af forklaringen, det er jeg vis på. Det løber rundt i mine blodårer og sidder i hvert et gen! Allerede som 14 årig græd jeg mine modige tårer, fordi min mor og hendes søskende solgte min mormors store villa i Brønshøj, uden at jeg kunne få lov at arve det store, hvide porcelænsbadekar med løvefødderne og gesvejsningerne, zinkbaljer og vandkander, river og andre havedimsedutter (det var i slut 70'erne). For hvor skulle jeg stille det?

Det var vældigt umoderne med alt muligt gammelt, (se bare på retromoden fra 50-70'erne) dengang, og det fortæller mig, at jeg vist altid har haft det i mig. Jeg har giftet mig med en mand, der både ser fuldstændigt anderledes på det end jeg, og dels vist elsker mig højt, for han ser gennem fingrene med at jeg er sådan en tingfinder.

Der er et eller andet ved ting, der kan fortælle historier og hvor man bare kan se, at de er blevet brugt - og brugt godt. Desværre er det ikke alt, jeg ejer, hvis historie, jeg kan berette om, og det er jo fordi jeg også går på markeder af alle mulige slags.

Bagagerumsmarkeder, som det hedder på "fastlandet" (læs: Jylland), har vi ikke på Sjælland, men der er alligevel markeder, landsbyers hovedgader eller torve, hvor lokalbefolkningen tropper op og stiller revl og krat fra lofter og garager op på borde. Der findes naturligvis også de store loppemarkeder, hvor hel- og halvprofessionelle sælger indsamlede unika, skævheder, sjældenheder og finurligheder. Jeg kan lide det hele, og skal virkelig hæve penge på forhånd (det er i øvrigt altid en god idé) for ikke at komme til at køre dankortet tyndt.

Men det er ikke kun på markeder, jeg får reddet mig "guldet". Det er også på villavejen rundt omkring hvor jeg bor. Folk stiller altså virkelig meget brugbart ud, se nu bare denne vasketøjskurv. Den bruger jeg til at stille bag et træ i haven, og så kyler jeg det ukrudt , jeg på mine daglige ture falder over, ned i den, indtil det skal på komposten eller i en spand vand. Kasserne og den lille kurv med hank er også fundet langs hækkene i omegnen. Fuglebrættet har jeg fået af min genbo. Bænken stod på en sidevej sammen med en mere magen til - og den skal altså have træbeskyttelse snarest.



BEKLEMT ELLER BÆREDYGTIGT
I starten var jeg beklemt ved det og kunne ikke lide, hvis nogen så det. Men nu er jeg i stedet for begyndt lige at gå ind og stemme dørklokken for at spørge, om det er ok, jeg snupper dette og hint. Så får vi os nogle gange en snak, og det er altid hyggeligt! Og selvom der er et eller andet inde i mig som siger: "Marianne, det er kun fattige, der skralder", så hørte jeg forleden, at det simpelthen er blevet rigtigt moderne og at det er gået hen og blevet et slags "politisk statement" eller en måde at flashe sin holdning til verden på. At når man genbruger, så bidrager man til mindre ressourceforbrug og CO2-udslip.

HVAD MED DIG?
De gamle æblekasser her er købt på et marked, og kostede heldigvis ikke det samme som i København, hvor de efter sigende går til en mindre formue (5-600 kr. pr. stk.). De er drøngode, fordi de også kan bruges som "reoler" eller fx som plantekasser. Vi har foret en kasse før plantning - godt nok en lidt mindre kasse, men det "funker" i alle størrelser. 




Nå, men sig os så: Hvad er du til? Gammelt "ragelse", genbrug og brugte ting med finurligheder og gesvejsninger eller nyt, moderne design med enkle, smukke linjer og gennemtænkt formgivning? Eller måske et mix?

14 kommentarer:

  1. Jeg er allermest til ting med patina og secondhand i det hele taget. Det er også sjovt at finde de gamle sager og at være kreativ i form af at finde alternative løsninger men nogengange bliver det alligevel nye ting hvis det er noget der skal bruges her og nu. F.eks. har jeg lige købt nye stålreoler til drivhuset, da jeg ikke lige havde fundet nogle gamle. Så alt i alt er det en skøn eklektisk blandning både ude- og indendørs her på matriklen.

    SvarSlet
  2. Ja, det undrer dig nok ikke, når nu jeg siger, at jeg er til gammelt patineret gods :-). Jeg kan for så vidt godt lide at mikse det med nyt, men det nye som virkelig får mit hjerte til at banke er i den pebrede ende, så lige nu har jeg mest gammelt. Historien behøver man jo egentlig ikke kende. Hvis bare fantasien er i orden så kan man skabe den mest fantastiske historie selv :-). Bare det at tingen er brugt fortæller jo også en slags historie.

    /Birgitte

    SvarSlet
  3. Kære Marianne.

    One man`s trash is another man`s treasure. Jeg elsker også ting med historie, sjæl og patina. Mit kæreste "krukkeeje" er en lille hjemmelavet kasse, lavet af genbrugstræ. Den har mindst 60 år på bagen. Min nu afdøde nabokones mand lavede den til skruer, søm og andre dimser, da de fik eget hus MED haveskur.

    Når jeg bærer haveaffald væk, sker det i min bedstefars gamle "roe-hentnings-kurv". Det er mange år siden han levede, men han får en kærlig tanke, hvergang jeg bærer hans kurv. Og sådan ku` jeg blive ved og ved. Jeg er til det organiske, både hvad former og materialer angår. Men et mix af gammelt og nyt kan være smukt. Kontraster kan være så spændende.

    Knus og rigtig god weekend

    SvarSlet
  4. ugh jeg fryser hvis det er alt for fint smart designet og nyt, slet slet ikke mig,, det passer heller ikke til vores hus eller pengepung, så det passer jo godt sammen hi hi.
    Der er faktisk et bagagerumsmarked i Ringsted sommetider og et kræmmermarked et par gange om sommeren.
    Samt ikke at forglemme vores lokale årlige Kildemarked. Der fandt jeg en "bedstefarlænestol" til en femmer med fodpuf. men da var de osse ved at pakke sammen så prisen var faldet.
    påskehilsner Gunvor

    SvarSlet
  5. Jeg er til hverken eller, jeg må indrømme, at jeg korser mig, når jeg ser det gamle ragelse mange af jer slæber hjem, men jeg er heller slet ikke til det moderne. Jeg er vist bare mest til planter, tror jeg. Bent ville heller ikke bryde sig om, hvis jeg slæbte en masse af det gamle ragelse ind på matriklen, men det kan da hænde, at jeg finder noget, som jeg synes er ok, og det sandsynligvis bare fordi, jeg har set noget lignende hos I andre.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  6. Hehehe Lisbeth, denne kommentar er da lige til huskebogen!
    Jeg er jo HELT enig. Måske udtrykker du det på en lidt mere sympatisk måde end jeg selv (i mine øjne kunne det ligesånemt bare hedde småt brændbart) MEN når alt det er sagt, så er jeg jo også stærkt præget af tankerne om et bedre miljø, samt at tingene gerne må være personlige, så jeg står med benene i begge lejre:-)

    SvarSlet
  7. hahaha.... jeg er gift med en mand der E L S K E R småt brændbart!! Altså når det lander i containeren! Derfor sniger jeg mig ind af havelågen og forsøger at skjule hvad jeg har under frakken, men han lurer mig altid. Bagagerumsmarkeder er det rene guf og der er da ingen grund til at lade en god krukke stå, hvis jeg nu kan bruge den på et tidspunkt. Det kan udmønte sig i bemærkninger omkring stilforvirring, og nogle gange må jeg desværre give ham ret. Men pyt! Det nogen kalder stilforvirring, kalder jeg personlighed.
    haveknus fra den stilforvirrede fru friis ;o)

    SvarSlet
  8. Ho ho ho! Jeg v.i.d.s.t.e, at der ville komme lidt gang i den, når jeg bragte dette emne til torvs. Faktisk har jeg det mærkeligt nok dette år sådan: Noget må bare UD, andet er sjældne skatte. Sig mig: Findes der sådan en "blive træt af-skala" inden for "must haves"?

    Tanken og følelsen af, at andre så kan gå hen og blive rigtigt glade for det, ejg så selv stilelr ud foran hækken, den er altså også god!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Marianne.

      Tror du det er noget, der sker, når man er rundet de 50? :o) Jeg har det nemlig fået det på samme måde. For meget og for lidt fordærver alting, - nydelsens overdrivelse er nydelsens død etc etc. Her ryddes der også gevaldigt op i gemmerne. Jeg har f.eks raget mig et ocean af krukker til. Når der ryddes op, frigives der jo også energi og plads både i hovedet og i opbevaringsskuret:o)


      Slet
  9. Har en super dejlig mand (har haft ham fra han var hvalp!), som også har "set lyset"! Vi har brugt formuer på at købe fuglehuse til vores mange mejser, men da byggede et hus af en aflagt europalle, fik vi for første gang ynglende mejser i haven! Han har, af samme herlige materiale, bygget mig det herligste plantebord, som er perfekt designet efter mine behov, pladsen hvor det kunne være, og funktionalitet.
    ....og ja! jeg elsker også genbrug, især hvis der følger en historie med.

    MvH Birgitte

    Og som en særlig kuriositet, som egentlig ikke kommer emnet ved (-og så alligevel!) jeg har arvet en æbleskivepande fra min mormor. Den var lavet af hendes far, som var "Søren Pandesmed fra grejsdalen",! For andre mennesker ville den måske, i bedste fald være en æblaskivepande, i værste fald være affald...for mig er det MIN historie.....og yngstesønnen har gjort claims på at være den der skal arve den :-)

    SvarSlet
  10. Bortset fra min økonomi som ikke er til fancy dyre løsninger, så elsker jeg at genbruge og at tænke alternativt. Og jo.. måske alligevel økonomien har inspireret mig også, for jeg er efterhånden blevet ret dreven udi det med at altkanbruges :-) Det ser også mere personligt ud synes jeg.

    SvarSlet
  11. Jo, min trang til lidt genbrug med patina kan jeg da heller ikke sige mig fri for. I torsdags klunsede jeg 2 store zinkpotter hos genboen, ovenikøbet på min mands tip ( troede faktisk han hadede min hang til gammelt skrammel).
    Indrømmet jeg har en del gammelt, som jeg dog godt kan lide at sætte sammen med nyt fx betonhavemøbler. Det skal helst ikke være alt for slidt, hvidt og sødt.
    Egentlig synes jeg også det er lidt afhængig af husets stil og alder, hvad der passer.
    Indendørs er der en smule mere stramhed, eller rod - alt efter hvem der ser!
    Min farmors gamle dækketøjsskab, musselmalet porcelæn, flere gamle stole og skabe, røde syverstole, moderne borde i jern og glas, montanareoler, tyrkiske bedetæpper, rejsefund fremstillet af gamle dåser (faktisk en hel zoologisk have), flere såkaldte rejsefund...og gud, hvor det lyder slemt!
    Hilsen Pia

    SvarSlet
  12. Jeg elsker gamle ting og sager med patina og finurligheder. Det må ikke tage overhånd i haven, men bruges til at komplementere planternes skønhed. Jeg holder også af at tage en runde, når der er storskrald og har fundet mange gode ting på den konto :) Nogle gange er det også bare en plasticpersienne, jeg hiver med hjem, og som jeg bruger til at lave planteskilte af. Genbrug er godt :)

    SvarSlet
  13. Jeg har det som de fleste af jer andre - holder meget af gamle sager med patina både ude og inde, men jeg er ikke typen der tager hvadsomhelst, dine trækasser er jeg klart også aftager til:))
    Heldigvis var jeg den eneste af mine 4 søskende der var til gamle sager og arvede derfor flere syltekrukker, fajancestel, slebne glas, hvide duge og sølvpletbestik og det går aldrig af mode hos mig, der er bare perioder hvor jeg ikke bruger det så meget.
    Desværre har jeg også svært ved at smide ud, så jeg bruger stadig mine gamle brune vietnamkrukker at plante i selv om jeg synes at de er ret grimme og usmarte.
    Jeg er netop kommet hjem fra Hamborg, hvor jeg var på det SKØNNESTE loppemarked (Flohmarkt Flohschanze) - her var virkelig genbrugsguld til ualmindelig gode priser. I DK koster tingene 3 gange så meget. Desværre var jeg med toget og havde en hel dags bytur foran mig, så det kunne kun blive til en lille ting der kunne være i tasken, men jeg kunne have fyldt en varevogn.

    SvarSlet

ANNONCE