I dag skal vi kigge på blomsterne – dvs. navne, der beskriver plantens blomster. Mon ikke du kender planter med navne som floribunda og triflora?


TEKST: KARINA, FOTO: LONE
Er blomsten grandios, eller måske blot en lille bitte sag. Har blomsten en særlig form og er der mange af dem? For nu at ta’ det med størrelserne først, så fortæller ord som grandi og macro, at blomsten ikke hører til i den klejne ende af skalaen. Det gør ordene som micro og parvi til gengæld. Samme ord kan i øvrigt også gøre sig gældende hvis vi kigger på kronbladene.Og så er der det med formerne. Tag planter som ridderspore, Delphinium eller Magnolia stellata. Delphinium – der står delfin som det første – og faktisk lige præcist hvad ordet også refererer til, i hvert fald hvad formen angår. Det samme gælder stellata, fra ordet stella – og på dansk blot stjerne, hvor vi må antage at formen minder om en sådan.

Havebetonia, stachys grandiflora 'superba'
Stachys grandiflora ‘Superba’

 

 

En anden plante, som har fået tilnavn efter en bestemt form, er den grønne mynte Mentha Spicata. Spicata betyder i dette tilfælde, at blomsterne er fæstnet til noget spydformet, og på gartnersprog – blomstrende på aks.
Mynte, Mentha Spicata
Mentha Spicatagrøn mynte

Af de lidt mere vanskelige ord er cernuum. I planteverdenen betyder det blot, at blomsten er nikkende. Ordet cernuum stammer fra det latinske ord cernuō,  som betyder noget henad “at falde over”. Med lidt fantasi og en meget grov sammenligning af den nikkende form og noget “faldende”, går det måske lige an.

Allium cernuum
Allium cernuum – nikkende

 

 

EKSEMPLER

Campanulata: Klokkeformet
Cernuum: Nikkende
Floribunda: Rigtblomstrende

Grandiflora: Storblomstrende

Macropetala: Store kronblade

Nudiflora: Nøgen
Nutans: Nikkende

Paniculata: Topblomstrende
Parviflora: Småblomstrende
Pauciflora: Med få blomster
Polyantha: Mangeblomstrende

Racemosa: Klaseblomstrende

Spicata: Aksblomstrende
Stellata: Stjerneblomstrende

Triflora: Treblomstrende

Umbellata: Skærmblomstrende
Uniflora: Enkeltblomstrende

Verticillata: Spiralformet

Kranssalvie, Salvia verticillata
Salvia verticillatakranssalvie

Har du læst de tidligere afsnit af HAVEFOLKETs latinolørdage? 

Ellers kan du stadigvæk nå at læse dem her:

LATINOLØRDAG III – GEOGRAFI 
Her skal vi kigge på geografien – dvs. den geografiske placering, som planten oprindeligt kommer fra. Måske kender du planter med navne som japonica og orientalis?

 

LATINOLØRDAG IV – VÆKSTFORMER
Denne lørdag går vi i bedene for at kigge på vækstformerne – dvs. navne der fortæller om plantens form. Måske kender du planter med navne som pendula og horisontalis?

LATINOLØRDAG V – BLADENE
I dag skal vi kigge på bladbeskrivelser – dvs. navne, der fortæller noget om planternes blade. Måske kender du planter med navne som angustifolia og mollis?