Buske inviterer til tanker og eftertænksomhed. De giver læ for omverdenens palaver og ly for nysgerrige blikke og indkig. De omkranser, omgiver og efterlader dermed plads til andre slags tanker end dem, du har til daglig. Tag med ind i buskenes univers.
TEKST & FOTO: MARIANNE
Kender du begrebet “safe place”? Sådan et trygt “sted”, vi kan besøge med vores fantasi, vores bevidsthed, og som – når du er dér – indgyder til ro, tryghed, og ingen fare. Det er et “sted”, hvor der er fuldstændig “helle”. Sådan et sted vil jeg tage dig med hen i denne artikel. For det er nemlig en busk, jeg ubevidst udvalgte som det sted, hvor jeg kunne finde ro og være i “helle”. Min allerførste erindring om buske sidder i næsen. Ja, ved det godt, det lyder en kende underligt, men det er først her som voksen, at jeg kunne genkende duften og har opdaget, at det var porsebusken, jeg som barn havde forelsket mig i, og derfor kunne sidde under (eller bag) i timevis og studere verden omkring mig. Og verden omkring mig var livet på en naturgrund i Tisvilde. Mestendels altså, jeg kom jo også udenfor matriklen ind imellem.
Jeg vil ikke sige, at jeg hverken er eller var den type, der “stikker hovedet i busken” (det var nærmest hele kroppen), men jeg er vist egentlig et menneske, der er ret genert af væsen og tager alt muligt ind og bearbejder det, jeg sanser, på rigtigt mange planer. Men jeg er også et nysgerrigt menneske, der er vældigt socialt anlagt – en cocktail, der så “kræver” bearbejdning i ro og uforstyrrethed on & off. Der er opfundet et begreb for det, som med så meget andet i disse tider, og det kaldes at man er “særligt sensitiv”. Det er mig bekendt ikke nogen diagnose, heldigvis, men blot en konstatering af, at nogle folks hjerner arbejder langsommere, men til gengæld også på flere planer samtidig. Det ene er årsag til det andet!
BUSKENS “ANATOMI”
Men, hvad er det en busk er – hvad kan den? En busk er en træagtig vækst, der er lav, og som regel med flere fra roden opadgående grene, der tilsammen danner et hele – buskens form. Vi ser dem som regel solitære, altså stående alene, men de kan også plantes som hæk, og bliver det ofte. De kan også vokse sammen i en klynge, og bliver dermed til buskadser. Det er mere eller mindre tætte krat af sammenvoksede buske og småtræer, og dem findes der fx mange af rundt omkring i landet. Går man tur i området omkring det tidligere “Lyngby Radio”, ned mod Bagsværd Sø, finder man en vældig masse buskads. Dér kan man, når man går inde i dem/under dem, få en fornemmelse af at være skærmet, omgivet af blade, have himlen og hele verden udenfor sig. Man er så at sige omsluttet af dem.
Og netop denne omsluttethed har forskerne fundet frem til giver en tryghed, som vores urhjerne – reptilhjernen – ubevidst opfatter som tryghedsskabende. At vi på én gang føler os omsluttede, og samtidig kan se igennem og opfatte, hvad der foregår udenfor. Det lyder egentlig ikke så mærkeligt, når nu vi husker os selv på, at menneskets center for kæmp- og flygtrefleksen er over 25 mio. år gammel og stadig fungerer på fuldstændig samme måde, som da vi levede på sletter med sabeltigre, slanger og andre livstruende væsner. Den viden anvender man i København og i de større danske byer, hvor man har taget hul på et projekt som kaldes “lommeparker”. Der gælder det om at udnytte selv de mindste tomter til at danne grønne oaser for det travle byfolk. Hør mere om naturens indvirkning på sind og krop på P1’s program Apropros, hvor “lommeparker” forklares fra 11:45.
“PÅ” 24/7
Vi lever i et samfund, hvor vi skal stå til rådighed 24/7, eller rettere – vi er det. For der er, mig bekendt, indtil videre ingen, der kræver det af os. Men at vi har muligheden for at kunne “gå på nettet” eller tjekke mails døgnet rundt giver af en eller anden grund abstinenser, hvis ens mobil pludselig er i udu. Så har vi heldigvis tabletten eller den bærbare, for computeren er jo stillet udenfor hækken for længst. Nej, måske overdriver jeg en kende, og jeg har da også en forestilling om, at havefolk er et “folk” der gerne og ofte går ud i deres haver for netop at skabe den slags “safe places” jeg taler om. I, under, omkring eller bag buskene.
Børn vokser op og er overvåget fra de slår øjnene op om morgenen, til de lukker dem igen om aftenen. Og hvis de ikke selv “bliver set” og dermed ikke har et egentligt privatliv, så er de optaget af leg, nu også med computere, tablets og smartphones. Allerede i vuggestuerne er man begyndt at introducere dem for tablets, og det er helt sikkert vigtigt at vi alle formår at navigere smooth og ubesværet rundt i de digitale universer, men det er i min optik lige så vigtigt, at de oplever verden omkring dem. Verden lige ved siden af dem, lige under dem og over dem. Og den verden, der findes inden i dem. At kende og være fortrolig med den giver robuste mennesker, der kan mærke deres eget anker, deres centrum, deres egen akse.
BRUG EN BUSK
Nu skal det ikke forstås sådan, at jeg mener at buske er redningen på alt muligt, men det er bl.a. her at buskene kan gøre gavn – udover den meget konkrete funktion, de har i en have. Der kan de lege en smule uovervåget og få den vigtige oplevelse, at de “kan selv” uden de voksnes evige “tjekken af”. For de børn på 10-12 år – også kaldet “tweens”, og selvfølgelig teenagerne, som har opdaget deres eget (og særligt de andres køn), kan buskene være de uskyldige steder, hvor de tør være alene. Sammen altså. Og så er der os voksne, der går rundt og lurer på, hvornår toiletterne er ledige, så man lige kan få lidt ro fra alle hverdagens krav om opmærksomhed, om at være “på” om at tage stilling, løse problemer, tjekke kalender og binde snørebånd. Sammen med mobilen? Jeg får pludselig den idé, at vi i hospitalshaver og terapihaver, ja måske i den offentlige park, kunne begynde at etablere krat og buskadser i voksenstørrelse?
TÆNK FØR DU STARTER BUSKRYDDEREN
Denne overskrift kunne være starten på artiklen her, men nu bliver det slutningen. Buske kan bruges til så mange ting i haverne. Ikke blot som skærmende og rumdelende elementer, men også som arkitektoniske skønheder, som danner proportioner og giver struktur. Et sammenfiltret buskads kan give ly til utallige smådyr; pindsvin, småfugle, hasselmus, egern, som alle sammen er med til at give endnu mere liv i haverne.
Så tøv en kende før du starter buskrydderen, om ikke for din egen skyld, for børnenes eller for syns skyld, så for dyrenes.
Dejlige tanker du deler her Marianne! Tak for det!
Ja Marianne – det var gode tanker, og en rigtig god idé med buske i voksenstørrelse. Jeg kan heller ikke undvære mine buske, men gemmer mig ikke i dem. Derimod har jeg en bænk i regnvandsbedet, som snart er dækket for omverdenen, det er et godt sted for en særligt sensitiv, som ikke er særligt socialt anlagt med mindre jeg får besøg af havenørder 🙂
Kram
Ja det er noget af det bedste ved haven. Skjulte steder hvor "ingen" kan finde en, så man kan snuppe sig et pusterum, og tænke langsomme tanker.
Min haves buske er meget store de fleste, nogle er nu ved at blive udskiftet men langsomt ellers bliver det hele for åbent.
God påske Gunvor
Jeg elsker også gemmesteder i haven og i skoven, og så er det lige meget, om man er omgivet at smukke blomster og lige skarpe kanter.. En kvasbunke og høje brændenælde kan også give ly for omverdenen.