Orange er, ligesom farven gul, forhadt i mange haver. Det har den også været i min, men det er som om den selv har bestemt, og nu har den sneget sig ind som tulipan, rose, sommerblomster og urter. Se her, hvad farven kan.


TEKST & FOTO: MARIANNE

Der er fuld knald på, når staudevalmuerne blomstrer, og selvom jeg gik og gravede mine egne op (fordi de tog en masse opmærksomhed og i øvrigt slet ikke passede ind med resten omkring dem), så måtte jeg “krybe til korset” da jeg så dem i flok i min mors have. Magen til tju bang har jeg sjældent set.

orange valmuer

Egentlig er det det samme med tagetes, som i årevis har vokset i min egen have, skønt jeg ikke bryder mig om dem. År efter år har jeg skrevet i mine havenoter til mig selv: “NU er det slut med tagetes!”, men det har ikke hjulpet – heldigvis! For de havner alligevel i mine urtebede. Særligt fordi de jo hjælper jorden af med træthed og nematoder, men også fordi deres duft “skræmmer” andre skadedyr (fx gulerodsfluen) væk. Og så er jeg begyndt at tage frø af de mørkeste – dem, der nærmest er ved at være helt brunlig, dyb okkerrødgule, og det gør dem bare endnu mere spændende at så. Derfor har jeg nu valgt helt at overgive mig og hermed også ligefrem vedstå mig, at orange tagetes bare er et “must” i min have.

 

orange tagetes

Da jeg en gang kom til at bytte mig til nogle mørkerøde solsikker og de så fremkom i alle mulige toner og variationer af rød, bordeaux, orange og solnedgangsfarvet, så blev de også et fast element i min have. En buket med den farve for mit indre (eller ydre) blik gør, at selvom humøret skulle finde på at skrabe rundt langs gulvpanelerne en dag, så bliver det der ikke ret længe. Det tager et stribet tigerspring opad, udad og rundt og rundt.

solsikke

ROSABLANDING
Mange orange planter har også en snert af rosa – eller omvendt, de rosa flirter med orange. Eller også leger de tagfat med deres to naboer i farvepaletten; gul og rød.

Det kan der altså komme en masse godt ud af. Til venstre ser du den “gode gamle” tallerkensmækker/landløber, Nasturtium, Tropaeolum Majus Variegaded mixed (kært barn har mange navne) med de marmorerede blade i selskab med Austinrosen Jubilee Celebration. Kaprifolien, som alle dage har været, og stadig er, min absolutte yndling, bærer alle de nævnte farver i sine blomster. Et kendt mix af rød, pink og orange er i vores elskede purpursolhat, her en almindelig Magnus. Det er simpelthen ikke til at stå for, hverken hvis der kun er én – og slet ikke, hvis der er mange. Se fx artiklen fra Vagns have i Skovly.

purpursolhat, Magnus

DEN DÆMPEDE UDGAVE

Du kan også finde mere dæmpede udgaver af orange og gerne i samspil med gul. Her i tulipanen Charming Lady, og så er der den kleine, men blomstervillige og charmerende citrontagetes; Tagetes tenuifolia, og i den kære lille sommerblomst Portulakrose, Portulaca, ‘Happy trails Primrose’. Portulakrosen findes i alle mulige farvekombinationer, men jeg er faldet pladask for den bleggule med stænk af pink og orange i kronbladene. Du finder den sjældent på planteskolerne, men den er til at så selv, blot du har tålmodighed. Farven abrikos er også ved at træde indenfor i haverne igen i takt med at den er genopstået i de indendørs designs, og det giver for nogle en vældig udfordring. Sjovt nok er det stadig ikke noget, der dur i min have, sikkert fordi jeg stadig godt kan lide farven violet, der spænder mellem den blårosa til den pædagoglilla. Her synes det for skrapt med abrikos, som i sig selv er en meget nænsom og forsigtig farve. Skøn er den, men endnu ikke her. Det bliver en udfordring at finde frem til, hvilke farver den går glimrende sammen med.

De helt klare orange er at finde i både den gængse tallerkensmækker, her som højdespringer fra Haven i Hune, og så selvfølgelig som de vidunderlige hyben, der fremkommer i sensommeren, hvor nuancerne flyder sammen med rød.

Orange, pink, rosa og gul findes i floraen i utallige – ja, nok uendelige variationer – og når man først har fået øjnene op for kombinationen kan man, i hvert fald hvis man er mig, blive ved og ved med at få øje på den.

FLERE YNDLINGE
Nedenfor ser du den mest vidunderlige historiske rose, hvis navn jeg først kan finde frem til dig, hvis jeg igen besøger den lille gårdhave i Ribe bag Quedens gård. Den er simpelthen noget af det aller allermest bedårende, jeg overhovedet kan finde indenfor roser – ja, og det siger jo som bekendt ikke så lidt – altså ikke mit kendskab, men omfanget af udvalget! Jeg synes fotoet afspejler farvespillet som jeg husker det var. Lene foreslår at det er Odyssey, men … hvad siger du? Er den for orange/laksefarvet til at være den, eller er din (hvis du har en) Odyssey netop den der laksefarvede specielle farve?

De yndige små klokker er gul jakobsstige, Polemonium pauaflorum, også en relativt sjælden blomst, som jeg byttede mig frø til. Jeg havde dem faktisk liggende længe uden at så dem, men da jeg så alligevel lige fik lyst til at se, hvordan den tog sig ud i virkeligheden, kom denne yndighed frem. Sidste år stod den i potte, men i år er den kommet ud i staudebedene, for den voksede så kraftigt, at der allerede efter første år måtte en deling til. Ikke dårligt for så liden en blomst, der samtidig har sådan et bedårende skær over sig.


Georgine – eller dahlia – fås jo som bekendt også i alle mulige changerende farver. Her bliver det endnu mere tydeligt, hvad jeg taler om. Farvespillet gør det ganske uinteressant at gå ind og se TV i de måneder, den blomstrer.

Øjet har set på de orange farver altid. Nogle gange bliver det ligesom for orange, som hvis de ikke spiller sammen med andre farver, så bliver de for larmende og upassende til det humør, man er i. Eller til den årstid, man er i. Det er lidt som om det nordiske sensommerlys gør noget godt for tomater. Der – hen ad sensommeren – trænger vi nærmest til nogle klare farver. Og så er det godt at kunne glædes over at kunne høste nogle ordentlige klaser tomater fra drivhuset. Her er det min blomsterveninde Bines høst, og du kan i øvrigt læse dig til en “glimravende” tomatsuppe her på HAVEFOLKET, hvor du også kan klikke dig til flere artikler om de nævnte blomster.

Fortæl os så lige: Er du til orange? Er det en højt skattet farve, eller har du det stadig sådan, at du lige skal se det sammen med det rigtige, før du overgiver dig. Eller har du det som en af mine kollegaer, som netop har sluppet korrekturpennen: Orange? Det er mit liv for kort til!


Læs også: 

FLORLETTE NUANCER
En smuk og let kombination kan skabes med de hvide, blå og lyslilla nuancer blandet med gråt løv.

SORT OG HVIDT
Gennem århundreder har vi forbundet den sorte farve med sorg og død, mens den hvide repræsenterer uskyld, renhed og fred.

 

DEN BLÅ OG GULE HAVE
Blå og gul er komplementærfarver og lyder umiddelbart vildt i en have. Men finder du de rigtige planter og nuancer, så klæder de hinanden på en sofistikeret måde.