ANNONCE

tirsdag den 1. april 2014

SÅDAN DELER DU EN STAUDE

I HAVEN

Parat, start, nu! Find spaden, saven og øksen frem fra skuret, og udvælg dig de stauder, du synes blomstrer mindre end de plejer. At dele dem er nemlig en ren foryngelseskur, som vitaliserer dine stauder, så de fremover blomstrer frodigt og villigt. Se her hvorfor og hvordan du gør. 

TEKST & FOTO: MARIANNE




Det er enten i løbet af efterår og vinter, eller også i det tidlige forår, at du med fordel kan dele dine stauder. Der er jorden "til at gå til", som vi siger på havesprog, hvilket jo betyder, at den er lind, halvfugtig og relativt bar, og derfor nem at stikke en spade eller en greb i. Det er fordi planterne enten skal til at sove vintersøvn, eller er ved at samle sig sammen til "at stå op" og sige goddag til forår og sommer. Afgørende er det, at det ikke er i en frostperiode, for planterne skal jo kunne finde væde, selvom de er i dvale. Og så er det jo smartest, at du ikke skal kæmpe unødigt for at træde spaden gennem jorden. I forårsperioden er der så meget grøde, vækst, sol og varme, at de hurtigt kommer sig efter en deling!

DEL OG VITALISER
At dele planter - hvorfor nu det? Står de ikke meget godt, hvor de står? Jo, det gør de da helt sikkert, og det er heller ikke fordi vi vil opfordre dig til at flytte rundt på alt muligt i dine bede, selvom den form for motion jo er langt sundere (og sjovere) end fitness. Nej, for når en staude har stået i lang tid samme sted gennem årene og fornyet sig selv ved lidt sideskud, eller ved at roden langsomt er taget til i størrelse, så kan den godt "gå lidt i stå". Man kender det egentlig godt fra sig selv, ikke? At man går i stå, hvis man er for længe - alt for længe - det samme sted?

Så for at forynge og vitalisere planterne lidt, og for at sikre mange års fremtidig blomstring eller smuk bladsætning, er det er god idé at dele sine stauder af og til. Hvor ofte? Det er der ikke rigtigt nogle retningslinjer for. Hvis man har lyst til ligefrem at "avle" på dem, kan man jo rodformere på den samme staude i det uendelige, blot man giver den ro til at komme sig og reetablere sine "sår". Men hvis man blot er glad haveejer, der synes at blomstringen er svundet ind med årene, så kan en deling hvert 5. eller 10. år godt være helt i orden.

DEL OG DEL
Der er mange flere fordele ved at dele sine stauder. Du får pludselig lidt "plantekapital", som du enten kan troppe op med på et af alle de mange hyggelige plantemarkeder og bagagerumsmarkeder, der findes i landet. Eller du kan glæde en nabo, svigerdatter, veninde - eller måske sætte den til bytte i én af de mange Facebookgrupper til samme formål. Der er også nogle, der sætter deres overskud til salg i Den Blå Avis eller andre steder, hvor planteentusiaster finder på at lede. Og det er formentlig ikke for pengenes skyld, der sælges overskudsplanter. Det er højst sandsynligt fordi det bare er så herligt at tale om planter og have med andre med samme hobby!

SÅDAN GØR DU
Nå, skal vi se på det? Det er faktisk "piece of cake", så hvis du er garvet, så spring bare over her til sidst, og gå evt. i stedet for i tænkebox over, hvilke planter du i din have med fordel kan dele.

Her er det hosta, der bliver delt i efteråret. Det er lidt vanskeligere med den i foråret, med mindre du nøjagtigt ved, hvor den er plantet, da dens overjordiske dele jo ganske visner ned. Af samme grund sætter nogle en potte eller nogle grene der, hvor den vokser.

deling af staude
FREM MED VÆRKTØJET
Hostas rodnet er en stor, fast klump med enkelte forgrenede rødder. Derfor kan den være vanskelig at dele. En skarp spade eller sågar en sav eller økse kan være nødvendig.

deling af staude
SER VOLDSOMT UD
Her er det spaden, der bliver brugt, og selvom det virker voldsomt, så husk på, at planten om vinteren er på vej i dvale, og om foråret får så kraftig vækst, at den sagtens klarer det. Ofte skal den lige bruge et enkelt år til at komme sig, men det kommende år vokser den fint til, og bladmassen både øges og bliver friskere og større.

deling af staude
GIV TID
Den kan godt se lidt sjasket ud, og efter delingen blev planten også klippet ned, så den kunne koncentrere sig om røddernes etablering. Sørg for at vande den grundigt igennem, og giv den så både tid og ro. Du vil glæde dig over det i de næste mange år.







Har planterne et løsere rodnet, som fx rosenskovmærke eller geranium, er det sådan set bare at grave dem op og forsigtigt "rive" dem fra hinanden. Tag dig ikke af, hvis nogle af rødderne bliver beskadiget, knækker eller lign. Rødderne vitaliseres på den måde, og planten kommer sig hurtigt, under forudsætning af, at du er opmærksom med vandkanden i det første stykke tid, mens den genetablerer sig.


3 kommentarer:

  1. Jamen, jeg har jo lige præcis en Hosta, som egentlig står ret fjollet skønt den har stået der i 20 år!
    Der er bare hele tiden så meget ik' og 20 år går frygtelig hurtigt...
    Hilsen Pia

    SvarSlet
  2. Ja det er hård kost du byder din hosta her, Marianne og ofte går det også godt fordi rødderne kan klare det. Jeg vil anbefale en (hånd) gravegaffel (godt grej) med brede tænder, hvis det er stauder som f.eks. juleroser og pæoner, hvor man ønsker at skåne ansatser til knopper.

    SvarSlet
  3. Med stor kærlighed til blomstrende staudekærester og derfor også lykkelig ejer af samme er dette hverdagskost i mine efterår. De store klumper får en skarp spade - fx hosta som her - græsser og andre med løsere rodnet deles med greb eller med hænderne og enkelte falder nærmest fra hinanden når man graver dem op. At gøre det om efteråret er absolut at foretrække. Så kan man ofte nøjes m at vande lige efter arbejdet og så klarer vor herre resten. Værre er det her i foråret hvor man skal være vaks m vandingen. Men planter som hosta nænner jeg nu slet ikke at dele i foråret - det er de altså for smukke til, når de kommer op af jorden m de fine spyd :-)

    SvarSlet

ANNONCE