ANNONCE

torsdag den 10. april 2014

SENGELÆSNING FOR HAVEELSKERE

BØGER

En ny yndlingsbog er havnet på mit bord. Ja, det kan jeg lige så godt sige med det samme, for her kan man nyde uden at få at vide. Og det kan man godt have brug for ind imellem. At man så også lærer af den, det er en sidegevinst. Men der er et "men".


TEKST: MARIANNE
FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF FORLAGET  GYLDENDAL




I lektørudtalelsen for denne bog står der: "Er du også en af dem, der har stabler af havebøger liggende ved siden af dine hjemmesko ved sengen? Og drømmer du om at kunne læse om haver på nydemåden uden at få alt muligt at vide om, hvornår man beskærer blommetræer? Så har du her et bud på en bog, der lover, at den ikke handler om hvordan man skal gøre, men om hvordan det føles at gå i haven. ". Sådan er bogen også, helt sikkert. Men, for der er et "men". Lad os høre hvilket.


Der er visse bøger i en haveelskers bogreol, som bliver stående år efter år uden at blive taget frem. Og så er der andre, der ligger fremme konstant. Denne bog er sådan én, som man af en eller anden grund aldrig bliver helt færdig med. Den har fast plads ved siden af min seng, men kan også findes liggende på armlænet i min yndlingsstol, og sørme om den nu ikke også har sneget sig med ud på servantebordet ved siden af toilettet (beklager Nana og tillykke Ole - det er du jo vant til med dine bøger) for dér at ligge og give lidt adspredelse med sine korte tekster. Men der er også en "skjult dagsorden" med placeringen ved siden af toilettet: At friste min "endnu-ikke-ret have-interesserede" ægtefælle. Noget tyder på, at det er ved at lykkes, for det er andre opslag, end dem, jeg lod ligge fremme, når jeg kommer for at hente bogen igen.





KRUMMELURER OG FINURLIGHEDER - JA TAK!
Men som sagt. Helt færdig med den bliver man ligesom aldrig. Der er hele tiden facetter, som man lige skal dvæle lidt mere ved og få til at falde på plads, eller at formere sig. De mange små anekdoter inviterer til at reflektere, og grine højt og længe af, også når man spejler sig selv i de små historier eller opdager, at man egentlig også selv havde studset over dette og hint i haveverdenen.

Så sådan må det være, mine damer og herrer. Jeg begiver mig derfor nu ud i at anmelde en bog, jeg endnu ikke har læst helt færdig. Og faktisk er det helt bevidst, for det er nemlig også så rart at have noget at gå og glæde sig til - som en fabelagtig krimi, hvis sider vender sig selv. Blot er denne lille diminutive havebog - der intet særligt væsen gør af sig - ingen krimi, men som sagt en samling af skæve og skøre erindringer, samlinger af gode råd, åndfulde reflektioner om regnvejr, myrer, og hvordan håndens stilling skal være, når man plukker æbler, hvordan man på 16 måder beder om et æble osv osv.


VORES EGNE BILLEDER
Nogle af de ting, der bare varmer et forblæst havehjerte på en gråvejrsdag her i vintermånederne og det tidlige forår er, at man kan gå og små-le over detaljer, der bliver ved med at rumstere i ens hoved. At regnormen fx ikke bliver til to, når den blive hakket over med en spade, som vi ellers som tilmudrede småbørn gik og troede (og måske stadig gør?), at den fx er ret så klog, den lille lange hjælper nede i havens muld. At harer er dumme, eller hvordan vi for vores indre øje kan se det røde flimmer, som fremkommer når vi lukker dem op mod solen i hængekøjen under æbletræet. At kunne genkende det, som ens ikke-helt-lige-så haveelskende naboer siger til én, når man har pistne og langløbne pelargonier stående på bagtrappen i København efter en lang overvintring.

Jo jo, der er masser af sengelæsning for haveelskere i den lille undselige bog uden et eneste farvefoto, men med sort/hvide tryk fra gamle havebøger som eneste anden illustration end dén, man selv kommer til at lave, når man læser i den. Inde bag de førnævnte øjenlåg, forstås.










MIT "MEN"
Eneste ting, jeg ikke kommer til at forstå lige med det første er, at de på forsiden skriver: "Ingen grund til at gå i haven, bare slap af og læs". Det må være Ole Knudsen, der har fået sneget det udtryk frem på forsiden, for er man haveelsker - sådan en nørdet passioneret haveelsker - er det så ikke bare det bedste man ved - at gå ud i haven? Næstefter altså at drømme om at gå i haven. Ok, så er det måske derfor det står der? Men det skal nu ikke forhindre mig i at nyde begge dele.



TITEL: Sengelæsning for haveelskere
FORFATTER: Nanna Simonsen og Ole Knudsen
GRAFISK TILRETTELÆGNING: Henriette Wiberg Danielsen
UDGIVELSE: December 2013
SIDER: 104
SPROG: Dansk
FORLAG: Gyldendals Forlag






Find vej til flere gode havebøger

http://www.havefolket.com/2013/05/tante-grns-have.html
TANTE GRØNS HAVE
Jytte Aggerholm Justesen, bedre kendt som Tante Grøn, har bedrevet en havebog, der emmer af poesi og dejlige havetanker. Læs den!



http://www.havefolket.com/2014/01/sren-ryges-naturglde.html
SØREN RYGES NATURGLÆDE
Findes der havefolk, der ikke betages, næres og begejstres af naturen? Det tror vi ikke, og nu, hvor vores alle sammens Søren Ryge Petersen har begået en bog om glæderne ved at være i naturen, inviterer vi dig med.



http://www.havefolket.com/2012/10/georginer-sknhed-og-forfald.html
GEORGINER - SKØNHED OG FORFALD
En højst usædvanlig havebog så dagens lys sidste år ved denne tid. Ikke desto mindre er den en fantastisk kommentar til den on-going debat, der altid vil være blandt havefolk. Om dahlia og forfald.

3 kommentarer:

  1. Derhjemme har jeg masser af havebøger og jeg bruger dem gerne når jeg skal "lukke af" for alt i hovedet jeg fordyber mig i en havebog og glemmer alt andet rundtomkring ;)

    SvarSlet
  2. Kære Marianne.

    Jeg er et af de mennesker, der hurtigt bliver træt, af for mange beskrivelser om beskæring af blommetræer. Haven er så meget andet end "blot" arbejdsprocedurer. Den bog må jeg have fat i. Det er lige noget for mig.

    Tusind tak fordi jeg er kommet i så flot selskab:o) Det er jeg både stolt og glad over:o)

    Knus

    SvarSlet
  3. Den lyder som liige noget for mig. Så den bliver flux skrevet på ønskeseddelen,
    påskehilsner Gunvor

    SvarSlet

ANNONCE