ANNONCE

torsdag den 17. april 2014

VI HAR SNYDT LIDT!

SHOPPING 

I stedet for at bakse med jord, frø og vand, er der en nemmere vej til dine sommerblomster. Dog en lidt dyrere vej, men døm selv om det alligevel kan betale sig for dig.

TEKST & FOTO: LENE





Er du i gang med at så sommerblomster? Hvis ikke, og du straks får dårlig samvittighed over mit spørgsmål, skal du ikke ærgre dig. Der er faktisk en nemmere løsning, hvis du vil springe over, hvor gærdet er lavest.

Du kan købe færdige småplanter, lige parat til at omplante, og de kommer som små plugs i en æske.

Straks ved modtagelsen skal du omplante dem i små potter og vande godt. Sæt dem i drivhus eller i en lys vindueskarm. Du vil opleve, at de hurtigt vokser til store planter, som så kan plantes ud på det blivende sted - enten i krukker eller direkte i bedet. Du skal naturligvis vente med udplantningen til al fare for nattefrost er ovre.

En pakke med 6 småplanter koster mellem 70 og 80 kroner, og for det beløb kan man frembringe rigtig mange sommerblomster, men hvis det går dig - som det ofte går mig - får du sået og glemmer at passe dem, og hvis de først har fået dødsstødet i form af udtørring, er der ikke noget at gøre. Enten må man så om igen, eller også må man ty til andre metoder.


På billeder ovenover står der 81 dejlige, livskraftige sommerblomster til en pris af 12 kr. pr. stk. og jeg føler mig så rig. Desværre skal en veninde have halvdelen, men det er rigtig smart at deles om et indkøb. Hvis du skulle have købt disse sommerblomster hos din lokale plantepusher er der bestemt penge at spare. Jeg køber mig fattig i sommerblomster hvert år, men har med disse småplanter en bedre samvittighed overfor pengepungen.




I stedet for at ærgre mig over min manglende succes med at så sommerblomster, vil jeg glæde mig over de mange småplanter, der venter på at blive plantet ud i mine krukker - og så bruge krudtet på noget, jeg synes er sjovere!

Planterne er købt her, men du kender måske andre steder, hvor man også kan købe småplanter?

2 kommentarer:

  1. Jeg har selv købt planter ved Odenia sidste år, og det gør jeg gerne igen. Det blev til store flotte planter, der blomstrede hele sommeren og langt ud på efteråret. man kan også købe plugs ved Botanisk Verden.

    SvarSlet
  2. Tusind tak for det tip og ikke mindst linket! Det skal jeg se nærmere på!

    SvarSlet

ANNONCE